Guide til Tax Governance Rating 2026: I næste års udgave af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating bliver det langt vanskeligere at opnå point i visse målepunkter. Opstramningen af flere målepunkter gør den årlige rating langt mere tidssvarende og aktuel. Blandt andet i forhold til stakeholderdialog og rapportering. Revisionen er sket i samarbejde med eksperter. Redaktør Claus Strue Frederiksen præsenterer her en udførlig guide til ØU Tax Governance Rating 2026, så der er god tid for de 120 selskaber til at overveje justeringer af deres tax governance rapportering.
Guiden til Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2026, som udkommer i maj, præsenteres allerede nu, mere end et halvt år før udgivelsen. ØU oplever, at mange danske virksomheder i god tid inden ratingen ønsker at vide, hvordan de kan opnå den højest mulige score. Vi ser altså, at mange virksomheder i arbejdet med ansvarlig skat støtter deres overvejelser op af Økonomisk Ugebrevs skatte-rating.
ØU Tax Governance Rating giver indblik i 120 danske virksomheders tax governance rapportering. Den omfatter alle danske selskaber i large cap og mid cap, samt 50 store unoterede selskaber. Ratingen giver således mulighed for at sammenligne kvaliteten af de danske børsnoterede selskabers tax governance rapportering med de store danske unoterede selskabers rapportering, samt selskaberne i large cap med mid cap.
Eksterne eksperter har bidraget med revisionsforslag
De seneste år er ØU Tax Governance Rating blevet udvidet, enten ved indførelse af nye målepunkter eller ved at give mulighed for ekstrapoint i nogle af de oprindelige målepunkter. I 2025 var der 15 point på højkant. Mere end dobbelt så mange som i den første rating i 2018.
I år går vi den modsatte vej og slanker ratingen, både ved at droppe et målepunkt, samt ved at fjerne muligheden for ekstrapoint i to målepunkter. Resultatet er en mere fokuseret rating, hvor virksomhederne skal gøre en større indsats for at opnå point i visse målepunkter.
I forbindelse med opdateringen af rating-guiden har vi rakt ud til en række eksperter og virksomheder, som har bidraget med revisionsforslag. Ønskerne var mange og forskelligartede, men særligt én ting gik igen: Ratingen kunne strammes op.
Med udgangspunkt i kommentarerne drøftede vi muligheden for opstramning af målepunkterne med Ole Bendixen, senior advisor hos BENDIXEN Tax Governance, der i en årrække har bidraget med input og kvalitetssikring af Økonomisk Ugebrev Tax Governance Rating.
Ifølge Ole Bendixen er det vigtigt, at en rating ikke bliver statisk og ufleksibel, men at den derimod løbende udvikler og tilpasser sig den målgruppe, som skal have udbytte af ratingen.
”Her er Tax Governance Ratingen fra Økonomisk Ugebrev fulgt godt med. Jeg sætter navnlig pris på, at målepunkterne er tilstræbt at være så objektive og entydige som mulige. På den måde bygger pointtildelingen ikke så meget på en subjektiv vurdering fra Økonomisk Ugebrevs side. Det øger efter min mening troværdigheden – og giver et retvisende billede af skattetransparensen i de virksomheder, som indgår i undersøgelsen,” siger Ole Bendixen.
På baggrund af kommentarer fra virksomheder samt drøftelser med Ole Bendixen har vi skåret ratingen til, således at virksomheder samlet set kan opnå 12 point i ØU Tax Governance Rating 2026, altså tre point færre end i 2025.
Målepunkt udgår
Siden 2018 har selskaber kunne opnå point ved at kæde skattepolitikken sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål. Dette målepunkt udgår i 2026.
Der er intet i vejen med, at selskaber eksplicit knytter deres skattepolitik sammen med Verdensmålene, tværtimod. Spørgsmålet er dog, hvor meget en sådan officiel sammenkædning egentlig efterhånden bidrager med. Desuden kan det sommetider være vanskeligt at afgøre, hvorvidt Verdensmålene blot agerer pyntegenstand – eller om de spiller en reel rolle i virksomhedernes arbejde med ansvarlig skat.
2 ekstrapoint udgår
Målepunkt 5, der omhandler dialog med stakeholdere, strammes op og muligheden for ekstrapoint udgår. Frem til i år kunne selskaber opnå point ved at oplyse om deres samarbejde med skattemyndighederne. Den del af målepunktet udgår.
Grunden er todel: Efterhånden oplyser næsten alle de selskaber, der har en skattepolitik – hvilket er omkring 9 ud af 10 – om dialog med skattemyndighederne. Hvorved denne del af målepunktet nærmest er blevet overflødigt. Desuden er det, ligesom med Verdensmålene, lidt en gratis omgang at oplyse, at man samarbejder med myndighederne.
For at opnå point i målepunkt 5 skal selskaber fremadrettet oplyse om indgåede samarbejder med navngivne stakeholders (udover skattemyndighederne) som eksempelvis Dansk Industri, Dansk Erhverv og International Chamber of Commerce (ICC) i forhold til at påvirke eller influere lovgivning, sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning.
