Topchefernes klimaønsker til ny statsminister: Bureaukrati, afgifter og risikokultur

Økonomisk Ugebrev har spurgt en række fremtrædende erhvervsfolk, herunder Ester Baiget, adm. direktør i Novozymes, og Frank Larsen, adm. direktør i Rockwool Norden, om, hvad den kommende statsminister først og fremmest bør gøre på klimaområdet samt hvilke lovmæssige eller bureaukratiske forhindringer, der står mest i vejen for den grønne omstilling.     

Ifølge Ester Baiget, administrerende direktør i Novozymes og formand for klimapartnerskaberne for life science og biotek, bør den kommende regering fortsætte det grønne spor. Mere konkret efterspørger hun en national strategi for biosolutions:

”Danmark skal være et foregangsland og inspirere andre lande til at følge vores grønne ambitioner. Det betyder også, at vi skal gå forrest og bringe nye teknologier og løsninger i spil. Det gælder blandt andet Biosolutions, der alene med de løsninger, som vi kender i dag, globalt set kan reducere 4.300 millioner ton CO2 frem imod år 2030. Det svarer til 8 pct. af den globale udledning eller 100 gange Danmarks CO2-udledning.”

Hun tilføjer: ”En lavthængende frugt er at få styrket fokus på at udnytte overskudsvarmen. Det er kun blevet mere akut af den energi- og forsyningskrise, vi befinder os midt i. Sammen med Novo Nordisk har Novozymes netop offentliggjort et stort investeringsprojekt, hvor vi etablerer et nyt kølesystem på vores fælles produktionssite i Kalundborg. Projektet muliggør at udnytte overskudsvarmen, som kan bruges i fjernvarme svarende til 40.000 husstande. På den måde kan private, der lige nu er afhængige af naturgas, skifte til grønne energikilder. En central udfordring er, at den kommunale lovgivning gør det svært at forbinde fjernvarmesystemerne med private hjem.”

Ester Baiget peger på en række regulatoriske barrierer i forhold til at få de grønne løsninger hurtigt nok på markedet i EU. Det gælder blandt andet godkendelsesprocessen af biologiske alternativer til kemikalier og pesticider, der tager op til otte år, samt godkendelsen af alternative proteiner, der kan erstatte kød, som tager mindst tre år. Hun understreger desuden, at der er behov for en CO₂-afgift, der bør gælde alle sektorer – også landbruget.

Hos Frank Larsen, administrerende direktør i Rockwool Norden, står en ambitiøs dansk målsætning for energieffektivitet øverst på ønskelisten: ”Der er stadig store potentialer i bygninger og industri – og analyser har vist, at den grønne omstilling bliver meget billigere, hvis vi høster potentialerne. Derfor skal en ny regering sørge for et ambitiøst dansk mål for energieffektivitet frem til 2030, ligesom vi har et mål for vedvarende energi. Det vil også være naturligt, at regeringen sætter et konkret mål for energibesparelser i de offentlige bygninger.”

Frank Larsen mener desuden, at den kommende statsminister hurtigst muligt bør afklare afgifterne for biogas, der er et af hængepartierne fra den grønne skattereform. Han understreger, at for ”en del af industrien er biogas løsningen, og her er det vigtigt, at virksomhederne ikke straffes ved afgifter på biogas.”

Troels Ranis, Branchedirektør for DI Energi, er enig i, at biogas ikke bør være afgiftsbelagt: “Biogas til industrielt brug bør fritages for afgift, så de grønne belønnes. En ny statsminister bør altså indenfor de første 100 dage præsentere en samlet køreplan, der realiserer 100 pct grøn gas i 2027 og de øvrige politiske grønne aftaler som Danmark Kan mere II og grøn skattereform.”

Ifølge Troels Ranis handler det også om at turde risikere noget, tænke nyt og lave fejl: ”Når FN, som optakt til den kommende COP i Egypten, advarer om, at det internationale samfund er bagud med indsatserne, så skal vi selvfølgelig tage det alvorligt. Og for at nå i mål er det helt afgørende, at alle kræfter trækker i samme retning, og det kræver, vi tænker nyt. Vi skal turde begå fejl. Vi skal turde satse stort og acceptere eventuelle risici – ellers får vi aldrig det nødvendige tempo på den grønne omstilling.”

Han tilføjer: ”Det er fundamentalt, at Danmark øger tempoet for den grønne omstilling, hvis vi for alvor skal gøre verden grønnere og efterleve Paris-aftalen. Derfor nytter det heller ikke noget, at det i dag tager ni år fra en havvindmøllepark er politisk besluttet, til der er strøm i nettet. Vores nøgle til hastighed er et gennemsyn af regler og parallelle processer, så vi halverer tiden for havvind.”

Erik Alhøj, direktør for Engagement International, stemmer i: ”Det må være muligt at afkorte processen og de forholdsvis mange år der nu går fra beslutningen om etablering af en vindmøllepark til den rent faktisk er up-and-running til lands eller til havs.”

Erik Alhøj understreger dog, at det vigtigste tiltag i hans optik handler om at bringe afgiftsværktøjet i spil: ”Det vigtigste klimainitiativ den kommende statsminister og regering kan igangsætte, er en ensartet CO₂-afgift i alle brancher, inklusive landbrug og transport – helst højere end foreslået af den nuværende regering.”