Log ind
Log ind
Samfundsansvar

Investeringschef: Vi fik ingen nævneværdige overordnede klimafremskridt i 2021

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 21. december 2021 kl. 6:20

Økonomisk Ugebrev har spurgt fremtrædende stemmer i og omkring finanssektoren, hvad de ser som de største fremskridt og barrierer på klimaområdet.  Ifølge Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, er fremskridtene på klimaområdet i 2021 så ubetydelige, at han ikke ønsker at fremhæve nogen.  Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank, finder derimod, at den finansielle sektor tog et klart skridt fremad, da der i 2021 blev etableret fælles definitioner og standarder for opnåelse af klima-neutralitet, hvoraf flere er forankret i FN-systemet.

I forbindelse med dette års sidste udgivelse har Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bedt Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank, Joachim Kattrup, sustainable finance researcher i Mellemfolkeligt Samvirke, og Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring og Pension, udpege de største fremskridt og barrierer på klimaområdet samt angive, hvad de særligt vil hold øje med i 2022.

Anders Schelde, Investeringschef, AkademikerPension

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021? 

Jeg synes, der sket mange konkrete fremskridt, men de er alle små og summen af dem er desværre ikke stor nok i vores optik, så jeg tror ikke, jeg vil fremhæve et, det vil sende et forkert signal om, at alt er godt.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling? 

Manglende rammebetingelser på globalt plan. En CO2-skat er f.eks. ”den store hammer”, som vi stadig mangler at tage i brug.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen? 

Udover indførsel af CO2-beskatning, så vil vi have et særligt sektorfokus på kul. Det rykker virkelig på kulfronten for tiden, og det momentum skulle gerne blive ved i 2022. Vi skal have sat verden – og især Asien – på en anden kurs, hvad angår kulforbruget.

Joachim Kattrup, sustainable finance researcher, Mellemfolkeligt Samvirke 

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021? 

Jeg kan pege på flere, men hvis jeg kun må vælge et, så er det største fremskridt – set fra min stol – at der er fire store europæiske institutionelle investorer, herunder hollandske ABP, en af verdens største pensionskasser, der har frasolgt alle fossile aktiver i porteføljen. Frasalget er sket med baggrund i både finansielle og klimamæssige begrundelser.  Det indikerer en spirende tendens til, at klimakrisen bliver taget alvorligt blandt investorerne, og at fossil eksklusion sagtens kan være en god investeringsstrategi. Beslutningen udtrykker tro på klimamål og en reel vilje til at agere derefter. Disse investorer er med andre ord finansielle rollemodeller – noget som mange investeringsdirektører i Danmark tror kan forenes med fossile investeringer for milliarder.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling? 

Den største forhindring er det modsatte, nemlig at der stadig er alt for mange investeringsdirektører, der lever i fortiden og tror, at de går glip af afkast, hvis de frasælger fossil energi. Flere omfattende studier – og nu også de nævnte praktiske eksempler – viser, at det ikke går ud over afkastet at frasælge olie, kul og gas. Hertil kommer det åbenlyse etiske argument for fossil eksklusion, som både IEA og IPCC fremfører; nemlig at fortsatte investeringer i fossil udvikling forhindrer, at vi når Parisaftalens klimamål. Det er helt uansvarligt at fortsætte. Alligevel ser jeg en adfærd blandt danske investorer, som desværre gør, at de misser muligheden for at blive sande klimahelte gennem fossile eksklusioner.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klima? 

Jeg overbevist om, at vi i 2022 vil se den første danske institutionelle invester frasælge alle fossile aktiver. Og jeg vil holde øje med, hvem det bliver. Det er den klogeste beslutning såvel finansielt som etisk.

Maria Simonson, chef for Group Societal Impact & Sustainability, Danske Bank

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021?

For verden som helhed var det nok erkendelsen af, at der er behov for seriøs handling her og nu – ikke bare inden 2050, hvis vi skal holde liv i ambitionerne om at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C. Her sendte rapporterne fra IEA og IPCC et tydeligt signal med deres klare diagnoser af situationens alvor og utvetydige anbefalinger. Det kan vi klart fornemme fra vores dialoger med kunder og investorer – og det var formentlig med til at drive en del af resultaterne ved COP26, for selv om vi slet ikke er i mål endnu, og der er mange flere vigtige områder at finde løsninger for, kom der trods alt nogle delresultater, eksempelvis for at reducere afskovning, metan-udledning og brugen af kul.

For den finansielle sektor var det et klart skridt fremad, at der er blevet etableret fælles definitioner og standarder for opnåelse af klimaneutralitet – hvoraf flere er forankret i FN-systemet, eksempelvis Net-Zero Banking Alliance. Det betyder, at vi nu har nogle fælles retningslinjer at arbejde ud fra. Ligesom der er krav om at udarbejde delmål og offentliggøre status allerede på den korte bane, hvilket er vigtigt for bedre at kunne vurdere, om reduktionshastigheden er tilstrækkelig.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?

