Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Total trækker ansøgning til ottende udbudsrunde i Nordsøen

Joachim Kattrup

torsdag 08. oktober 2020 kl. 14:09

Regeringen indkalder partierne bag Nordsøaftalen til politiske drøftelser, efter Total har trukket sin ansøgning til ottende udbudsrunde. Dermed er det usikkert, om udbudsrunden kan gennemføres, skriver dkhavenergi.

Total har meddelt, at de trækker deres ansøgning til den ottende udbudsrunde i Nordsøen. Dermed er der to ansøgere tilbage.

Det får nu regeringen til at indkalde partierne bag Nordsøaftalen til forhandlinger om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Efter Totals beslutning om at trække sin ansøgning, er der nu rejst betydelig tvivl om, hvorvidt den ottende udbudsrunde vil kunne gennemføres, oplyser ministeriet.

Forhandlingerne vil ske efter efterårsferien. Her ønsker regeringen at sikre et bredt flertal om de fremtidige rammevilkår for investeringerne i Nordsøen og eksisterede aktiviteter og tilladelser.

Regeringen vil lægge stor vægt på at sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, herunder de eksisterende arbejdspladser og investeringer, samtidig med at der tages hensyn til regeringens og Folketingets klimamål for Danmark.

Det er den daværende regering bestående af Venstre, LA, og Konservative sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, der står bag Nordsøaftalen fra 2017.

Siden har støttepartierne til den nuværende S-regering opfordret Klimaminsiter Dan Jørgensen (S) til at aflyse den ottende udbudsrunde. Det samme har Klimarådet.

Dan Jørgensen har dog indtil nu afvist at tage stilling til, hvorvidt man bør igangsætte eller aflyse den ottende udbudsrunde i Nordsøen.

Et vink med en vognstand

Totals beslutning om ikke at ville investere yderligere i Nordsøen, bør få regeringen til at aflyse den ottende udbudsrunde, mener SF’s klima og energiordfører Signe Munk.

– Når ikke engang den største og mest oliegriske investor i Nordsøen tør binde an med den ottende udbudsrunde, er det et kæmpe vink med en vognstang til regeringen om, at investeringen er for usikker, og at ny oliejagt i Nordsøen skal stoppe nu, siger Signe Munk.

Tidligere beregninger af gevinsten ved et ottende udbudsrunde i Nordsøen har taget udgangspunkt i en oliepris på godt 100 dollar per tønde olie, men det har lange udsigter, efter coronakrisen har sendt priserne ned.

– Regeringen må indse, at olieeventyret i Nordsøen er slut. Det er både økonomisk risikabelt, klimabelastende og bagudskuende. Det næste erhvervseventyr skal være grønt, og det kræver, at vi investerer i nye grønne løsninger i stedet for at hive mere sort olie op af Nordsøen, siger Signe Munk.

https://www.dkhavenergi.dk/artikel/112322/total-traekker-sin-ansoegning-til-ottende-udbudsrunde-i-nordsoeen?utm_source=nyhedsbrev%208385&utm_medium=email&utm_campaign=nyhedsbrev%208385&nb=1

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank