Sådan vil TDC NET opnå net-zero i 2030

TDC NET har en klimaplan om at blive net-zero i 2030. Planen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi), som er erhvervslivets mest prestigefyldte klimastandard. Men selvom SBTi i mange sammenhænge hylder transparens, holder organisationen virksomheders godkendte klimaplanener bag lås og slå – hvilket gør det vanskeligt for interessenter at vurdere planernes reelle indhold. Peter Søndergaard Andersen, bæredygtighedschef i TDC NET, løfter sløret for, hvordan den danske netværksoperatør konkret har tænkt sig at blive net-zero allerede i 2030. Og det vil koste ekstra på finansieringsomkostningerne, hvis målet ikke nås.    

Som den første virksomhed i verden har TDC NET fået godkendt et mål om at blive net-zero i 2030 af Science Based Targets initiative (SBTi). Derved har TDC NET rykket klimabarren betydeligt opad: selskaber, der taler om at være net-zero i 2040 eller 2050, sidder ikke længere ved rattet i klimabussen.

I forbindelse med valideringen af klimamålet har TDC NET udarbejdet og indsendt en udførlig plan til SBTi, hvori den danske netværksoperatør redegør for selskabets fremtidige reduktioner. Er man interesseret i at kigge nærmere i planen, går man dog forgæves. SBTi klassificerer nemlig medlemsvirksomhedernes indsendte klimaplaner som fortroligt materiale.

”Transparens er et vigtigt parameter for TDC NET. Derfor ønsker vi også at lægge så meget frem som muligt. Men der er nogle bindinger fra SBTi og ift. vores egne investeringsplaner, som betyder, at vi ikke bare kan lægge det hele frem. Planen indeholder eksempelvis fortroligt materiale om blandt andet vores investeringsplaner, som vi ikke kan dele med offentligheden,” siger Peter Søndergaard Andersen, bæredygtighedschef i TDC NET.

TDC NET har offentliggjort flere dokumenter, hvori selskabet fremlægger hovedlinjerne i klimaplanen. Det gælder blandt andet det nyligt offentliggjorte Sustainable-Linked Finance Framework. Sidste side i dokumentet er dog en lang disclaimer, hvoraf det blandt andet fremgår: “failure to achieve any sustainability targets or goals set forth herein, will not constitute an event of default or breach of contractual obligations.” Det har altså ingen umiddelbare konsekvenser, hvis målet ikke nås.

Ifølge Peter Søndergaard Andersen er det imidlertid fejlagtigt at tro, at TDC NET ikke har hånden på kogepladen: ”Hvis vi ikke når vores klimamål, så kommer det til at koste. Helt konkret har vi indgået aftaler med investorer, hvor vi skal betale en højere rente, hvis vi ikke når vores klimamål. Derudover vil den kommende CO2-skat medføre yderligere omkostninger, hvis vi ikke omstiller os. Så det er bestemt ikke en gratis omgang.”

Det fremgår også af Finance Frameworket, at TDC NET havde et samlet scope 1, 2 og 3 aftryk på 185.000 ton CO2 i 2021 – heraf udgjorde scope 3 (der omhandler leverandørkæden) 101.000 ton CO2. Ifølge planen skal TDC NET reducere sit scope 3 aftryk med fem procent om året frem mod 2028. Herefter sættes forventningerne i vejret – fra 2028 til 2029 skal scope 3 aftrykket reduceres med 15 procent og fra 2029 til 2030 med 45 procent. Men hvorfor skal reduktionerne hovedsageligt finde sted de sidste to år?

”Vi havde dialogen med SBTi, som kræver 4,2 procent årlig reduktion – og det øgede vi så til fem procent, fordi vi kan, plus det bringer os tættere på målet. Men vi håber bestemt, at vi kan levere højere reduktioner tidligere i processen. Og for scope 1 og 2 er reduktionskurven da også mere lineær, for der har vi mere kontrol. I forhold til scope 3 kommer vi i højere grad til at lægge skinnerne, mens vi kører,” siger Peter Søndergaard Andersen.

Han påpeger, at TDC NET formentlig vil gøre brug af klimakompensation for at nå helt i mål med de kraftige scope 3 reduktioner mellem 2028 og 2030. SBTi-regelsættet begrænser dog brugen af kompensationsværktøjet til 10 procent, hvilket TDC NET har tænkt sig at overholde. Spørgsmålet er så, hvordan TDC NET konkret har tænkt sig at reducere resten af scope 3 aftrykket, således at selskabet kan nå sit 2030-mål.