Jeg mener egentlig, at vi i de nordiske lande trods alt har gode muligheder for at lykkes med ambitionerne om den grønne omstilling. For selv om det er komplekst og kræver godt samspil mellem regulering, offentlige investeringer og den private sektor, så har vi et godt udgangspunkt i Norden. Der er selvfølgelig udfordringer med eksempelvis datakvalitet og usikkerhed om den fremtidige regulering, men det er relativt set mindre ting i forhold til det globale perspektiv og de udfordringer, man står over for mange andre steder, hvor man ud over allerede at være påvirket af klimaforandringer også mangler klare politiske rammer og kapacitet hos offentlige institutioner, der kan bane vejen for flere investeringer i den grønne omstilling.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?

Jeg forventer, at 2022 i høj grad vil handle om at gøre klimaindsatsen endnu mere konkret i form af handling på den korte bane. Derfor forventer jeg også, at interessen og behovet for finansiering og investeringer, der understøtter den grønne omstilling, kun vil blive større – og vi står klar til at hjælpe vores kunder med de ønsker og behov. I den finansielle sektor kommer det også til at handle meget om, hvordan og hvor hårdt man i EU trykker på speederen for den lovpakke, der har til hensigt at fremme netop finansiering af den bæredygtige omstilling. Så det er naturligvis en dagsorden, vi kommer til at følge nøje.

Tom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring og Pension

Kan du pege på et konkret fremskridt i klimakampen i 2021? 

Det er i høj grad den teknologiske udvikling, som skal hjælpe os gennem klimakrisen.  Hos F&P vil vi derfor fremhæve investeringerne i ny teknologi og danske rammevilkår som et fremskridt. Vi tænker særligt på udmeldingerne om, at den danske stat nu vil udstede grønne statsobligationer og senest er regeringen kommet med en strategi for Power-to-X-teknologi.  Vi har understøttet vindmøller og solceller, og det næste store ”vindeventyr” her i Danmark kan blive PtX og gøre en meget stor forskel for at omstille nogle af de tunge sektorer som eksempelvis sø- og luftfart. Vores branche forsøger at gøre en forskel med sine investeringer defineret gennem verdensmål 7, hvor vi foreløbigt har investeret for 248 mia. kr., ca. en tredjedel er investeret i Danmark. Og vi vil fortsat gerne kunne udbygge investeringerne i Danmark.

EU-reguleringen (Taksonomien m.v.) kan bidrage med at opnå de klima- og miljømæssige mål, så pengestrømmene bliver kanaliseret mod grønne investeringer. Det er vigtigt i erkendelsen af, at offentlige investeringer og støtteordninger langt fra er nok. Her kan pensionsselskaberne spille en større rolle med de rette rammevilkår.

Hvad ser du som den største forhindring for at komme i mål med den grønne omstilling?

På tværs af erhvervsliv, politikere, myndigheder og investorer er vi blevet gode til at sætte spot på og gelejde penge over i klimateknologier, og det er godt. Men vi har en meget stor barriere for den grønne omstilling og ”bevægelsen” væk fra en CO2-tung økonomi, fordi vi er ved at få lovgivning, der ikke tilgodeser de virksomheder og investorer, som rent faktisk forsøger at nedbringe deres CO2-udslip. Vi er nødt til at skabe et rum for, at de, der gør et arbejde for at nedbringe CO2, også på en eller anden måde bliver godskrevet – uanset om de nu producerer vindmøller eller transporterer vindmøller. Vi har helt sikkert som samfund ikke nok fokus på transformationen.

Hvad vil du særligt holde øje med i 2022 i forhold til klimadagsordenen?

Set med investorøjne så bliver 2022 et vigtigt år for at få defineret mere præcist, hvad der egentlig er grønt og dernæst, hvordan får vi målt og skaffet data herpå. Arbejdet med taksonomien har stor positiv betydning for at undgå greenwashing og skabe større åbenhed, hvilket pensions- og forsikringsselskaberne er meget opsatte på at bidrage til, men det kommer til at sluge meget tid særligt i en opstartsfase (hos os og vores medlemmer). Det er en kæmpe udfordring, at meget af lovgivningen og de underliggende standarder enten endnu ikke på plads endnu, eller at der ikke er etableret en fortolkningspraksis. Derfor vil der være en overgangsperiode, hvor der er behov for forståelse for, hvis alt endnu ikke er helt på plads. I forhold til det klassiske årsregnskab er det ret nyt at skulle opgøre fx CO2-emissioner. Vi taler om en meget stor øvelse – ikke kun for os, men også i resten af erhvervslivet og det offentlige. Samtidigt skal vi håndtere, at vi kun har meget sparsomme data – faktisk både i Danmark, i EU og i resten af verden.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Økonomichef til Hjemrejsestyrelsen
Formuerådgiver til Sparekassen Kronjylland
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Nyt job
Business Controller for International Afdeling i Røde Kors
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Økonomichef til en vild kommune
Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]