Det tidligere målepunkt 7 (fremadrettet målepunkt 6), der omhandler offentliggørelse, strammes op og muligheden for ekstrapoint udgår. Siden ratingens start i 2018 har virksomheder opnået point, hvis skattepolitikken indgik som en tydelig del af bæredygtighedspolitikken eller ESG-rapporteringen. Denne del af målepunktet udgår.
For at opnå point i dette målepunkt skal virksomheder fremadrettet offentliggøre en dedikeret skatterapport. Der skal være tale om en årlig udgivelse, der enten udgives som en selvstændig rapport eller indgår som et selvstændigt kapitel i en af virksomhedens andre årlige udgivelse, eksempelvis årsrapporten. Den selvstændige skatterapport skal som minimum indeholde oplysninger om skattelylande, skatteincitamenter samt land-for-land skattebetalinger.
Overordnet har vi foretaget følgende revisioner af målepunkterne i ØU Tax Governance Rating: Mindre opstramning af målepunkt 1 (se nedenfor). Målepunkt 2, 3 og 4 er identisk med sidste år. Målepunkt 5 er strammet op, ekstrapoint udgår. Målepunkt 6 udgår. Målepunkt 6 (sidste års punkt 7) er strammet op, ekstrapoint udgår. Målepunkt 7 (sidste års målepunkt 8) er uændret.
ØU Tax Governance Rating 2026: Her er målepunkterne
1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik for hele koncernen med oplysninger om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen, som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?
Yderligere info: For at opnå point skal der være tale om et selvstændigt dokument, der tydeligt angives som værende en skattepolitik, der gælder for hele koncernen og som er godkendt af bestyrelsen (det skal fremgå af dokumentet). Det er således ikke tilstrækkeligt at skrive nogle linjer om selskabets tilgang til tax governance i eksempelvis årsrapporten.
Desuden: Muligheden for ekstrapoint er inspireret af vejledningen fra Fair Tax Foundation, hvor der gives point til selskaber, der officielt har udpeget et bestyrelsesmedlem som værende ansvarlig for virksomhedens skattepolitik. Fair Tax Foundation leverer i den forbindelse følgende begrundelse: “Strong governance frameworks facilitate the effective implementation of policy within a business. Board oversight is essential for robust governance. The designation of a named board director provides solid accountability and demonstrates how serious the business views responsible tax conduct.”
Eksempel på ekstrapoint: I selskabets skattepolitik oplyser COWI: “The Board of Directors is responsible for the approach towards taxes and for ensuring that this approach is embedded throughout the organisation. Anne Harris has been appointed as responsible within the Board of Directors.”
2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet hvilke skattelylande, det har aktiviteter i, indenfor hvilke områder og hvorfor?
Yderligere info: Virksomheder, der eksplicit oplyser, at de ikke har aktiviteter i skattelylande, tildeles automatisk ekstrapoint under målepunkt 2. Det samme gælder virksomheder, der eksplicit tilkendegiver, at de udelukkende har aktiviteter i Danmark. Men da det ikke er en gættekonkurrence, så skal forholdet fremgå klart og tydeligt via en umisforståelig formulering, der er centralt placeret og optræder i et for ratingen relevant dokument. Desuden: Virksomheder, der blot oplyser, at de ikke opererer i skattelylande for at opnå skattefordele, tildeles nul point.
Eksempel 1: Pandora blev i 2025 tildelt 2 point for i årsrapporten at oplyse: “Pandora does not avoid taxes or exploit the lack of transparency and information exchange by operating in tax havens. In defining tax havens, we refer to the EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes and the OECD principles. Where Pandora has a presence in low-tax jurisdictions, we ensure that we have commercial and economic substance and do not put in place artificial operating structures. Pandora continues to have two companies located in Panama, which is included on the EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes. One of the companies acts as the regional office for Latin America and receives an arm’s length service fee for this activity. The other company operates Pandora’s retail business in Panama, deriving a profit margin that is in line with Pandora’s other distributor subsidiaries, which is subject to tax in Panama at a rate of 25%.”
Eksempel 2: NNIT fik ikke point i 2025 for at oplyse i skattepolitikken: “We do not set up artificial structures in tax havens to avoid taxes on activities or engage in tax planning which moves revenue from high-to low-tax countries to minimize tax payments.”
Begrundelse: Det fremgår ikke klart af formuleringen, hvorvidt NNIT rent faktisk har aktiviteter i skattely. NNIT’s oplysninger kan jo blot bruges til at udlede: At hvis NNIT har aktiviteter i skattelylande, så er motivet ikke at reducere selskabets skattebetalinger – dette er dog ikke er nok til at opnå point i målepunkt 2.
3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter og præsenteres mindst et eksempel på et område (f.eks. R&D) og et land (f.eks. Danmark), hvor selskabet benytter skatteincitamenter? Mulighed for ekstrapoint: Offentliggør selskabet en komplet liste over alle de skatteincitamenter, som selskabet benytter, samt de tilknyttede lande?
