Oxfam: Gylden mulighed for reel skattetransparens

Ved implementering af EU-direktivet om skatterapportering for multinationale selskaber i dansk lovgivning opfordrer ngo’en Oxfam Ibis den danske regering til at sætte barren højere, end direktivet tilsiger, og kræve fuld land-for-land rapportering for multinationale selskaber. Ifølge Christian Hallum, skatteekspert hos Oxfam Ibis, vil der være tale om en lille ændring med kæmpe betydning. En ændring, der også flugter med regeringens egen politik og gavner både investorer og virksomheder.    

”Regeringen har for tiden en gylden mulighed for at skabe reel transparens omkring multinationale selskabers skattebetalinger. Den kan blot justere en lille smule ved implementeringen af EU-direktivet vedrørende multinationale selskabers skatterapportering. Regeringen bør udforme loven således, at alle selskaber, der har aktiviteter i Danmark, skal offentliggøre oplysninger om skattebetalinger for alle de lande, de opererer i,” siger Christian Hallum, skatteekspert i ngo’en Oxfam Ibis.

EU-direktivet om land-for-land rapportering blev officielt vedtaget i slutningen af 2021 og indebærer, at store multinationale selskaber skal rapportere nogle få nøgletal såsom overskud, antal ansatte og skattebetalinger, såfremt de opererer i lande, der enten er medlemmer af EU eller er på EU’s skattelyliste. EU-direktivet ventes implementeret i dansk lov ved en vedtagelse i Folketinget inden for kort tid, og reglerne gælder allerede fra juli.

Har man som virksomhed aktiviteter i lande, der hverken er medlem af EU eller som ikke optræder på EU’s skattelyliste – hvilket jo tæller langt hovedparten af verdens lande – så behøver man ifølge direktivet ikke at offentliggøre disse regnskabstal.

”Direktivet er desværre endt med at være en tynd kop te, der kun sikrer pletvis åbenhed omkring multinationale selskabers skattebetalinger. Det er derfor, vi opfordrer regeringen til at justere implementeringen således, at vi får fuldt indblik i virksomhedernes skattebetalinger. Og da virksomhederne allerede rapporterer herom til myndighederne, vil vores forslag ikke pålægge erhvervslivet ekstra byrder men blot resultere i øget transparens,” siger Christian Hallum.

Han tilføjer: ”Det er rigtig godt, at regering har inkluderet kampen mod skattely i regeringsprogrammet. Og det her er oplagt mulighed for at levere på det. Desuden ligger det jo helt i tråd med det, som skiftende danske regeringer selv arbejdede for, da direktivet skulle forhandles. Her arbejdede man jo for fuld åbenhed, á la den australske model.”

Den australske regering har fremlagt et forslag om fuld åbenhed omkring skattebetalinger for store multinationale selskabers. Forslaget, der forventes vedtaget i løbet af foråret, indebærer, at alle store multinationale selskaber, der har aktiviteter i Australien, skal offentliggøre oplysninger om skattebetalinger for alle de lande, de opererer i.

”Det betyder, at hvis Microsoft har aktiviteter i Australien, så skal Microsoft hvert år offentliggøre en fyldestgørende land-for-land rapport over deres skattebetalinger. Det samme gælder for Amazon, Apple og så videre. Hvis EU havde fulgt den model, så havde det gjort en kæmpe forskel – og måske i praksis gjort op med multinationale virksomheders hemmelighedskræmmeri på skatteområdet. Desværre var der enkelte medlemslande, herunder Irland og Luxembourg, der blokerede,” siger Christian Hallum.

Ifølge Christian Hallum høster EU-direktivet ikke de potentielle gevinster ved øget åbenhed, herunder øget tillid fra borgerne til skattesystemet, som en australsk inspireret model ville gøre. Det skyldtes blandt andet, at EU-direktivet, der blot omhandler EU-medlemslande samt lande på EU’s skattelyliste, undtager nogle af verdens værste skattely.

