EU har i en årrække arbejdet på et regelsæt om sustainable corporate governance, som skal sikre blandt andet fokus på menneskerettigheder og miljøhensyn i værdikæden. Redskabet er at gøre social og miljømæssig due diligence obligatorisk for europæiske virksomheder, og forslaget modtages umiddelbart positivt fra både ngo’er og erhvervsorganisationer. Men det konkrete indhold i reglerne skaber uenighed.
Ifølge Dansk Industri bør EU være påpasselig med at udstrække virksomheders ansvar ikke blot til egne leverandører men også til leverandørers leverandører. Erhvervsorganisationen advarer også mod at lade små og mellemstore virksomheder være omfattet af forslaget. Amnesty International er uenig og mener, at lovgivningen bør omfatte alle virksomheder i EU og gælde hele værdikæden.
På et seminar for nylig om sustainable corporate governance fortalte EU-kommissær, Didier Reynders, at kommissionen arbejder på lovgivning, der vil gøre social og miljømæssig due diligence obligatorisk. Kort fortalt handler social og miljømæssig due diligence om, at virksomheder skal iværksætte processer, der effektivt identificerer, forebygger, afbøder, udbedrer og redegør for aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheds- og miljøområdet, herunder klima.
Formålet er blandt at sikre menneskerettigheder og miljøhensyn også længere nede i værdikæden for alle (større) virksomheder i EU. Lovforslaget er den ene del i EU’s forventede lovforslag for sustainable corporate governance. Den anden del handler om ”bæredygtig” selskabsledelse og sigter mod at begrænse aktionærernes indflydelse på ledelsen og tildele magt til eksterne stakeholdere. Som omtalt i Økonomisk Ugebrev har denne del af forslaget været genstand for massiv kritik.
I sit oplæg slår Didier Reynders fast, at det er nødvendigt at gøre bæredygtig due diligence obligatorisk, da den nuværende frivillige tilgang ikke har medført tilfredsstillende resultater. Desuden risikerer manglende lovgivning at fragmentere markedet, da tre lande – Frankrig, Tyskland og Holland – allerede har vedtaget lovgivning på området og elleve andre lande har lovkrav på vej.
Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI) er umiddelbart positiv indstillet over for, at EU stiller krav til virksomheder om at udføre menneskeretlig og miljømæssig due diligence. Ifølge Marie Gad skal det sikre lige konkurrencevilkår på det europæiske marked, og det kan blive en fordel for danske virksomheder, fordi mange af dem allerede har procedure på plads på området og derved faktisk er på forkant med lovgivningen.
”I dag konkurrerer mange danske virksomheder med virksomheder, der ikke bruger ressourcer på at sikre ordnede forhold i leverandørkæden. For dansk erhvervsliv giver det således rigtig god menig, at EU lovgiver på det her område, og at virksomheder ikke i stedet skal forholde sig til et kludetæppe af nationale lovgivninger på området. Derfor støtter DI umiddelbart forslaget om obligatorisk due diligence. Men det er selvsagt vigtigt, at forslaget er skruet ordentligt sammen,” siger Marie Gad.
Særligt to elementer er vigtige for DI. Det første handler om rækkevidden af ansvar. Ifølge DI bør lovgivningen begrænse sig til første led i leverandørkæden. ”Det er i forvejen en stor opgave for virksomheder at holde styr på deres egne leverandørers sociale og miljømæssige forhold, men at skulle gå hele værdikæden igennem og se på leverandører i tredje, fjerde og femte led er en nærved umulig opgave. Husk på, nogle virksomheder har tusindvis af leverandører i fjerne markeder, at skulle tjekke alle disse leverandørers leverandører vil være ufattelig ressourcekrævende,” siger Marie Gad.
For det andet er det vigtigt for DI, at lovgivningen udelukkende retter sig mod store virksomheder. Ifølge Marie Gad vil det være at skyde langt over målet, hvis EU forlanger, at små og mellemstore virksomheder skal udøve due diligence i leverandørkæden.
”Det kræver en hel del ressourcer at sætte de her processer i værk og det er mange små og mellemstore virksomheder slet ikke gearet til. Hvis du primært køber varer fra andre danske eller europæiske virksomheder, er det ikke så svært. Men hvis du har hundredvis af leverandører i fjerntliggende markeder, så er det straks langt mere vanskeligt,” siger Marie Gad og tilføjer, at det jo ikke betyder, at små og mellemstore virksomheder kan lade helt være med at arbejde med bæredygtighed.
”Selv hvis de ikke er direkte omfattet af lovkravet, vil det alligevel smitte af på de mindre virksomheder. DI har netop præsenteret en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at flertallet af danske virksomheder oplever stigende forventninger til, at de arbejder seriøst med bæredygtighed. Dette pres kommer hovedsageligt fra andre virksomheder,” siger Marie Gad.
Sanne Borges, senior rådgiver i Amnesty International, er også umiddelbart positivt indstillet overfor forslaget om obligatorisk social og miljømæssig due diligence.
”Der er behov for, at der sker noget. Der er fortsat store problemer på menneskerettighedsområdet, eksempelvis er der på globalt plan næsten 25 millioner tvangsarbejdere og over 150 millioner børnearbejdere, og oprindelige folk og lokalsamfund bliver også hårdt ramt af virksomheders aktiviteter. Så det er vigtigt, at virksomhederne for alvor begynder at arbejde med den her dagsorden,” siger Sanne Borges og tilføjer:
”Ifølge en undersøgelse foretaget af the Alliance for Corporate Transparency har størstedelen af europæiske, herunder danske, virksomheder ikke processer på plads på området. Men det kommer de til, hvis lovforslaget vedtages samt bliver ordentlig implementeret. I så fald vil det have en positiv effekt, derude hvor krænkelserne foregår.”
Sanne Borges peger på fire elementer, som Amnesty håber at finde i det endelige lovforslag. For det første, at lovgivning er i fuld overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). For det andet, at lovgivningen kommer til at omfatte alle virksomheder i EU.
Men er det ikke for meget at forlange, at små og mellemstore virksomheder skal have procedure på plads på det her område?
”Nej, hvis det her for alvor skal rykke noget, så er vi bliver nødt til at have de små og mellemstore virksomheder med. Og de internationale standarder tager fint højde for, at mindre virksomheder laver arbejdet på deres niveau,” siger Sanne Borges.
For det tredje er det vigtigt for Amnesty, at lovgivningen kommer til at omfatte hele værdikæden i overensstemmelse med FN’s retningslinjer. Det gælder både hele leverandørkæden, altså også leverandører længere ude i værdikæden samt dem som man sælger sine produkter til. For det fjerde skal der ifølge Amnesty være sanktioner, hvis man som virksomhed ikke lever op til reglerne eller overtræder dem groft.
”Uden sanktioner, der kan mærkes, er loven jo nærmest ligegyldig. Så den del er virkelig vigtig”, siger Sanne Borges.
Det konkrete indhold i forslaget fra EU skulle egentlig være blevet offentliggjort i juni, men det blev i første omgang udskudt til den 27. oktober i år. Denne frist er imidlertid også blevet rykket, nu forlyder det at blive i begyndelsen af december.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
