Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Too Good To Go udvider i USA

Joachim Kattrup

torsdag 11. februar 2021 kl. 23:44

Verdens største markedsplads for overskudsmad, Too Good To Go, skruer nu op for blusset i USA og udvider til tre nye markeder: Philadelphia i februar, Washington D.C. i marts og San Francisco i april. Målet er to millioner brugere og 8.000 partnere i USA inden årets udgang.

I september 2020 blev den danske madspildsapp Too Good To Go lanceret i USA med start i New York City, Boston og Jersey City. Siden har over 300.000 amerikanere downloadet appen, flere end 1.000 forretninger har sluttet sig til samarbejdet, og over 85.000 lykkeposer med overskudsmad er blevet reddet fra skraldespanden.

Virksomheden fortsætter derfor succesen med tre nye lanceringer: Philadelphia i februar, Washington D.C. i marts og San Francisco i april. Derudover er en række af de største amerikanske byer planlagt til at følge trop senere på året.

Over 40% af maden går til spilde i USA

Mellem 8 og 10 procent af den globale CO2-udledning menes at kunne henføres til madspild. Problemet er særligt stort i USA, hvor over 40% af den mad, der bliver produceret, går til spilde – mod cirka 30% i resten af verden. Derfor haster det med at finde løsninger på problemet. Og derfor har Too Good To Go sat et ambitiøst mål om at få to millioner brugere og 8.000 partnere i USA inden årets udgang.

“Vi har haft stor succes med vores lanceringer i New York City, Boston og Jersey City, og derfor bevæger vi os nu videre til flere amerikanske storbyer. Vi arbejder hårdt på at gøre det nemt for alle at bidrage til det globale mål om at mindske madspild og bekæmpe klimaforandringer – og vi har på fem år fået 32 millioner brugere og over 50.000 forretninger med på vores mission. Derfor tør vi godt sætte ambitiøse mål for vores aktiviteter i USA,” siger Mette Lykke, CEO for Too Good To Go.

Too Good To Go har som globalt mål at redde 65 millioner lykkeposer i 2021. Derudover forventer virksomheden at ansætte 350 nye medarbejdere, så den samlede stab vil runde 1.150 ved udgangen af året.

7.000.000 lykkeposer er reddet på dansk grund

Også det danske marked bidrager betydeligt til det globale madspildsregnskab. I Danmark er lykkepose nummer 7 million netop blevet reddet, hvilket svarer til 17.500.000 kg. CO2e. Eller sagt på en anden måde har danskerne sparet planeten for 76.484 flyrejser fra København til London udelukkende ved at købe lykkeposer med overskudsvarer.

Det flotte resultat skyldes i følge landechef for det danske marked, Heidi Boye, blandt andet, at en række store detailkæder har bakket op om samarbejdet det seneste år.

“Senest har blandt andet 7-Eleven, Starbucks, Netto, Aldi, Fakta og Lagkagehuset sluttet sig til madspildssamarbejdet, og det har virkelig flyttet noget. Vi oplever enormt stor interesse for overskudsvarer blandt forbrugerne, så faktisk kan vi slet ikke følge med efterspørgslen. Vi håber derfor, at endnu flere forretninger og fødevareproducenter har lyst til at bidrage til at mindske madspildet i Danmark,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.

Fakta om madspild

  • 1/3 af al mad går til spilde.
  • 63 mio. ton mad til en værdi af 160 mia dollars – eller ca. 1.190 mia. danske kroner ryger hvert år i de amerikanske skraldespande.
  • I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030
  • Også den amerikanske regering har sat som mål, at landets madspild skal være reduceret med 50% i 2030.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/too-good-to-go-udvider-til-philadelphia-washington-dc-og-san-francisco?publisherId=13559434&releaseId=13611927

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank