Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Otte EU lande, herunder Danmark og Frankrig, ønsker ambitiøse klimamål

Joachim Kattrup

fredag 10. maj 2019 kl. 0:56

Otte lande, herunder Danmark og Frankrig, ønsker ambitiøse klimamål og flere penge til grøn teknologi i EU. Angela Merkel åbner nu for at støtte forslaget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en stribe europæiske kolleger gjorde torsdag de indledende forsøg på at øge EU’s klimaambitioner, men der er stadig lang vej til enighed blandt medlemslandene på klima- og energiområdet.

Det slog statsministeren fast, da han torsdag eftermiddag forlod det uformelle EU-topmøde i den rumænske by Sibiu, skriver Børsen.

“Jeg har gjort synspunktet gældende, at det er meget meget vigtigt, at Europa tager lederskab på det her. Det har jeg ikke stået alene med. Men vi får jo først en diskussion på substansen, når vi mødes igen i juni,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

På det uformelle møde lagde stats- og regeringscheferne kimen til deres fælles strategi for de næste fem års arbejde i EU – en strategi, der skal landes på et topmøde i juni. Der var ikke lagt op til, at der skulle træffes egentlige beslutninger torsdag i Transsylvanien. I stedet skulle medlemslandene redegøre for deres positioner på områder som migration, frihandel – og så altså klima.

Op til mødet havde Danmark sammen med Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Sverige, Spanien og Portugal forfattet et oplæg, der bl.a. foreslår et mål om, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Derudover foreslår landene, at 25 pct. af midlerne i EU’s næste langsigtede budget skal bruges på tiltag, der begrænser klimaforandringer som bl.a. investering i grøn teknologi.

Statsministeren fortalte efter topmødet, at bl.a. Tyskland og Polen dog har bekymringer ved det ambitiøse forslag.

“Der er et Polen, der er afhængig af kulkraftværker, og som er bekymret for væksten. Der er tyskere, der er bange for deres bilindustri, hvis vi sætter ambitionsniveauet for højt. Så der skal kæmpes her,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den tyske kansler Angela Merkel var efter topmødet dog ikke mere afvisende overfor forslaget fra de otte medlemslande, end at hun på sit pressemøde gav det sin støtte.

“Det er et meget godt forslag, som jeg støtter fuldt ud. Jeg har eksplicit sagt, at jeg støtter, at vi strammer vores målsætninger,” lød det fra Merkel.

Flygt ikke for ansvaret

I torsdagens udgave af Børsen luftede bl.a. Vestas sin bekymring over klimatempoet i EU, der efter selskabets opfattelse ikke er højt nok. Også flere grønne erhvervsorganisationer beklagede, at EU ikke har mere fart på den grønne dagsorden.

Klimaet og energidagsordenen er også et af de temaer, der fylder mest i valgkampen op til europaparlamentsvalget 23.-26. maj. Det seneste års tid har især Europas unge med den 16-årige svensker Greta Thunberg i spidsen demonstreret i gaderne i Europas hovedstæder. Desværre for de unge og for dele af erhvervslivet er der dog heller ikke efter mødet i Sibiu den samme enighed blandt medlemslandene, fastslog Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, efter topmødet.

“Den unge generation er meget mere samlet om dette end medlemsstaterne. Sandheden er, at intet har ændret sig ved denne splittelse og uenighed,” sagde Tusk på sit pressemøde.

EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker advarede mod, at der kommer for stort fokus på de meget langsigtede klimamål. Ved at sætte så langsigtede mål står politikerne nemlig ikke på mål for målene, mener Juncker.

“Jeg har nærstuderet dette brev fra otte medlemslande. De sætter et nyt mål for 2050 i landskabet, og jeg er enig i det. Men først må vi møde vores mål for 2030, så lad os koncentrere os om umiddelbare og presserende handlinger, og lad os ikke prøve at flygte fra vores ansvar ved at sætte mål for lang tid efter vores aktive tid i politik.”

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/225162/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_08

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank