Pensionskasser ejer fortsat selskaber med aktivitet i Rusland

Da Rusland for et halvt år siden invaderede Ukraine, fik mange investorer pludselig travlt med at sælge ud af russiske statsobligationer og statskontrollerede russiske virksomheder. I forhold til internationale virksomheder, der stadig opererer i Rusland, eller som er involveret i projekter sammen med den russiske stat, er tålmodigheden tilsyneladende noget større – om end visse danske institutionelle investorer så småt er begyndt at røre på sig.

Hvordan forholder store danske institutionelle investorer sig til ikke-sanktionsramte selskaber, der som det amerikanske olie- og gasselskab Chevron er involveret i projekter sammen med den russiske stat (Chevron er involveret i det russisk dominerede oliepipeline konsortium Caspian Pipeline Consortium sammen med den russiske stat)?

Jan Kæraa Rasmussen, Head of ESG and Sustainability i PensionDanmark, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at PensionDanmark, der har investeret 29,66 millioner kroner i Chevron, bakker fuldt og helt op om det internationale samfunds bestræbelser på markant at nedbringe de økonomiske forbindelser med det nuværende russiske regime.

Han fortæller samtidig, at Chevron er en del af pensionsselskabets investeringsunivers på lige fod med Shell, BP og Eni, der også er involveret i CPC-rørledningen. Ifølge PensionDanmark er det nemlig i Vestens interesse at fastholde aktiviteten i CPC-rørledningen, der transporter omkring 80 procent af olien fra Kazakhstan gennem Rusland til udskibning i Sortehavet.

”Den Kazakhstanske olie medvirker til at sikre Europa forsyninger og nedbringe prisen på russisk olie, og derfor er olie fra denne rørledning eksplicit ikke udelukket fra f.eks. USA´s sanktioner over for import af Russisk olie og gas. Rusland er til gengæld meget opmærksom på dette forhold og har i flere omgange bremset og truet med helt at lukke rørledningen,” siger Jan Kæraa Rasmussen.

Chevron optræder på Sampensions eksklusionsliste, men ikke på grund af selskabets engagement i CPC-rørledningen. Med hensyn til at investere i virksomheder, der er involveret i projekter med den russiske stat, oplyser Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, til Økonomisk Ugebrev:

”For så vidt eksklusioner af virksomheder, som samarbejder med den russiske stat, så vil det være beroende på en vurdering af, hvorvidt virksomhederne bidrager til at understøtte brud på menneskerettigheder og overtrædelse af internationale normer som f.eks. invasionen af Ukraine. Der er ikke pt. ekskluderet ikke-russiske virksomheder af denne grund i forbindelse med invasionen af Ukraine.”

Ifølge Anders Schelde, Investeringschef i AkademikerPension, screener pensionskassen ikke systematisk for virksomheders involvering i det russiske marked – og selv hvis pensionskassen ønskede at gøre det, ville det ikke være muligt, da de ikke har data til at gøre det.

”Det sagt, så er det klart, at såfremt at vi blev opmærksomme at et givent selskab i vores portefølje øgede sit russiske engagement, så er det bestemt noget, vi vil tage op i vores aktive ejerskabsdialog med selskabet. Vi har flere gange offentligt gjort det klart, at vi ser meget kritisk på, at selskaberne er aktive i Rusland. Men vi har selvfølgelig også stor respekt for at et årelangt engagement ikke kan lukkes ned fra den ene dag til den anden,” siger Anders Schelde.

Økonomisk Ugebrev har også spurgt til investorernes holdning til at investere i virksomheder som eksempelvis amerikanske Fleetcor og Match Group, der ifølge Yale School of Managements aktuelle og opdaterede liste stadig opererer i Rusland.

Mads Steinmüller, Interim Head of Active Ownership i Danica Pension, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Danica Pension naturligvis ikke vil investere i virksomheder, der er omfattet af internationale sanktioner, men at pensionsselskabet i princippet godt kan investere i virksomheder, der ikke er på sanktionslisten.

Han tilføjer: ”Der er selvfølgelig nogle ESG-mæssige risici ved at være eksponeret til Rusland igennem vestlige selskaber. De risici afdækker vi igennem vores aktive ejerskab, hvor vi bl.a. har været i dialog med flere selskaber omkring deres aktiviteter i Rusland for at forstå deres strategi og eksponering, så vi kan sikre os, at deres virke er ansvarlig.”

Jyske bank har i udvalgte porteføljer valgt at frasælge udvalgte virksomheder grundet deres russiske engagement.  ”Vi har ikke foretaget generelle ændringer i vores politikker og praksisser affødt af den russiske invasion udover frasalg af russiske aktiver. Vi har dog i udvalgte SRI (Sustainable and Responsible Investment, red.) strategier valgt at frasælge udvalgte virksomheder med større og ikke pauseret aktiviteter i Rusland,” oplyser Flemming Larsen, Senior Director, Head of Clients i Jyske Bank, til Økonomisk Ugebrev.

På spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende energikrise i Europa – som blandt andet skyldes den russiske invasion – har givet anledning til at øge investeringerne i fossil energi, påtænker ingen af de danske institutionelle investorer, som Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med, at øge deres fossile engagement.* Tværtimod er budskabet fra hovedparten, at den nuværende energikrise snarere har bestyrket dem i, at grøn energi er en god investering.

Anders Schelde fra AkademikerPension: ”Den (energikrisen, red.) har bestyrket os i, at grøn energi er en god, langsigtet investeringscase.”

Ifølge Henrik Olejasz Larsen fra Sampension, forventer de: ”et yderligere pres for en omstilling mod vedvarende energikilder i Europa, og vi ser frem til et større udbud af projekter inden for dette område, som vi gerne investerer yderligere i. Vi fastholder vores Net-Zero 2050-klimamål, hvorefter udledningen fra vores samlede portefølje skal være netto nul senest i 2050.”

Jan Kæraa Rasmussen fra PensionDanmark udtaler: ”PensionDanmark var allerede før invasionen og det medfølgende pres på energiforsyningen meget aktiv inden for investeringer i grøn energiinfrastruktur, og vi synes kun, at den ulykkelige udvikling understreger behovet for et højt ambitionsniveau med projekter som de kommende energiøer, hvor PensionDanmark har meldt sig klar til at investere som en del af VindØ-konsortiet.”

Den russiske invasion af Ukraine fik mange danske banker og pensionsselskaber til omgående at sælge ud af russiske aktiver. Eksempelvis ekskluderede AkademikerPension den 24. februar – altså på selve dagen for invasionen – den russiske stat og statskontrollerede russiske virksomheder.

Ved årets begyndelse havde AkademikerPension aktiver for 182 millioner kroner i statskontrollerede russiske virksomheder og for 303 millioner i statsobligationer. I dag har pensionskassen en aktiebeholdning tilbage på 165.000 kroner i SberBank, som er vanskelig at komme af med grundet restriktioner på handel med russiske værdipapirer samt én russisk statsobligation på 24 millioner kroner, som det endnu ikke er lykkedes at sælge.

Andre investorer, blandt andet PFA Pension og Sampension, havde et godt stykke tid inden invasionen i Ukraine sortlistet russiske aktiver. Kasper A. Lorenzen, koncerninvesteringsdirektør i PFA Pension, oplyser til Økonomisk Ugebrev: ”Vi har ingen aktier og statsobligationer i Rusland, og vi frasolgte allerede i 2018 alle vores aktier på det russiske marked og statsobligationer i 2020. Vi har en marginal beholdning virksomhedsobligationer ved en ekstern forvalter, som vi forsøger at komme af med snarest.”

*Økonomisk Ugebrev har spurgt 10 store danske institutionelle investorer om eventuelle ændringer i investeringspraksis i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine. Følgende syv har svaret på vores henvendelse: AkademikerPension, Danica Pension, Jyske Bank, PensionDanmark, PFA Pension, Sampension, Spar Nord Bank.