Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

ØU Samfundsansvar lancerer Klima Rating for C25

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 18. januar 2022 kl. 5:30

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar lancerer nu en ny Klima Rating, der blandt andet gør status over C25 selskabernes aktuelle klimaaftryk, på baggrund af fem udvalgte målepunkter. I denne artikel fortæller redaktør Claus Strue Frederiksen om de udvalgte målepunkter samt om sigtet med det nye rating-redskab.

Hvilken dansk virksomhed er bedst til klima? Er det den, der formår at skabe mest mulig profit pr. ton udledt CO2? Den med de mest ambitiøse reduktionsmål for CO2? Den virksomhed, der kommunikerer mest overbevisende? Eller er det den, der efterlever de mest toneangivende klimaorganisationers guidelines? Buddene er mange og forskelligartede.

På Økonomisk Ugebrev har vi de seneste måneder arbejdet på at designe en Klima Rating for selskaberne i C25, der på baggrund af en række enkle og klare parametre udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. Rating-redskabet består af følgende fem målepunkter:

  • Total CO2-udledning* (scope 1, 2 og 3**) i forhold til omsætning
  • Total CO2-udledning (scope 1, 2 og 3) i forhold til overskud
  • Vedvarende energiandel
  • Klimarapportering – scope 1, 2 og 3
  • Klima-komponenter i topchefløn

I forhold til de fire første målepunkter tildeles virksomheder mellem 0 og 3 point. I forhold til det sidste målepunkt tildeles virksomheder 0 eller 1 point. Se også faktaboks nederst om målepunkter og pointtildeling.

Ved udvælgelsen har vi valgt målepunkter (1 og 2), der inkluderer virksomhedernes CO2-aftryk. Grønne planer og reduktionspolitikker er godt. Men det er først og fremmest vigtigt at se på virksomhedernes faktiske udledninger.

For at kunne sammenligne virksomheder på tværs, har vi valgt at sætte den totale CO2-udledning i forhold til omsætning og overskud. Derudover har vi valgt et målepunkt, der siger noget om andelen af vedvarende energi (inspireret af Erhvervsstyrelsens oplæg til ESG-nøgletal, punkt 8), et om transparens samt et målepunkt, der tildeler point til virksomheder, der anser klimadagsordenen for så væsentlig, at klimaresultater er integreret i topledelsens bonusprogram.

Hvorfor har vi ikke inkluderet et målepunkt om sparede CO2-udledninger, det såkaldte scope 4? Eller et om CO2-reduktioner set i forhold til virksomhedens produkt? Og hvorfor spiller CO2-kompensation og klimakreditter ikke en rolle i vores rating-redskab?

Disse potentielle målepunkter er umiddelbart relevante. Vi har imidlertid vurderet, at de på nuværende tidspunkt ikke er udviklet nok på rapporteringssiden til at kunne inkluderes i vores Klima Rating. Men vi vil bestemt ikke udelukke, at et eller flere af disse potentielle målepunkter (eller nogle helt andre) på sigt vil blive inkluderet i vores rating-redskab.

Det er vigtigt at understrege, at de mest ihærdige og klimaambitiøse virksomheder ikke nødvendigvis scorer højt i vores rating. Succesfulde virksomheder med et lavt CO2-aftryk og en solid rapportering har langt større chancer for at stryge til tops i vores klima-rating end visionære virksomheder fra traditionelt klimatunge brancher.

Men det er faktisk også hensigten. Vores ærinde er først og fremmest at belønne det grønne resultat, ikke den grønne politik. Lidt på samme måde, som man gør på det finansielle område, når man rater virksomheder efter lønsomhed og vækst. Her er det også langt hen ad vejen de faktuelle tørre tal, der er afgørende, og knap så meget de gode intentioner.

Vi tager ikke hensyn til branche, selvom det er velkendt, at visse brancher nærmest er født med et højere klimaaftryk end andre. Og det vil muligvis frustrere virksomheder, der arbejder seriøst med området, men som alligevel har et langt højere klimaaftryk end virksomheder, hvis klimaindsats er forholdsvis beskeden.

Omvendt risikerer klima-ratings, der tager højde for branche, at udråbe ekstremt klimatunge virksomheder som klimadukse, blot fordi de klarer sig bedre end andre virksomheder fra samme klimatunge branche. Og lige netop den slags situationer, vil vi rigtig gerne undgå. Har man et højt klimaaftryk eller oplyser man ikke fyldestgørende om sit aftryk, så bør man efter vores mening ikke tildeles topplaceringer i en klima-rating.

Vi planlægger at lave en årlig C25 klima-rating. I år gør vi det dog lidt anderledes – vi præsenterer en rating i januar på baggrund af relevante virksomhedsrapporter, der udkom sidste år samt en rating i foråret med udgangspunkt i dette års bæredygtighedsrapporter.

Derved kan vi allerede dette forår se, om der er sket fremskridt og forskydninger blandt virksomhederne på klimaområdet. Vi har desuden tænkt os at bruge rating-redskabet til at måle danske virksomheder op mod udenlandske virksomheder samt på sigt at vurdere og rangere danske virksomheder uden for C25.

