Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Pædagogernes Pension: Slut med investeringer atomvåben

Joachim Kattrup

torsdag 04. april 2019 kl. 22:23

Pædagogernes pensions vil ikke længere investere i atomvåben

Danske pædagoger vil ikke acceptere, at deres pensionspenge bliver investeret i virksomheder, der er involveret i atomvåben.

Derfor har Pædagogernes Pension (PBU) efter et fire timer langt delegeretmøde onsdag besluttet, at de vil frasælge deres aktier i atomvåbenfirmaer og sætte dem på den sorte liste.Det oplyser administrerende direktør i PBU Sune Schackenfeldt til Information.
»De delegerede pædagoger synes ikke, atomvåben rimer så godt med det, man står for,« siger han.

Kursskiftet kommer, efter at Information i sidste uge kunne afdække, at danske pensionsselskaber har aktier for 2,5 milliarder kroner i selskaber, der er involveret i atomvåben, og som står på den sorte liste hos andre pensionsselskaber.
Særligt fire pensionsselskaber – Industriens Pension, PensionDanmark, Lægernes Pension og PBU – skiller sig ud med relativt store investeringer.
Som de eneste af de 17 største pensionsselskaber udgør deres investeringer i atomvåbenrelaterede virksomheder mere end én procent af deres samlede aktiebeholdninger.

Indflydelse til medlemmerne
Da Information bragte artiklen, svarede PBU, at de ikke mente, at atomvåben var kontroversielle. Ikke desto mindre kom det bag på pensionsselskabet, at deres atomvåbenrelaterede investeringer var så relativt store, fortæller Sune Schackenfeldt i dag.

»Vi var overraskede over, at vi lå så højt, som vi gjorde, i sammenligning med branchen. Derfor blev det også tydeligt, at vi havde et emne, vi blev nødt til at forholde os til hos de delegerede pædagoger,« siger han.
De delegerede i PBU vælges for en fireårig periode ved valg i deres lokale fagforeninger, hvor alle medlemmer af fagforeningen kan stille op. Der vælges 34 delegerede i BUPL og én i Landsforeningen for Socialpædagoger, som så repræsenterer pensionsselskabets 117.000 medlemmer og løbende bliver inddraget i, hvor grænsen skal gå i spørgsmålet om ansvarlige investeringer.’

»Det er første gang, vi har haft en snak decideret om atomvåben, og vi tog den så i forlængelse af jeres artikel. Der blev det tydeligt, at lige præcis atomvåben er en branche, vi skal ud af,« siger Sune Schackenfeldt.
42-årige Lasse Porsgaard Birkelund fra Kolding repræsenterer som delegeret pædagogerne i BUPL Sydjylland. Han var ikke opmærksom på, at pensionsselskabet investerede i atomvåben, før han læste Informations artikel.

»Vi kom ret hurtigt frem til, at det måske var lige offensivt nok,« siger han.
»Vi har en lav løn og lav pensionsindbetaling, så afkastet er vigtigt for os. Men de fleste pædagoger vil nok foretrække at drikke kartonvin til frikadellerne, frem for at deres penge ikke er investeret etisk.«

Derfor roser Lasse Porsgaard Birkelund PBU for at inddrage de delegerede i den slags diskussioner.

»Det er fedt, at vi har sådan en forsamling, hvor vi almindelige pensionsopsparere kan være med til at give retning på, hvordan pengene skal investeres, så vi har en indflydelse på, hvilken smag vi skal have i munden,« siger han.

Ifølge Informations opgørelse har Pædagogernes Pension i alt investeringer for 289,8 mio. kroner i 11 virksomheder, der er involveret i atomvåben – eksempelvis Safran, der er involveret i videreudviklingen af Frankrigs M51-missiler.

Hvor mange af virksomhederne, der ender med at blive ekskluderet og frasolgt, afhænger nu af en bestyrelsesbeslutning om, hvor grænsen skal gå for, hvor stor en involvering i atomvåben man er villig til at acceptere, at en virksomhed har.
»Der sagde de delegerede pædagoger meget tydeligt, at det skal være en lav tærskelværdi,« siger Sune Schackenfeldt.

– Det er kun en uge siden, I mente, at atomvåben ikke var kontroversielt. Hvad har ændret sig?

»Grundlæggende er det, der har ændret sig, at vi har hørt vores delegerede pædagoger om, hvor de er. Vi har haft den tilgang, at atomvåben i Danmark ikke har været betragtet som en kontroversiel kategori, og det har vi har lagt os op af. Men efter vi har spurgt de delegerede, så må vi konstatere, at det aldrig er for sent at træffe en rigtig beslutning,« siger Sune Schackenfeldt.

Fravalget af atomvåben står i kontrast til PBU’s generelle filosofi for ansvarlige investeringer.

Tidligere på ugen sagde Rasmus Juhl Pedersen, der er leder for pensionsselskabets ansvarlige investeringer, til Information, at det ikke var den rigtige tilgang at ekskludere kontroversielle virksomheder, da det svarede til at vende ryggen til problemerne. I stedet skal man hellere forsøge at påvirke virksomheder igennem aktivt ejerskab og dialog.

Adspurgt hvordan det hænger sammen, svarer adm. direktør Sune Schackenfeldt:
»Det her er undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er i virkeligheden meget mere et værdimæssigt fravalg, end det er et fravalg baseret i vores strategi. Vores pædagoger ønsker bare ikke at være i atomvåben, uagtet at vi har en strategi om aktivt ejerskab.«
På mødet diskuterede de delegerede også pensionsselskabets tilgang til tobaksindustrien. Her blev de – i modsætning til beslutningen om atomvåben – enige om fortsat at investere med en ambition om at påvirke selskaberne til bl.a. mindre aggressiv markedsføring.

information.dk/indland/2019/04/paedagogernes-pension-markant-kursskifte-slut-atomvaaben

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank