Ifølge Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, var det en forholdsvis let beslutning at frasælge aktiver i fossil energi. Her går hensyn til afkast og ansvarlighed nemlig hånd i hånd. Anderledes forholder det sig på skatteområdet, der byder på masser af konflikter mellem afkast og ansvarlig adfærd. I dette interview med deltagelse også af Troels Børrild, ansvarlighedschef i AkademikerPension, spørger redaktør ved Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, Claus Strue Frederiksen, ind til pensionskassens arbejde med ansvarlig skat.
I jeres seneste redegørelse for ansvarlige investeringer præsenterer I en liste over produkter og adfærd, I ikke accepterer. Aggressiv skatteplanlægning optræder på listen sammen med blandt andet tobak, korruption og fossil energi. Det er rimelig klart, hvad I mener med tobak og fossil energi, men hvad mener I med aggressiv skatteplanlægning?
Anders Schelde: Det er svært at definere præcist, hvad aggressiv skatteplanlægning egentlig er. Men når vi ser noget, der er virkelig aggressivt, kan de fleste af os godt genkende det. Når vi eksempelvis får at vide, at Google eller Apple betaler næsten ingenting skat i Europa, så er vi godt klar over, at det ikke er sket af sig selv, og at der ligger noget bag. Mere generelt kan man sige, at aggressiv skatteplanlægning er udnytter kreative muligheder inden for lovlige rammer.
Det er lovligt at benytte dobbeltbeskatningsaftaler, men aggressivt at oprette postboks-selskaber uden ansatte og substans i lande med favorable skatteaftaler for derved at undgå at betale skat. Men der findes også masser af gråzoner, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en virksomhed udøver aggressiv skatteplanlægning. Der er jo ret mange selskaber, der har skattekontroverser, men som i sidste ender med at blive frikendt ved domstolene.
Kan du give et eksempel på gråzoner på skatteområdet?
Troels: Det kan f.eks. være når store selskaber forhandler sig til skatterabatter, som ikke nødvendigvis er ulovlige, men som alligevel forekommer urimelige. Det gælder eksempelvis, når selskaber laver aftaler med et land om særligt favorable skattevilkår, så de ender med at betale meget lidt eller næsten ingenting i skat. Det synes vi ikke er rimeligt. For det første er det unfair konkurrence, da det jo langt fra er alle selskaber, der kan forhandle sig frem til den slags lukrative aftaler. For det andet resulterer det i færre penge i statskassen og derved færre penge til velfærd.
I har ekskluderet en lang række selskaber blandt andet inden for fossil energi, men så vidt jeg kan se, har I ikke ekskluderet nogen på grund af aggressiv skatteplanlægning, hvordan kan det være?
Troels Børrild: På det unoterede område er der masser af investeringer, der er blevet valgt fra på grund af skat. Men det er rigtigt, at vi endnu ikke har ekskluderet børsnoterede selskaber alene på grund af aggressiv skatteplanlægning. Vi satte dog den australske investeringsbank Macquarie i karantæne, fordi de var involveret i en sag om spekulation med udbytteskat for ti år siden. Men det endte ikke i eksklusion, fordi det viste sig, at de havde rettede op på det sidenhen – og de samarbejdede med myndighederne i forhold til det retlige efterspil. I forhold til det noterede område ser vi ikke skat som en oplagt eksklusionsgrund, for så skulle vi ekskludere rigtig mange. Igen, det er et systemisk problem, som hovedsageligt skal løses af lovgivning. I stedet tænker vi i aktivt ejerskab, hvor vi forsøger at presse selskaberne til at agere ansvarligt og transparent. Mere konkret er vi eksempelvis begyndt at stille aktionærforlag om land-for-land skatterapportering.
I redegørelsen om ansvarlige investeringer skriver I, at AkademikerPension siger nej til aggressiv skatteplanlægning, så skal det ikke tages alt for bogstaveligt?
Anders Schelde: Vi siger skam nej til aggressiv skatteplanlægning, men vores respons er bare ikke eksklusion, men derimod engagement. Det er blandt andet derfor, at vi også har udgivet et standpunkt for ansvarlig skat, hvor vi går i dybden med emnet og forklarer, at vi øver indflydelse frem for at ekskludere – og at der skal lovgivning og internationalt samarbejde mellem lande til at løse problemet.
Hvad gør I i praksis for at undersøge, om virksomheder udøver aggressiv skatteplanlægning?