FAKTABOKS

Målepunkt 1: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Det betyder, at virksomheder, der eksempelvis rapporterer om scope 1 og 2 udledninger men ikke om deres scope 3 udledninger, vil blive tildelt 0 point. De virksomheder, der rapporterer på deres scope 1, 2 og 3 udledninger inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den laveste udledning pr. omsætningskrone, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den højeste udledning pr. omsætningskrone tildeles 1 point.

Målepunkt 2: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Det betyder, at virksomheder der eksempelvis rapporterer om scope 1 og 2 udledninger i årsrapporten men om deres scope 3 udledninger andre steder (ESG-rapport og bæredygtighedsrapport*** undtaget) vil blive tildelt 0 point. De virksomheder, der rapporterer på deres scope 1, 2 og 3 udledninger inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den laveste udledning pr. indtjeningskrone, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den højeste udledning pr. indtjeningskrone tildeles 1 point.

Målepunkt 3: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres vedvarende energiandel (elektricitet) i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport tildeles 0 point. De virksomheder, der rapporterer på vedvarende energiandel inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den højeste andel af vedvarende energi, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den laveste andel af vedvarende energi tildeles 1 point.

Målepunkt 4: pointtildeling: virksomheder, der hverken rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 udledninger, tildeles 1 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 og 2 udledninger, tildeles 2 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger, tildeles 3 point.

Målepunkt 5:pointtildeling: virksomheder, hvor det af deres vederlagsrapport, årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport klart og tydeligt fremgår, at der indgår klima-komponenter i topledelsens bonusprogrammer, tildeles 1 point. Virksomheder, der ikke har integreret klima-komponenter i topledelsens bonusprogrammer eller ikke har oplyst klart og tydeligt herom, tildeles 0 point. Med klart og tydeligt menes, at det skal fremgå af ovenfor nævnte dokumenter, at topchefbonussen (blandt andet) afhænger af virksomhedens klima-resultater (og ikke blot af ESG, bæredygtighed mm.).

*Med CO2 menes drivhusgasser i bred forstand eller såkaldt CO2-ækvivalenter.

**Der skal være tale om fyldestgørende scope 1, 2 og 3 rapportering. Virksomheder, der eksempelvis blot oplyser dele af deres scope 3 udledninger, f.eks. flyrejser, vil ikke blive tildelt point.

***Virksomheder, der i en af de nævnte rapporter klart og tydeligt henviser til, at oplysninger om f.eks. deres scope 3 udledninger kan findes andre steder og angiver, hvor oplysninger kan findes, vil få denne data inkluderet i vores Klima Rating.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Energinet søger økonom til projekter i den grønne omstilling
Region Syddanmark
Private Banking rådgiver søges til Ringkjøbing Landbobank i Aarhus
Region Midt
Økonomikonsulent til tværgående anlægsstyring
Region Sjælland
Plesner søger økonom til ambitiøs økonomisk analyseenhed
Region Hovedstaden
AC Birk søger Økonomichef med fokus på bæredygtig økonomi for vores 3 spændende forretningsenheder
Region Midtjylland
Kreditkonsulent søges til Danske Andelskassers Bank A/S
Region Midtjylland
Røde Kors søger en Blended Finance Advisor
Region Hovedstaden
Ringkøbing Landbobank søger Privatrådgiver til hovedkontoret i Ringkøbing
Region Midtjylland
Senior Director for Humanitarian Innovative Finance Hub
Region Hovedstaden
Sparekassen Kronjylland søger kvantitativ analytiker eller statistiker
Region Midtjylland
Forretningsorienteret controller til økonomistyring i Vejdirektoratet
Region Hovedstaden
Vil du være med til at udvikle vores ledelsesteam, og brænder du for ledelse?
Region Sjælland
Hans Knudsen Instituttet søger Senior Business Controller til økonomiafdeling
Region Hovedstaden
KPMG søger målrettede MidMarket-revisorer
Region Hovedstaden
Opsøgende privatrådgiver til Ringkjøbing Landbobank i Aarhus
Region Midtjylland
Finanstilsynet søger Vicekontorchef til kapitalmarkedsanalyse
Region Hovedstaden
Head of Finance and Controlling til Kalundborg Refinery
Region Sjælland
Er business controlling i staten noget for dig?
Region Hovedstaden
Vil du arbejde med økonomisk rådgivning for nogle af Danmarks største virksomheder?
Region Hovedstaden
Projektkonsulent til forretningskritisk projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Region Hovedstaden
Grant Thornton søger revisor med minimum et par års erfaring
Region Hovedstaden
Topdanmark søger IT-udvikler med flair for økonomi til transformationsprogram
Region Hovedstaden
Grant Thornton Denmark søger erfaren revisor
Region Hovedstaden
Kalundborg kommune søger økonomimedarbejder med talent for præcision og udvikling (genopslag)
Region Sjælland
Møns Bank i Næstved søger erhvervsrådgiver – er det dig?
Region Sjælland
Skattestyrelsen søger teamkoordinator til transfer pricing
Region Hovedstaden
Udløber snart
Brænder du for at bidrage til den regnskabsmæssige understøttelse af staten
Region Hovedstaden
Spændende juridiske stillinger indenfor et område med stor politisk bevågenhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: [email protected]
Jobannoncer: [email protected]
Redaktion: [email protected]
Annonce materialer: [email protected]
Bogholderi: [email protected]

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[esi iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]