Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar lancerer nu en ny Klima Rating, der blandt andet gør status over C25 selskabernes aktuelle klimaaftryk, på baggrund af fem udvalgte målepunkter. I denne artikel fortæller redaktør Claus Strue Frederiksen om de udvalgte målepunkter samt om sigtet med det nye rating-redskab.
Hvilken dansk virksomhed er bedst til klima? Er det den, der formår at skabe mest mulig profit pr. ton udledt CO2? Den med de mest ambitiøse reduktionsmål for CO2? Den virksomhed, der kommunikerer mest overbevisende? Eller er det den, der efterlever de mest toneangivende klimaorganisationers guidelines? Buddene er mange og forskelligartede.
På Økonomisk Ugebrev har vi de seneste måneder arbejdet på at designe en Klima Rating for selskaberne i C25, der på baggrund af en række enkle og klare parametre udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. Rating-redskabet består af følgende fem målepunkter:
- Total CO2-udledning* (scope 1, 2 og 3**) i forhold til omsætning
- Total CO2-udledning (scope 1, 2 og 3) i forhold til overskud
- Vedvarende energiandel
- Klimarapportering – scope 1, 2 og 3
- Klima-komponenter i topchefløn
I forhold til de fire første målepunkter tildeles virksomheder mellem 0 og 3 point. I forhold til det sidste målepunkt tildeles virksomheder 0 eller 1 point. Se også faktaboks nederst om målepunkter og pointtildeling.
Ved udvælgelsen har vi valgt målepunkter (1 og 2), der inkluderer virksomhedernes CO2-aftryk. Grønne planer og reduktionspolitikker er godt. Men det er først og fremmest vigtigt at se på virksomhedernes faktiske udledninger.
For at kunne sammenligne virksomheder på tværs, har vi valgt at sætte den totale CO2-udledning i forhold til omsætning og overskud. Derudover har vi valgt et målepunkt, der siger noget om andelen af vedvarende energi (inspireret af Erhvervsstyrelsens oplæg til ESG-nøgletal, punkt 8), et om transparens samt et målepunkt, der tildeler point til virksomheder, der anser klimadagsordenen for så væsentlig, at klimaresultater er integreret i topledelsens bonusprogram.
Hvorfor har vi ikke inkluderet et målepunkt om sparede CO2-udledninger, det såkaldte scope 4? Eller et om CO2-reduktioner set i forhold til virksomhedens produkt? Og hvorfor spiller CO2-kompensation og klimakreditter ikke en rolle i vores rating-redskab?
Disse potentielle målepunkter er umiddelbart relevante. Vi har imidlertid vurderet, at de på nuværende tidspunkt ikke er udviklet nok på rapporteringssiden til at kunne inkluderes i vores Klima Rating. Men vi vil bestemt ikke udelukke, at et eller flere af disse potentielle målepunkter (eller nogle helt andre) på sigt vil blive inkluderet i vores rating-redskab.
Det er vigtigt at understrege, at de mest ihærdige og klimaambitiøse virksomheder ikke nødvendigvis scorer højt i vores rating. Succesfulde virksomheder med et lavt CO2-aftryk og en solid rapportering har langt større chancer for at stryge til tops i vores klima-rating end visionære virksomheder fra traditionelt klimatunge brancher.
Men det er faktisk også hensigten. Vores ærinde er først og fremmest at belønne det grønne resultat, ikke den grønne politik. Lidt på samme måde, som man gør på det finansielle område, når man rater virksomheder efter lønsomhed og vækst. Her er det også langt hen ad vejen de faktuelle tørre tal, der er afgørende, og knap så meget de gode intentioner.
Vi tager ikke hensyn til branche, selvom det er velkendt, at visse brancher nærmest er født med et højere klimaaftryk end andre. Og det vil muligvis frustrere virksomheder, der arbejder seriøst med området, men som alligevel har et langt højere klimaaftryk end virksomheder, hvis klimaindsats er forholdsvis beskeden.