Troels Børrild: For et par år siden startede vi med at få Sustainalytics, der er en stor international ESG-dataleverandør, til at foretage en kvartalsvis screening af vores portefølje i forhold til skattekontroverser og manglende skattetransparens. Screeningen viser, at vi har aktier i omkring 200 selskaber, som har skattekontroverser i forskellig grad. Kun enkelte børsnoterede selskaber i porteføljen har i dag tilstrækkelig høj grad af skattetransparens. En del af sagerne omhandlede mindre sager, som er blevet afgjort, men andre omhandlede større ting, som eksempelvis Google. Det er dog vigtigt at tilføje, at vi ser skat som en systemisk udfordring, hvor selskaberne er i samme båd. Derfor kan vi ikke bare screene, finde de værste og ekskludere dem. I forhold til skat er der både mange gråzoner men også investeringsmæssige hensyn. Mange af de store teknologiselskaber er vanskelige at undvære i porteføljen. Ikke kun investeringsmæssigt men også når man tænker på, hvor vigtige de er for vores samfund på godt og ondt. Her tænker jeg på internet-søgemaskiner, sociale medier, mail-tjenester, kortfunktioner, handelsplatforme med mere. I det lys kan man spørge, om vi overhovedet kan og skal undvære dem for nuværende. Vores tilgang bygger på FN’s retningslinjer for ansvarlige investeringer, som dikterer en aktiv ejerskabsindsats som første og væsentligste tiltag. Eksklusion forventes faktisk kun, hvor investeringerne kan undværes forretningsmæssigt. Det kræver dog samtidig, at vi er meget transparente om dilemmaet. Fordi skat er vigtigt for samfundet og problemet er systemisk, mener vi, at det er klogere at være indenfor og forsøge at påvirke end at stå udenfor og derved afskære sig fra indflydelse.
Betragter I ligefrem skatteområde som mere vanskeligt og dilemmafyldt at navigere i end eksempelvis klimaområdet – er det nemmere at udskille fossilenergiselskaber fra porteføljen end selskaber, der udøver aggressiv skatteplanlægning?
Anders Schelde: Ja, det er det. Vores overordnede motto er, at vi gerne have afkast og ansvarlighed til at gå hånd i hånd. I forhold til fossile område er vi ikke i tvivl om, at det både er godt for afkastet og ansvarligheden at ekskludere fossile energiselskaber. Så det var en let beslutning. I forhold til skat er der derimod nogle gange konflikt mellem afkast og ansvarlighed. Så selvom aggressiv skatteplanlægning ikke er ansvarligt, vil det have en så markant negativ indflydelse på afkastet, hvis vi skal undvære eksempelvis de store teknologiselskaber selskaber, at vi ikke bare kan frasælge dem. Det gør os lidt mere tålmodige og taler for, at vi i stedet bør søge indflydelse gennem aktivt ejerskab. Desuden er der den forskel mellem skat og det fossile, at det i forhold til sidstnævnte handler om produktet. Har produktet en fremtid? Her har vi vurderet, at det ikke er tilfældet. I forhold til aggressiv skatteplanlægning handler det jo ikke om produktet men om en adfærd, som virksomheden godt kan ændre på. Det er lettere for Apple at gøre noget ved deres tilgang til skat, end det er for Exxon at ændre på, at de er et olieselskab.
Hvad gør I i forhold til de store teknologiselskaber?
Troels Børrild: Her benytter vi hovedsagelig konsulentbureauet Hermes EOS, der på vegne af en lang række institutionelle investorer indgår dialog med store multinationale selskaber om ansvarlighed og ESG-relaterede forhold, herunder skat. Hermes har mange investorer i ryggen og kan derfor tale med en større vægt. Det sagt, så er det bestemt ikke nemt at få Apple og andre til at ændre kurs på skatteområdet.
Hvad siger teknologiskaberne til deres forsvar?
Anders Schelde: De henviser til, at de handler inden for lovens rammer, at de ikke gør noget ulovligt. Apples aftale med Irland er jo formentlig ikke ulovlig for selskabet, selvom den betyder, at de næsten ikke betaler skat i Europa, og at Irland er blevet trukket i retten for ulovlig statsstøtte. Det er også derfor, at vi har den her systemiske tilgang og blandt andet forsøger at skabe mere transparens, som middel til at skabe tillid til selskabers skattepraksis og komme aggressiv adfærd til livs. Eksempelvis har vi stillet aktionærforslag om at selskabers bestyrelser skal undersøge muligheden for at lave land-for-land skatterapportering. Det er faktisk blevet vedtaget hver gang, og næsten hver gang med bestyrelsens opbakning. Vi har stillet forslaget hos Chr. Hansen, Coloplast, Carlsberg, GN Store Nord og FLSmidth. Og det er vist noget, der bliver lagt mærke til. På det seneste har vi oplevet en del international interesse omkring vores arbejde for land-for-land rapportering.
Er det jeres opfattelse, at spørgsmålet om ansvarlig skat har flyttet sig de seneste år?
Troels Børrild: Ja, det har det helt klart. Hele kulturen omkring, hvad der er acceptabel skatteadfærd, har rykket sig over de seneste ti år. Tidligere var skat noget, der blev håndteret af specialister i virksomheden i et lukket rum. Sådan er det ikke mere. Skat er blevet et varmt emne. Det er rykket op i bestyrelsen og mange selskaber har fået en skattepolitik og styrket styringen af området. Og flere og flere globale selskaber er kommet i gang med offentlig land-for-land rapportering, som var utænkeligt for få år siden.
Hvad er jeres holdning til den globale skatteaftale, der for nylig blev indgået af 136 lande, og hvilken indflydelse forventer I, aftalen vil have for jeres arbejde med ansvarlig skat?
Troels Børrild: Vi synes, at det er rigtig positivt, at landene samarbejder om at sætte grænser for den globale skattekonkurrence. Der er sikkert stadig smuthuller og hensyn, der skal arbejdes videre med, men vi er ikke i tvivl om, at den type aftaler er det væsentligste værktøj på skatteområdet. Og vi håber meget, at den her aftale kan få Google, Apple og de andre et andet sted hen, end hvor de er i dag.
