Skatteekspert: Stigende skattetransparens, særligt omkring skatteincitamenter

ØU Tax Governance Rating 2023: Ifølge Hans From, Tax Director i EY, understøtter resultaterne fra Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating for danske large cap-selskaber den generelle tendens mod øget transparens på skatteområdet, som vi har været vidne til de seneste år. I dag har 42 ud af 46 large cap-selskaber udgivet en skattepolitik og over halvdelen rapporterer om deres land-for-land skattebetalinger.

”Danske virksomheders arbejde med tax governance har udviklet sig markant de seneste fem år – og som det fremgår af jeres rating, synes udviklingen at fortsætte i retning af stadig mere transparens på skatteområdet. Selvom der ikke er tale om voldsomme stigninger, så er andelen af store danske børsnoterede virksomheder, der har en skattepolitik og rapporterer om eksempelvis deres brug af skatteincitamenter, steget det seneste år,” siger Hans From, Tax Director i EY.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2023 har 91 procent af danske large cap virksomheder en skattepolitik – en beskeden stigning fra 86 procent sidste år. I forhold til rapportering omkring brug af skatteincitamenter er stigningen det seneste år en anelse større, fra 57 procent i 2022 til 67 procent i 2023.*

Se hele Økonomisk Ugebrev Tax Governance 2023 for large cap-selskaber her 

”Og ikke blot har flere og flere selskaber en skattepolitik, de bliver også mere eksplicitte og skarpe på, hvad de vil med den. Hvor der tidligere var en tendens til hurtigt at lave meget generiske skattepolitikker, hvor man lånte nogle af formuleringerne fra andre, sætter man sig i dag ned og forholder sig aktivt til, hvordan man som virksomhed – med alle de særlige kendetegn man har – skal agere i forhold til skat,” siger Hans From.

Ifølge Hans From er tax governance og skattetransparens en øvelse, der pt. er nemmest for de store børsnoterede virksomheder – dels fordi de har de ressourcer og kompetencer til ikke bare at udarbejde en politik og indsamle og bearbejde den fornødne skattedata, men også fordi deres ejerskab typisk er mere spredt end det er tilfældet hos unoterede eller mindre børsnoterede selskaber.

”Hvis et selskab har mange ejere, eksempelvis via pensionskasser og lignende, så vil der typisk være færre bekymringer omkring at være transparent på skatteområdet. Hvis et selskab er ejet af en million aktionærer, så er beløbene, der viser skattebetalingerne, ikke direkte nogens penge. Er virksomheden derimod ejet af en familie, så er det lettere at trække tråde fra virksomhedsregnskabet til de bagvedliggende ejeres private økonomi, hvilket formentlig har betydning for, hvor transparent man som selskab ønsker at være og indeholder flere overvejelser end ved de store børsnoterede,” siger Hans From.

Hans From peger desuden på, at bevægelsen hen mod øget skattetransparens i høj grad er drevet af alliancen mellem lovgivere og investorer: ”Politikerne og investorerne har sammenfaldne interesser i denne sag, begge ønsker mere åbenhed omkring virksomheders skattebetalinger. Investorerne ønsker naturligt nok bedre indsigt i de virksomheder, de investerer i, hvilket de blandt andet giver udtryk for via forslag om øget skattetransparens på selskabernes generalforsamlinger. Og politikerne i Danmark og mange andre steder ønsker, at virksomhedernes skatteoplysninger skal være tilgængelige for alle stakeholdere.”

Både lovgivere og investorer har de seneste år særligt haft fokus på multinationale virksomheders land-for-land rapportering – et fokus, der kan aflæses tydeligt i tallene. I 2018 var det blot fem procent af virksomhederne i ØU’s Top-100 Tax governance Rating, der offentliggjorde land-for-land oplysninger – i 2023 rapporterer 52 procent af large cap-selskaberne herom.

Hans From understreger, at land-for-land rapportering, der udelukkende har fokus på virksomhedernes betaling af selskabsskat, ikke giver det fulde billede af virksomhedernes skattebidrag: ”Krav om offentlig land-for-land rapportering er politikernes forsøg på at fremme gennemsigtighed omkring store selskabers skattebetalinger, men det ensidige fokus på selskabsskat indebærer, at offentligheden kun får et begrænset billede af selskabernes reelle skattebidrag – for mange virksomheder udgør eksempelvis moms og afgifter en mindst ligeså stor del af skattebetalingerne for et selskab, som selskabsskatten gør.”

”Hvis man som virksomhed ønsker at give et mere fyldestgørende billede af ens skattebidrag, så skal man overveje at offentliggøre data omkring andre skatter. I min optik bør selskaber arbejde hen mod at oplyse omkring deres totale skattebidrag – det såkaldte total tax contribution – der jo inkluderer meget mere end blot selskabsskat,” siger Hans From.

Ifølge Hans From skyldtes udviklingen på skatteområdet ikke kun et ydre pres fra blandt andet politikere og investorer, men også en kulturændring inde i virksomhederne: ”Hvad angår ansvarlighed kommer vi i Danmark fra et godt sted. Generelt har danske selskaber altid udvist stor ansvarlighed, men tidligere så virksomhederne på skat udelukkende som en omkostning – noget der foregik mellem myndigheder og selskab. Dengang handlede det lidt groft sagt om at betale så lidt som muligt. I dag betragter mange virksomheder også skat som deres bidrag til de samfund, de er en del af – og i det lys handler skat også om at tage vare på samfundet og betale den skat, man skal. Det betyder ikke, at skat ikke stadig betragtes som en udgift, for det er det jo, men i dag er det også mere end det.”

”I mit tidligere arbejde (som underdirektør for Store Selskaber, i Skattestyrelsen red.) oplevede jeg som myndighed på skatteområdet, hvordan danske virksomheder ikke blot ønsker at overholde lovens bogstav, men også lovens intention. Det tror jeg er særligt dansk. Danske selskaber vil altså gerne bidrage og gøre det rigtige – og her mener jeg, at vi i Danmark er et andet sted end eksempelvis i USA, hvor indtrykket er, at skat stadigvæk mest af alt er en omkostning, selvom også tingene forandrer sig der,” siger Hans From.

Selvom der er kommet øget åbenhed på skatteområdet, vil der ifølge Hans From formentlig komme mere regulering på området de kommende år: ”I dag er det vanskeligt præcist at afgøre, hvor transparent en virksomhed er – rapporteringen er jo på lange stræk drevet af frivillige standarder som GRI og The B-Team. Og selvom CSRD, som er EU’s stort anlagte ESG-rapporteringsguide, for nuværende ikke indeholder noget om skat, så tror jeg, at det kommer. Der er brug for en klar standard, som alle selskaber kan forholde sig til,” siger Hans From.

* I forhold til sidste år er der fremgang i fem ud af ratings syv målepunkter. I et målepunkt er der stilstand og i et kan man spore tilbagegang. Sidstnævnte vedrører målepunktet omkring operationer i skattely. Her er der umiddelbart sket et fald i rapportering fra 59 procent i 2022 til 48 procent i 2023. Faldet skyldes dog ikke, at danske large cap-selskaber har rapporteret mindre om aktiviteter i skattelylande i 2023 end i 2022 men derimod, at vi har strammet kravene til, hvornår virksomheder kan opnå point i dette målepunkt. En udførlig guide til målepunkter findes her.