Ni ud af ti europæiske virksomheder, der nu falder uden for CSRD’s rapporteringskrav, planlægger alligevel at fastholde eller udvide deres bæredygtighedsrapportering, viser en ny undersøgelse fra den tyske teknologivirksomhed Osapiens blandt 403 store virksomheder, ifølge ESGDive.
Forklaringen er, at bæredygtighedsdata allerede er integreret i finansielle processer og anvendes i centrale beslutninger som planlægning og investeringer. Samtidig forventer 85 procent at allokere færre interne ressourcer til området som følge af lavere regulatorisk pres.
“At falde uden for CSRD’s anvendelsesområde betyder ikke, at man falder uden for sociale og miljømæssige risici,” understreger Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School, i rapporten.
Læs hele artiklen her.