Omvendt risikerer klima-ratings, der tager højde for branche, at udråbe ekstremt klimatunge virksomheder som klimadukse, blot fordi de klarer sig bedre end andre virksomheder fra samme klimatunge branche. Og lige netop den slags situationer, vil vi rigtig gerne undgå. Har man et højt klimaaftryk eller oplyser man ikke fyldestgørende om sit aftryk, så bør man efter vores mening ikke tildeles topplaceringer i en klima-rating.
Vi planlægger at lave en årlig C25 klima-rating. I år gør vi det dog lidt anderledes – vi præsenterer en rating i januar på baggrund af relevante virksomhedsrapporter, der udkom sidste år samt en rating i foråret med udgangspunkt i dette års bæredygtighedsrapporter.
Derved kan vi allerede dette forår se, om der er sket fremskridt og forskydninger blandt virksomhederne på klimaområdet. Vi har desuden tænkt os at bruge rating-redskabet til at måle danske virksomheder op mod udenlandske virksomheder samt på sigt at vurdere og rangere danske virksomheder uden for C25.
FAKTABOKS
Målepunkt 1: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Det betyder, at virksomheder, der eksempelvis rapporterer om scope 1 og 2 udledninger men ikke om deres scope 3 udledninger, vil blive tildelt 0 point. De virksomheder, der rapporterer på deres scope 1, 2 og 3 udledninger inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den laveste udledning pr. omsætningskrone, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den højeste udledning pr. omsætningskrone tildeles 1 point.
Målepunkt 2: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Det betyder, at virksomheder der eksempelvis rapporterer om scope 1 og 2 udledninger i årsrapporten men om deres scope 3 udledninger andre steder (ESG-rapport og bæredygtighedsrapport*** undtaget) vil blive tildelt 0 point. De virksomheder, der rapporterer på deres scope 1, 2 og 3 udledninger inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den laveste udledning pr. indtjeningskrone, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den højeste udledning pr. indtjeningskrone tildeles 1 point.
Målepunkt 3: pointtildeling: virksomheder, der ikke rapporterer om deres vedvarende energiandel (elektricitet) i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport tildeles 0 point. De virksomheder, der rapporterer på vedvarende energiandel inddeles i tre kategorier. Den bedste tredjedel, dvs. virksomhederne med den højeste andel af vedvarende energi, tildeles 3 point. Midtergruppen tildeles 2 point. Virksomhederne med den laveste andel af vedvarende energi tildeles 1 point.
Målepunkt 4: pointtildeling: virksomheder, der hverken rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger i deres årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport*** tildeles 0 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 udledninger, tildeles 1 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1 og 2 udledninger, tildeles 2 point. Virksomheder, der rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 udledninger, tildeles 3 point.
Målepunkt 5:pointtildeling: virksomheder, hvor det af deres vederlagsrapport, årsrapport, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport klart og tydeligt fremgår, at der indgår klima-komponenter i topledelsens bonusprogrammer, tildeles 1 point. Virksomheder, der ikke har integreret klima-komponenter i topledelsens bonusprogrammer eller ikke har oplyst klart og tydeligt herom, tildeles 0 point. Med klart og tydeligt menes, at det skal fremgå af ovenfor nævnte dokumenter, at topchefbonussen (blandt andet) afhænger af virksomhedens klima-resultater (og ikke blot af ESG, bæredygtighed mm.).
*Med CO2 menes drivhusgasser i bred forstand eller såkaldt CO2-ækvivalenter.
**Der skal være tale om fyldestgørende scope 1, 2 og 3 rapportering. Virksomheder, der eksempelvis blot oplyser dele af deres scope 3 udledninger, f.eks. flyrejser, vil ikke blive tildelt point.
***Virksomheder, der i en af de nævnte rapporter klart og tydeligt henviser til, at oplysninger om f.eks. deres scope 3 udledninger kan findes andre steder og angiver, hvor oplysninger kan findes, vil få denne data inkluderet i vores Klima Rating.
