Tre ud af fire store danske selskaber har offentliggjort en skattepolitik, viser Økonomisk Ugebrevs seneste Tax Governance Rating. Hovedparten af de store virksomheder arbejder altså med ansvarlig skat. Men hvor er området på vej hen? ”Selskaber, der hverken har skattepolitik eller ikke engagerer sig i emnet, kommer hurtigt til at fremstå som uansvarlige på skat,” siger ekspert til Økonomisk Ugebrev, der har fået to skatteeksperter og en storinvestor til at give deres bud på nye tendenser indenfor ansvarlig skattepraksis – blandt andet er bestyrelsesmedlemmer med skattekompetencer fremtiden.
Første fredag i januar samlede Kromann Reumert og BENDIXEN Tax Governance tradition tro landets førende eksperter til en konference om ansvarlig skat. Økonomisk Ugebrev var som eneste medie inviteret med til konferencen og bringer med udgangspunkt heri en artikelserie de næste uger, hvor vi gør status på trends og tiltag vedrørende ansvarlig skattepraksis.
Ifølge ØU Tax Governance Rating 2022 bliver danske virksomheder mere og mere transparente omkring deres skatteforhold. I 2018 havde knap hver tredje danske top-100 selskab offentliggjort en skattepolitik – i 2022 var det tal steget til 75 procent. Og i 2018 redegjorde blot fem procent af danske top-100 selskaber om deres land-for-land skattebetalinger – i 2022 var det næsten hver tredje.
Ole Bendixen, Senior Advisor hos BENDIXEN Tax Governance, er overbevist om, at den positive udvikling vil fortsætte: ”Selskaber, der hverken har skattepolitik eller ikke engagerer sig i emnet, kommer hurtigt til at fremstå som uansvarlige på skat. Og det er formentlig et signal, de færreste ønsker at sende. Derfor vil ansvarlig skattepraksis fortsat stå højt på mange virksomheders dagsorden de kommende år.”
Han peger også på, at ansvaret for selskabers skattepolitik i stigende grad forankres i bestyrelsen: ”Vi må de kommende år forvente at se udpegningen af et bestyrelsesmedlem som værende ansvarlig for design og efterlevelse af virksomhedens skattepolitik og andre skatterelaterede forpligtelser. Dette ser vi allerede visse steder i udlandet, og det vurderer jeg er på vej til Danmark også.”
En anden ny tendens er udgivelse af selvstændige skatterapporter, der samler det enkelte selskabs skattepolitik og skatterelevante data: ”Herhjemme har blandt andet A.P. Møller – Mærsk, ATP og senest Chr. Hansen udgivet egentlige skatterapporter. Det kan også give god mening, så virksomhedens interessegrupper får al relevant information om virksomhedens skatteforhold samlet ét sted,” siger Ole Bendixen.
Torsten Fels, adm. direktør i PenSam, oplever også en bevægelse mod større åbenhed omkring skattestrukturer, særligt blandt de nordeuropæiske virksomheder – hvilket han betragter som entydigt positivt for investorer som PenSam: ”Også på globalt plan ser vi, at investorer kræver mere transparens på skatteområdet, men her er de lovgivningsmæssige rammer mere fodslæbende mange steder,” siger han.
Ifølge Torsten Fels er transparens om skat en forudsætning for, at PenSam kan udføre sit arbejde som ansvarlig investor. Men han tror ikke, at de nye EU-regler skaber den nødvendige åbenhed på skatteområdet. Ifølge Torsten Fels er der brug for et særskilt ESG-nøgletal for ansvarlig skatteadfærd:
”Det er afgørende for os, at skat bliver ligestillet med miljø og social ansvarlighed i hele ESG-debatten, og her ser vi et nyt særskilt nøgletal for skatteadfærd i ESG-indsatsen som et vigtigt værktøj til at opnå det mål,” siger Torsten Fels.
Ifølge Sune Hein Bertelsen, fagleder for skattejura og international skat i Dansk Industri, er virksomheders arbejde med ansvarlig skat gået fra at være en meget organisk proces til at fokusere mere på rapporteringsstandarder.
”For fem-ti år siden designede virksomheder, der arbejdede mere indgående med området, i høj grad selv deres skattepolitik og rapporteringspraksis, så det passede til lige netop deres branche og operationsområde. Dette arbejde har dels inspireret andre virksomheder til at engagere sig i emnet samt fungeret som udgangspunkt for de rapporteringsstandarder, der er blevet udarbejdet de seneste år,” siger Sune Hein Bertelsen.
Han tilføjer: ”Det har faktisk vist sig at være en god måde at gøre det på. Hvis man fra starten havde lagt sig fast på en standard, kunne man meget vel have ramt ved siden af. Den organiske proces har formentlig været ressourcekrævende og vanskelig for de virksomheder, der gik forrest, men for arbejdet med ansvarlig skat som helhed har det utvivlsomt været en gevinst.”
Selvom rapporteringsstandarder som GRI207 spiller en stadig større rolle i virksomheders tilgang til ansvarlig skat, vil den organiske proces ifølge Sune Hein Bertelsen næppe uddø: ”Visse investorer foretrækker, at virksomheder arbejder ud fra internationale standarder som eksempelvis GRI207, hvorimod andre sætter pris på, at virksomheder arbejder mere selvstændigt med området. Det signalerer troværdighed og autenticitet at udvikle sin egen tilgang – så længe den er seriøs og velfunderet, naturligvis,” siger Sune Hein Bertelsen.
Sune Hein Bertelsen vurderer desuden, at den store globale skatteaftale fra 2021, som for nylig blev vedtaget i EU, kan betyde noget for rapporteringskravene på skatteområdet: ”Hvis den globale skatteaftale for alvor er i stand til at gøre op med problematikken omkring lavskattelande, så kan det betyde, at investorer og andre interessenter ikke vil efterspørge lige så udførlig skatterapportering fra virksomheder, som det er tilfældet i dag,” siger Sune Hein Bertelsen.
Sune Hein Bertelsen bemærker, at efterspørgslen efter skatteoplysninger fra eksempelvis investorer er fuld forståelig. Men hvis den globale skatteaftale viser sig at være et effektivt opgør med lavskattelande, så håber han dog, at politikere og andre med ansvar for udformning af retningslinjer vil benytte anledningen til at evaluere og opdatere rapporteringskravene til virksomhederne, således at de krav, den globale skatteaftale har overflødiggjort, opgives.
FAKTABOKS
Selvom niveauet for skattetransparens for danske virksomheder er øget markant de seneste år, er der stadig stor forskel på top og bund. Eksempelvis udgav Grundfos sidste år en selvstændig skatterapport, der blandt andet indeholder en fyldestgørende oversigt over selskabets land-for-land skattebetalinger. Rapporten bevirkede, at den danske pumpegigant strøg helt til top i ØU Tax Governance Rating 2022 – med ni point ud af ni mulige. Det er dog ikke alle store danske selskaber, der er med på beatet. Danfoss’ skattepolitik fylder under en side og selskabet endte da også i bunden af ratingen, med blot et enkelt point.
På den globale scene er der også stor forskel på niveauet af skattetransparens for store multinationale virksomheder. Eksempelvis udgiver tech-giganten Amazon hverken en selvstændig skatterapport eller oplyser om skattepolitik og skattebetalinger i selskabets seneste bæredygtighedsrapport. I den anden ende af skalaen ligger olieselskabet Shell, der de seneste tre år har udgivet omfattende skatterapporter. Shells seneste skatterapport er på 158 sider og omhandler alt lige fra selskabets benyttelse af skatteincitamenter til en udførlig oversigt over skattebetalinger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