Eksempel 1: I 2025 blev Hempel tildelt 1 point for at oplyse følgende i årsrapporten: “As stated in our Tax Policy, the countries in which we do business may offer tax incentives or preferential tax reliefs. Hempel only accepts such incentives when these are specified in law and generally available. As an example, in 2024 and in line with previous years, Hempel made use of the Danish R&D super-deduction and US R&D tax credits. The costs qualifying for the super-deduction were incurred for R&D in our R&D centres and for projects, to develop new and innovative products for our portfolio.”
Eksempel 2: I sin 2024-bæredygtighedsrapport præsenterer Grundfos en oversigt over alle de skatteincitamenter, som selskabet har anvendt i 2024. Her fremgår det blandt andet, at Grundfos har anvendt ét skatteincitamenter i Danmark, der giver skattefordele ved R&D. Med dette oplysningsniveau vil Grundfos i 2026 opnå to point.
4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?
Yderligere info: Det er værd at bemærke, at der kun gives ekstrapoint, hvis virksomheden oplyser om skattebetalinger for samtlige lande, den opererer i. Royal Unibrews land-for-land rapportering i 2024-årsrapporten er et godt eksempel på, hvad der skal til, for at opnå ekstrapoint. Desuden: Virksomheder, der kun opererer i Danmark, og som har en officiel skattepolitik samt oplyser om deres skattebetalinger i Danmark, tildeles 1 point. Der er således kun mulighed for ekstrapoint, hvis virksomheden opererer i andre lande end Danmark og derved viser, at den har intention om at oplyse fyldestgørende om sine land-for-land skattebetalinger.
5: Dialog med stakeholdere: Oplyser selskabet om indgåede samarbejder med specifikke organisationer (udover skattemyndighederne) i forhold til at påvirke eller influere lovgivning, sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?
Yderligere info: For at opnå point skal selskabet oplyse om samarbejder med (udover skattemyndighederne) navngivende stakeholders som eksempelvis Dansk Industri, Dansk Erhverv og International Chamber of Commerce (ICC).
Eksempel: I 2024-årsrapporten oplyser Danish Crown følgende: “Additionally, we participate in the tax panels of the Confederation of Danish Industry (DI) and the Danish Agriculture and Food Council, demonstrating our interest in influencing legislation, ensuring tax compliance and countering aggressive tax planning.” Dette eller lignende oplysningsniveau vil i 2026 resultere i 1 point i målepunkt 5.
6: Offentliggørelse: Offentliggør selskabet en dedikeret årlig skatterapport?
Yderligere info: For at opnå point skal der være tale om en årlig udgivelse, der enten udgives som en selvstændig skatterapport eller indgår som et selvstændigt kapitel i en af virksomhedens andre årlige udgivelser, f.eks. årsrapporten. Bemærk: Den selvstændige skatterapport skal som minimum indeholde oplysninger om skattelylande, skatteincitamenter samt land-for-land skattebetalinger.
Eksempler: Vestas Tax Sustainability Report 2024 er et godt eksempel på en selvstændig dedikeret skatterapport. Ørsteds kapitel (s. 197-205) om skat i årsrapporten for 2024 er et godt eksempel på, hvordan virksomheder kan opnå ekstrapoint under målepunkt 7 ved at integrere udførlig og dedikeret skatterapportering i årsrapporten.
7: Samlet skattebidrag: Oplyser og specificerer selskabet sit samlede skattebidrag også kaldet global tax footprint eller total tax contribution, fordelt på afholdte og opkrævede skatter? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet om sit samlede skattebidrag fordelt på afholdte og opkrævede skatter separat for samtlige lande, som selskabet opererer i, og som minimum specificeret ud på fire forskellige skattearter som eksempelvis afholdt selskabsskat, afholdte afgifter, opkrævet medarbejderskat og opkrævede afgifter?
Yderligere info: For at opnå 1 point skal virksomheder oplyse om deres samlede skattebidrag – og det skal som minimum tydeligt fremgå, hvor stor en andel af beløbet, der er henholdsvis afholdte skatter (taxes born) og opkrævede skatter (taxes collected). For at opnå ekstrapoint skal de afholdte og opkrævede skatter oplyses separat for samtlige lande og som minimum specificeres ud på fire skattearter som eksempelvis selskabsskat, medarbejderskat, betalte afgifter og opkrævede afgifter.
Eksempel 1: Carlsberg oplyser i 2024-skatterapporten, at selskabets samlede skattebidrag var på 43 milliarder kroner, heraf 5 milliarder i afholdte skatter og 38 milliarder i opkrævede skatter. Dette oplysningsniveau resulterer i 1 point i målepunkt 8.
Eksempel 2: I selskabets omfangsrige skatterapport for 2024 præsenterer Vestas (s. 24-25) en oversigt over selskabets skattebidrag i samtlige lande, som vindmølleproducenten opererer i. Oversigten er fordelt på seks skattearter, heraf tre opkrævede og tre afholdte. Dette oplysningsniveau for samtlige lande resulterer i ekstrapoint i målepunkt 8.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
