Sampension-fællesskabet runder 1 mia. kr. i grønne obligationer og har nu samlet set grønne investeringer for 13 mia. kr, oplyser pensionsfællesskabet. Med en investering på 100 mio. kr. i grønne tyske obligationer i september måned har Sampension-fællesskabet rundet 1 mia. kr. i grønne obligationer.
”Vi har skruet op for indkøb af grønne obligationer i år og har mere end fordoblet vores beholdning i forhold til sidste år. Det er et marked i hurtig udvikling, og vi finder stadig flere grønne obligationer til en god pris,” siger Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension.
Formålet med de tyske værdipapirer er at gøre Tysklands grønne budgetudgifter gennemsigtige og samtidig styrke landets position inden for bæredygtig finansiering.
I andet halvår af 2020 har Sampension-fællesskabet også investeret 70 mio. kr. i obligationer fra den Europæiske Investeringsbank (EIB). Her er pengene øremærket til en indsats inden for effektiv energiudnyttelse.
Det betyder, at Sampension-fællesskabets nu samlet set har grønne investeringer for 13 mia. kr. Udover grønne obligationer udstedt af lande som Tyskland, af den nordiske investeringsbank (NIB) eller Verdensbanken, tæller de grønne investeringer blandt andet også skov, vindmølleparker og biogasproduktion.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her











