Kraka og Deloitte præsenterede i denne uge et forslag til en reform af klima-afgifterne, der skal sikre, at de danske drivhusgasudledninger reduceres med 70 pct. i 2030 med en høj, ensartet afgift som det bærende element.
Markante topøkonomer har for tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte udarbejdet et forslag til en reform af de danske klimasfgifter, der skal sikre, at vi når vores klimamål i 2030 på den billigst mulige måde.
Det bærende element i forslaget er en høj, ensartet afgift på udledning af drivhusgasser, der kombineres med et bundfradrag for energiintensive virksomheder og landbruget, således at de danske reduktioner får globalt gennemslag – samtidig med at man begrænser udflytningen af arbejdspladser, skriver mediet Ingeniøren.
Beregninger af forslagets konsekvenser viser ifølge forfatterne, at forslaget ikke øger uligheden og er provenuneutralt for staten.
På Krakas hjemmeside uddyber økonomerne forslagets tre hovedelementer.
1250 kroner pr ton CO2
Omkring den ensartede afgift på udledning af drivhusgasser tænker de sig 1.250 kr. pr. ton som et realistisk pejlemærke for 2030.
Afgiften skal indfases gradvist, så virksomheder og husholdninger kan nå at tilpasse sig, og Klimarådet skal løbende vurdere, om afgiftsniveauet er tilstrækkeligt til at opfylde klimamålet. For elsektoren og landbruget foreslår økonomerne en særlig model.
Derudover forestiller økonomerne sig et bundfradrag til energiintensive virksomheder og landbrug på 80 pct. af historiske udledninger, som gradvist udfases frem mod 2050, hvilket skal begrænse såkaldt lækage og udflytning af arbejdspladser uden at fjerne klimatilskyndelsen.
Samtidig skal der være et tilskud svarende til afgiftssatsen for virksomheder, som reducerer udledningerne under deres bundfradrag, mener økonomerne.
Afgifter reduceres med 75 pct.
Også afgifterne står for skud. Økonomerne påpeger, at de eksisterende energiafgifter ikke er målrettet en klimaeffekt og i højere grad betales af borgere med lave indkomster.
Derfor foreslår de 75 procents reduktion i energiafgifterne for at sikre, at reformen er fordelingsmæssig neutral og at den begrænser de negative effekter på arbejdsudbuddet.