”EU’s sortliste er en joke og ikke en reel skattelyliste. Sammenligner man EU’s liste med uafhængige skattelylister fra forskning og fra Tax Justice Network, så er der stor forskel. Store skattelyaktører er ikke på EU’s liste, herunder Schweiz, Cayman og Bermuda. Det paradoksale er, at EU i fuld alvor har diskuteret, om Botswana skal på, mens Bermuda går fri,” siger Christian Hallum.

Christian Hallum understreger, at transparens er vigtig, fordi det virker. En nylig undersøgelse publiceret af Tax Justice Network, der er en koalition af forskere og aktivister, som bekæmper skatteunddragelse og skattely, konkluderer blandt andet: “Based on the most robust available estimates of the increased tax payments from multinationals that have been required to make themselves more accountable by publishing their country by country reporting, we conservatively estimate that cross-border corporate tax abuse could have been reduced by US$89 billion in the last year of available data. This reduction would have amounted to 28 per cent of the US$312 billion we reported to have been lost to cross-border corporate tax abuse in the last year of available data. In other words, at least 1 of every 4 tax dollars lost to multinational corporations using tax havens could have been prevented by requiring multinationals to make their country by country reporting publicly available.”

Ifølge Christian Hallum er det ikke kun statskasserne rundt omkring, der vil nyde godt af øget åbenhed. Det vil investorer og danske virksomheder også: ”Mange danske virksomheder er jo allerede åbne omkring deres skattebetalinger. For dem vil det ikke være en byrde men tværtimod skabe fair konkurrence, hvis andre også skal være åbne omkring deres skatteforhold. Desuden har investorerne en interesse i transparens på skatteområdet, da det er risikofyldt for dem at investere i selskaber, der opererer i skattely.”

Mikael Bek, ESG-chef i Pensam, er enig – lukkethed omkring skatteforhold udgør en risiko for investorerne. Derfor har Pensam et tæt samarbejde med konsulenthuset Sustainalytics, der på vegne af den danske pensionskasse er gået i dialog med en række selskaber om land-for-land rapportering.

”Dialogen med virksomhederne har generelt været positiv i Europa, hvor de fleste selskaber har udvist forståelse overfor mere åbenhed på skatteområdet. I USA har det været lidt mere op af bakke. Her betragtes skat mange steder som noget, man skal betale så lidt af som muligt – hvis du ikke optimerer din skat, risikerer du ligefrem at blive sagsøgt af aktionærerne,” siger Mikael Bek.

Han tilføjer: ”Vores opfattelse er, at man skal betale den rigtige skat, hverken mere eller mindre. Og hvis øget åbenhed betyder, at man risikerer at betale mere i skat, er det så fordi, man har betalt for lidt tidligere? Jeg har svært ved at se gode argumenter mod fuld skattetransparens, medmindre formålet er at betale mindre i skat, end man egentlig er berettiget til.”

ØU: Nogle virksomheder vil givetvis sige, at frivillig åbenhed omkring skatteforhold forringer deres konkurrenceevne, fordi det giver konkurrenterne indblik i deres forretning. Desuden, skat er jo en kompliceret størrelse – risikerer åbenhed omkring skatteforhold ikke at ende som en offentlig gabestok, hvor nogle virksomheder hænges ud, selvom de faktisk betaler den skat, de skal? 

”At åbenhed omkring skat risikerer at forringe ens konkurrenceevne, har jeg vanskeligt ved at se. Mon ikke de fleste seriøse konkurrenter har langt bedre styr på, hvad man laver, end hvad de kan udlede af sidste års skattebetalinger? Og er man bekymret for, at åbenhed fører til, at offentligheden får et skævt billede af en, så må man forklare sig. Åbenhed er ikke et problem, så længe man kan forklare, hvad man gør,” siger Mikael Bek.

Udover dialogerne er den danske pensionskasse også begyndt at være medforslagsstiller på en række forslag om øget skattetransparens på selskabers generalforsamlinger: ”Vi begyndte sidste år, hvor vi var med-forslagsstiller på Microsofts generalforsamling. Og senere på ConocoPhillips. Det handler om at finde modellen. Men det er bestemt noget, vi vil arbejde videre med,” siger Mikael Bek.