Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Sampension-fællesskabet øger fokus på ansvarlig skat

Joachim Kattrup

mandag 11. januar 2021 kl. 22:28

Sampension-fællesskabet skærper dialogen med store, globale selskaber som BMW, BP, danske Coloplast og andre.  Senest er bryggerigiganten AB InBev blevet opfordret til at styrke skatterapporteringen ved at rapportere om deres skattebetalinger regionalt i stedet for som et samlet globalt beløb. Det oplyser Sampension i en meddelse.

Opfordringen er sket i form af forbedringsdialoger med selskaberne, som Sampension-fællesskabet, bestående af Sampension Liv, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension, har investeret i.

”I dialogen med AB InBev har vi forklaret vores ønske om, at selskabet styrker sin skatterapportering ved at rapportere sine skattebetalinger regionalt fremfor at rapportere et samlet globalt tal. Vi har desuden givet udtryk for, at selskabet kan være mere åbent om sin skattepraksis og -politik,” forklarer Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension.

Han tilføjer, at øget skattetransparens styrker forståelsen af selskabets økonomiske situation og skattemæssige praksis, ligesom det påvirker andre selskaber til at styrke gennemsigtigheden. Det medvirker over tid til at sikre fair og lige konkurrence og til at sikre, at alle selskaber betaler de skatter, de skal og bør.

Forbedrende dialoger Sampension var et af de allerførste pensionsselskaber til bringe skat på banen i sit dialogprogram. Skattetransparens har været en del af Sampensions retningslinjer og kritiske dialogprogram siden 2018 og nu adresseres temaet også direkte i det forbedrende dialogprogram. Her arbejdes der for at påvirke og forbedre virksomhedernes standarder, bl.a. når det handler om governance.

Det forbedrende dialogprogram tager udgangspunkt i temaer, der understøtter FN’s verdensmål. Hvis et selskab i Sampension-fællesskabets portefølje ikke i tilstrækkelig grad understøtter FN’s verdensmål, og vurderes at præstere dårligere end sammenlignelige selskaber, indledes en forbedrende dialog, der skal understøtte selskabets deltagelse i en bæredygtig udvikling.

”De forbedrende dialoger indledes altså ikke, fordi vi formoder, at vores retningslinjer bliver overtrådt, og i modsætning til de kritiske dialoger leder de forbedrende dialoger heller ikke direkte frem til en beslutning om eventuel eksklusion,” forklarer Jesper Nørgaard.

Han tilføjer, at investeringer i ikke-børsnoterede aktiver er underlagt præcis de samme retningslinjer, som de børsnoterede aktier.

”Den ansvarlige politik inddrages via due diligence-processen og søges implementeret med de nødvendige aftaler med forvaltere. På samme måde vil vores deltagelse på generalforsamlinger og i bestyrelser eller rådgivende organer ske under hensyntagen til Sampensions politik og retningslinjer, herunder de fastsatte principper for ansvarlig skattepraksis på investeringsområdet,” siger Jesper Nørgaard.

Selskaberne i Sampension-fællesskabet offentliggør løbende nyt om dialoger, eksklusioner, afstemninger og andre initiativer, der øger ansvarligheden i investeringerne. Det sker på en ansvarlighedslog på hjemmesiderne: pjdpension.dk, arkitektpension.dk, isp.dk og sampension.dk.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank