ØU Tax Goverance Rating udvides med flere selskaber – sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Tax Governance Rating fejrer i år femårs jubilæum, hvor vi samtidig udvider antallet af virksomheder i undersøgelsen. Traditionelt har ratingen fokuseret på de 100 største danske virksomheder, noterede såvel som unoterede. I år indgår alle danske large cap og mid cap samt 50 store unoterede virksomheder. Der er også indført mulighed for ekstrapoint i to af ratingens syv målepunkter.

Økonomisk Ugebrevs Tax Goverance Rating 2022 er opdelt i tre kategorier: 44 large cap-virksomheder, 32 mid cap-virksomheder og 50 unoterede virksomheder. Langt hovedparten af de virksomheder, der har været med tidligere år, indgår også i dette års undersøgelse. Den væsentligste forskel er inklusionen af alle danske mid cap-selskaber, som betyder, at 28 ekstra selskaber er med fra denne kategori.

Ratingen giver altså i år fuldt indblik i de mellemstore børsnoterede virksomheders tax governance rapportering, og som noget nyt gives også mulighed for at sammenligne de børsnoterede selskabers tax governance rapportering med de unoterede virksomheders rapportering samt at sammenligne selskaberne i large cap med mid cap.

I denne uges artikler har vi fokus på large cap og mid cap. I næste uges udgivelse præsenterer vi resultaterne for de unoterede selskaber.

Mulighed for ekstrapoint

I tidligere år har virksomheder maksimalt kunne score 7 point. I år er den maksimale score 9 point, hvilket skyldtes, at vi har indført mulighed for ekstrapoint i forbindelse med 2 målepunkter Det drejer sig om målepunkterne, der vedrører såkaldte skatteincitamenter og land-for-land rapportering (se mere om målepunkterne nedenfor).

Skatteincitamenter gives til selskaber af myndighederne for at fremme en bestemt udvikling, eksempelvis i form af ekstra fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Der er således ikke tale om noget, virksomheder bør skamme sig over at gøre brug af, snarere tværtimod. I dette års undersøgelse tildeles virksomheder, der specificerer hvilke skatteincitamenter, de gør brug af, et ekstra point, da det giver ekstra transparens.

Et godt eksempel er GN Store Nord, der i sin skattepolitik skriver: “Incentives utilised by GN mainly relates to R&D activities (e.g. R&D tax credits) in jurisdictions where such incentives are available to all market participants.”

Der gives også ekstra point for præcise land-til-land skatteoplysninger. I 2018 var det blot fem procent af de store danske virksomheder, der rapportererede om deres land-for-land skattebetalinger. Til sammenligning rapporterer knap 13 procent af mid cap-virksomhederne i dette års rating om deres land-for-land skattebetalinger – for large cap-virksomhederne er det næsten halvdelen.

Der er dog stor forskel på, hvor udførligt virksomhederne rapporterer. Visse virksomheders land-for-land rapportering er relativt beskeden og orienterer blot om skattebetalinger i udvalgte regioner, hvorimod andre virksomheder oplyser udførligt om skattebetalinger for (nærved) alle de lande, de opererer i.

I dette års undersøgelse tildeles virksomheder, der har fuld land-for-land rapportering, et ekstra point. Det er vigtigt at understrege, at der kun gives ekstrapoint, hvis virksomheden oplyser om skattebetalinger for samtlige lande, den opererer i. Pandoras land-for-land rapportering er et godt eksempel på, hvad der skal til, for at få ekstrapoint.

Transparency rating

Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating giver indblik i danske virksomheders tax governance rapportering set i forhold til 7 udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan store (og mellemstore) danske virksomheder rapporterer på området – altså, en transparency rating.

Eksempelvis, hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, hvorvidt den har aktiviteter i skattelylande (f.eks. jævnfør OECD eller EU’s skattelylister), så tildeles virksomheden 0 point i målepunkt 2. Dette betyder dog på ingen måde, at den pågældende virksomhed har aktiviteter i skattelylande – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.

På samme måde: Virksomheder, der ikke har offentliggjort en skattepolitik, tildeles 0 point i målepunkt 1. Det betyder ikke, at de ikke har en skattepolitik, hvilket de fleste formentlig har, det betyder blot, at de ikke har offentliggjort den. Dette gælder også i forhold til målepunkterne vedrørende skatteincitamenter, dialog med stakeholder og sammenkædning af verdensmål med virksomhedens skattepolitik – 0 point i disse målepunkter betyder, at virksomheden ikke har rapporteret herom, ikke andet.

Tax Governance Rating 2022 – målepunkter

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik med oplysning om tilgang til governance og tax risk management?

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter? Mulighed for ekstra point: oplyser selskabet hvilke områder, selskabet benytter sig af disse skatteincitamenter?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?*

5: Dialog med stakeholders: Oplyser selskabet om tilgang til og indgåede samarbejder med skattemyndigheder eller andre organisationer i forhold til at sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Verdensmål: Bliver skattepolitikken kædet sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål?

7: Offentliggørelse: Indgår skattepolitikken tydeligt som en del af virksomhedens politikker, som præsenteres i CSR-, ESG-, bæredygtigheds- eller årsrapporten?

*Virksomheder, der kun opererer i Danmark, og som har en officiel skattepolitik samt oplyser om deres skattebetalinger i Danmark, tildeles 1 point. Der er således kun mulighed for ekstrapoint, hvis virksomheden opererer i andre lande end Danmark og derved viser, at den har intention om at oplyse fyldestgørende om sine land-for-land skattebetalinger.