”En del af scope 3 reduktionerne drives af, at vi de seneste år har haft historisk høje investeringer i fibernet og mobilnet. Fremadrettet vil det niveau reduceres, og samtidig kommer vi til at arbejde med bæredygtige materialer og genbrug, når vi skal lægge forbindelser til eksempelvis nybyggeri i 2030,” siger Peter Søndergaard Andersen.

Han tilføjer: ”Og så handler det om at få leverandørerne med på rejsen. Og her befinder vi os i en gunstig situation. Vores hovedleverandører er store internationale selskaber, og sammen med andre teleoperatører presser vi dem til at sætte ambitiøse klimamål.”

Peter Søndergaard Andersen forklarer, at der er tale om et formelt samarbejde – Joint Audit Cooperation (JAC) – hvor TDC NET sammen med blandt andet AT&T, Deutsche Telecom, France Telecom og andre operatører presser leverandører til at omstille produktionen i en mere grøn retning. ”Vi har sat vores leverandørers klimaambitioner ind i vores beregninger. Og jeg tror endda, at vi kan presse nogle til at øge deres målsætning yderligere,” siger han.

En af de poster, der fylder godt i TDC NETs klimaregnskab, er selskabets omkring 1.300 teknikerbiler. Hvis TDC NET skal nå sit mål om at være net-zero, så skal den pt. fossildrevne bilflåde udskiftes med elbiler.

”Det er faktisk et af de områder, der kan holde mig vågen om natten. For hvis det danske elnet ikke er grønt i 2030, så når vi ikke vores mål om at være net-zero. Og her er det ikke kun bilflåden, der er problemet, men i endnu højere grad vores netværk – det bruger 200 gigawatt om året, hvilket svarer til omkring en halv procent af det danske strømforbrug. Vi presser selv på med PPA’er (elkøbsaftaler hvor der er tale om ny grøn strøm, red.), men spørgsmålet er, om det er nok,” siger Peter Søndergaard Andersen.

Han understreger, at 2030-målet om net-zero bestemt er realistisk: ”Vi vurderer, at vi godt kan nå 2030-målet, hvilket SBTi valideringen jo også indikerer. Men det er klart, at det hele ikke er op til os. Hvis eksempelvis regeringen ikke lever op til sit løfte om 100 procent grøn strøm i elnettet i 2030, så bliver det vanskeligt for os.”

Men selvom elbiler er mere klimavenlige end fossildrevne køretøjer, så sætter elbiler jo også et klimaaftryk, når de produceres – har I regnet på, hvad udskiftningen af bilpakken betyder for jeres klimaaftryk, særligt for scope 3 aftrykket?

”TDC NET ejer ikke bilflåden, alle varebilerne er leaset. Derfor indgår bilernes produktionsaftryk ikke i vores klimaregnskab. Ifølge Greenhouse Gas Protocol, som jo er den mest anerkendte regnskabsstandard på klimaområdet, indgår bilernes produktionsaftryk i ejernes, hvilket her vil sige leasingselskabets, scope 3 aftryk,” siger Peter Søndergaard Andersen.

Er det ikke temmelig belejligt, at man som virksomhed kan slippe for produktionsaftrykket ved blot at lease sit udstyr? 

”Jo, hvis du tænker på dig selv og ikke på klimaet. Hvis det er sidstnævnte, der er i fokus, er det jo ikke en særlig fed fidus. Derfor er vi også i dialog med leasingselskabet om, hvordan deres scope 3 aftryk kan nedbringes. Vi ønsker ikke skubbe problemet videre til andre. Vi har et supplier engagement program, hvor vi både presser på vores leverandører og arbejder sammen med dem om at nedbringe deres aftryk,” siger Peter Søndergaard Andersen.

Han tilføjer: ”For os er det vigtigt, at der er tale om reelle reduktioner og ikke bare skrivebordsreduktioner. Derfor talte vi med en række eksperter, da vi overvejede, hvordan vi kunne gøre vores elforbrug grønnere. Og i stedet for at købe grønne certifikater, hvilket formelt tæller som reduktioner i klimaregnskabet, men som ifølge eksperterne ikke for alvor gør noget godt for klimaet, fordi det ikke sikrer mere ny grøn energi i elnettet, valgte vi at købe PPA’er.”