The Financial Exclusions Tracker har netop udgivet en oversigt over de mest ekskluderede selskaber i verden. Undersøgelsen viser, at våbenproducenter indtager ni ud af ti pladser over de meste sortlistede selskaber i verden.
Den sydkoreanske våbenproducent Poongsan topper listen: Selskabet er ekskluderet af 80 ud af 93 vestlige storinvestorer, der blandt andet tæller danske storbanker og pensionskasser.
Den mest almindelige motivation for at sortliste virksomheder er:
- Fossile brændstoffer: 48%
- Våben: 15%
- Tobak: 13%
- Landes politik, f.eks. udelukkelse af russiske virksomheder 6%
- Produktbaserede eksklusioner, f.eks. alkohol og spil: 5%
- Menneskerettigheder: 4%
- Forretningspraksis, f.eks. korruption: 3%
Den komplette oversigt over ekskluderede selskaber og brancher findes her.
Opdateret med bemærkninger fra redaktør Claus Strue Frederiksen:
Første bemærkning, kl. 12.07, 12. dec: Eksklusions-trackeren synes hovedsageligt at omhandle selskaber, som optræder ved navn på eksklusionslister. Investorers eksklusionspolitikker spiller således en mindre rolle. Eksempelvis optræder Scandinavian Tobacco Group ikke på PensionDanmarks eksklusionsliste. PensionDanmark har dog en politik om ikke at investere i tobaksproducenter, hvorved Scandinavian Tobacco Group rent faktisk er ekskluderet fra PensionDanmarks investeringsunivers. Dette synes eksklusions-trackeren dog ikke at tage højde for.
Anden Bemærkning, kl. 13.15, 16 dec: Eksklusions-trackeren nedjusterede på et tidspunkt antallet af storinvestorer til 41. Mest ekskluderede selskab var ifølge denne version tobaksselskabet 22nd Century Group, der var ekskluderet af 38 investorer. Dette blev dog kort efter rettet tilbage til 93 storinvestorer, hvorved Poongsan igen er det mest ekskluderede selskab.