I flere år i træk har Velliv på de årlige generalforsamlinger ikke bakket op om valget af Helge Lund, bestyrelsesformanden i Novo Nordisk. Ulla Benediktson, chef for ansvarlige investeringer i Velliv, fortæller her til Økonomisk Ugebrevs redaktør Claus Strue Frederiksen om Vellivs arbejde med aktivt ejerskab, herunder om baggrunden for pensionskassens manglende opbakning til Helge Lund.
Da Novo Nordisk afholdt generalforsamling dette forår, ville den danske pensionskæmpe Velliv ikke bakke op om genvalget af Helge Lund som bestyrelsesformand. Teknisk set undlod Velliv at stemme – hvilket var eneste mulighed for at udtrykke misbilligelse – idet vedtægterne ikke giver mulighed for at stemme imod.
”Men hvis vi havde kunne stemme i mod, så havde vi gjort det,” siger Ulla Benediktson, chef for ansvarlige investeringer i Velliv.
Den manglende opbakning skyldes, at Helge Lund – udover at være bestyrelsesformand – også er formand for nomineringskomiteen. Han er således ansvarlig for bestyrelsens sammensætning. Ifølge Velliv har Helge Lund ikke levet op til sit ansvar med at sikre kønsdiversitet i bestyrelsen. Novo Nordisk bestyrelse har otte medlemmer, heraf tre kvinder, altså en kvindeandel på 37,5 procent.
Det er Vellivs holdning, at det underrepræsenterede køn skal udgøre mindst 40 procent i bestyrelsen, hvilket Novo Nordisks lige nøjagtig ikke lever op til. Fordelingen af mænd og kvinder i den danske medicinalgigants bestyrelse lever ellers op til Erhvervsministeriets definition af kønslighed – en definition, som Velliv finder for slap.*
Erhvervsministeriets definition indebærer blandt andet, at en bestyrelse med fire medlemmer, har kønslighed hvis blot ét af medlemmerne er kvinde. Velliv undlod også at bakke om genvalget af næstformand Henrik Poulsen og medlem Kasim Kutay til Novo Nordisk bestyrelse. Her var begrundelsen, at de to repræsenterer Novo Holding, som har 77 procent af stemmerne.
”Vores holdning er, at der skal være lige muligheder for indflydelse for alle aktionærer. Med andre ord er det vores vurdering, at stemmefordelingen er udemokratisk, fordi de aktier, der ligger hos Novo Holding, vægter meget mere end de aktier, som Velliv og andre aktionærer har,” siger Ulla Benediktson.
Økonomisk Ugebrev har foreholdt Novo Nordisk kritikken. Presseafdelingen oplyser, at selskabet respekterer alle aktionærer og tager deres meninger alvorligt: ”På vores årlige generalforsamling kan aktionærerne få ordet og stille spørgsmål til bestyrelsen. Vi har en årlig proces for nominering af kandidater til bestyrelsen, inklusiv vores formand. Processen for generalforsamlingen i 2026 er endnu ikke begyndt.”
Velliv: Aktivt ejerskab er det vigtigste ESG-værktøj
Ifølge Ulla Benediktson er aktivt ejerskab det vigtigste værktøj i pensionskassens arbejde med ESG og ansvarlige investeringer. Et af de centrale elementer i aktivt ejerskab er at stemme på selskabernes generalforsamlinger. Formålet er at give udtryk for Velliv holdning overfor de selskaber, som pensionskassen investerer i.
I praksis foregår stemmeafgivelsen via såkaldt proxy voting, hvor Velliv har givet Institutional Shareholder Services (ISS) fuldmagt til at stemme på pensionskassens vegne. Det er Vellivs retningslinjer, der fastlægger, hvordan der skal stemmes til konkrete forslag.
I 2024 stemte Velliv ved 1.719 selskabers generalforsamlinger, fordelt på 55 lande. Samlet set har pensionskassen stemt til over 24.000 forslag, heraf stemte Velliv i mod anbefalinger fra bestyrelsen i ni procent af forslagene.
ØU: Hvad nytter det at stemme i mod anbefalingerne fra bestyrelsen, hvis forslaget alligevel ender med at bliver vedtaget?
”Vi stemmer i overensstemmelse med den politik, vi har lagt. Eksempelvis stemmer vi for transitionsplaner på klimaområdet, hvis de i vores optik er ambitiøse nok – ellers stemmer vi i mod, også selvom vi er i mindretal. Derved sender vi ikke bare et signal til selskaberne om, at der er aktionærer, der er uenige med bestyrelsen – vi sender også et signal til de andre investorer,” siger Ulla Benediktson.
”Det sidste er bestemt ikke uvæsentligt. Det betyder nemlig, at vi bliver synlige overfor andre investorer, der deler vores værdier og som vi kan danne fællesskaber med. Og hvis investorsammenslutningerne er stor nok, så kan det blive rigtig svært for selskaberne at ignorere vores ønsker. Så selvom det på den korte bane godt kan forekomme nyttesløst at stemme i mod bestyrelsens forslag, kan det på længere sigt godt give resultater.”
Ifølge Ulla Benediktson kommer de tydeligste resultater af aktivt ejerskab fra de dialoger, som Velliv har med selskaberne – enten som selvstændig investor eller som del af en investorsammenslutning.
”For nylig lykkedes det via en investordialog, som Velliv var en del af, at få NVIDIA til at opstille ambitiøse klimamål, som selskabet har fået godkendt af SBTi (Science Based Targets initiative, red.),” siger Ulla Benediktson.
I 2024 havde Velliv 159 dialoger med selskaber, enten direkte eller via samarbejdspartnere. Dialogerne omhandler forskellige ESG-emner, herunder arbejdsragerrettigheder og klima. I forhold til sidstnævnte, handler en del af dialogerne om at få selskaberne til at SBTi-godkendte klimamål.
Velliv har et mål om, at 57,3 procent af investeringerne i børsnoterede aktier skal være i selskaber, som har godkendte SBTi-mål senest i 2028 – ultimo 2024 var andelen 44 procent.**
ØU: Én ting er at sætte ambitiøse klimamål, noget andet er at reducere sit CO2-aftryk i et tilstrækkeligt tempo – hvad gør I, hvis I opdager, at et selskab ikke er på rette vej?
”Vi er også i dialog med selskaber, der allerede har sat SBTi-mål. Her handler dialogerne typisk om, hvordan selskaberne har tænkt sig at indfri klimamålene, altså om deres transitionsplan. For eksempel drøfter vi det med selskaberne, hvis der er noget, der indikerer, at de ikke når målene eller hvis vi kan se, at de bevæger sig i den forkerte retning,” siger Ulla Benediktson.
Hun understreger, at Velliv hele tiden holder øje med udledningerne fra porteføljen: ”Indtil videre har vi leveret pæne reduktioner (Velliv opnåede en 2. plads i ØU Klima Rating Pension 2025, red.). Men barren flytter sig jo hele tiden, så vi overvejer løbende, om der er brug for ekstra tiltag. For nuværende har vi ekskluderet fossile upstream-selskaber, altså dem der har med udvinding af fossile brændsler at gøre. Måske skal vi også til at kigge på downstream, altså raffinaderier og den slags,” siger Ulla Benediktson.
* Vellivs stemmepolitik varierer på visse punkter for forskellige geografiske regioner – det er således ikke en one-size-fits-all model. Det betyder blandt andet, at forventningen til at det underrepræsenterede køn skal udgøre mindst 40 procent af bestyrelsen, udelukkende er rettet mod europæiske selskaber.
** Målsætningen omhandler andel af AuM.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
