Skattekodeks for pensionskassers investeringer uden effekt: Ingen eksklusioner

En række grimme skattesager fik i 2019 ATP og PFA til at etablere et skattekodeks, der skulle forhindre nye beskyldninger om at investere i selskaber med bl.a. rødder i skatteparadiser. Det nye kodeks har nu tilslutning fra 17 danske institutionelle investorer. Men Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at effekten af det nye kodeks er særdeles tvivlsom, og ikke omfatter børsnoterede aktier. Det ville betyde alt for mange eksklusioner, lyder forklaringen.

I denne uge er det to år siden, at en række af Danmarks største pensionsselskaber gik sammen om et nyt skattekodeks, der skulle gøre op med aggressiv skattetænkning i de virksomheder, man investerer i.

15 af Danmarks allerstørste institutionelle investorer har siden tilsluttet sig skattekodekset. Men meget tyder på, at ATP og PFA har haft for travlt med at udvide tilslutningen til skattekodekset i stedet for at udvikle det.

Ingen eksklusionslister
For her to år senere er der stadig ingen af de nu 17 pensionskasser og erhvervsdrivende fonde, der har ekskluderet et eneste selskab på grund af aggressiv skatteplanlægning, som er den centrale præmis i skattekodeset. Det viser Økonomisk Ugebrevs rundspørge til de 17 investorer bag skattekodekset. Et kodeks, som i øvrigt er det første af sin art i hele verden.

Kortlægningen viser, at ingen af de 17 aktører fører offentlige eksklusionslister over selskaber, som bedriver aggressiv skatteplanlægning, lige som det kendes fra andre ESG- spørgsmål, hvor de fleste store investorer fremlægger eksklusionslister. På investorernes hjemmesider oplyses, hvilke selskaber der er sat i skammekrogen på grund af produktion af våben, børnearbejde eller klimarelaterede problemstillinger.

Men ikke et eneste selskab er nævnt på grund af skatteforhold, viser Ugebrevets gennemgang.

Samtidig forpligter de 17 partnere bag skattekodekset sig stadig kun til at arbejde mod aggressiv skatteplanlægning, når de investerer i unoterede virksomheder. De børsnoterede virksomheder er ikke dækket af skattekodekset. Heller ikke selvom netop børsnoterede selskaber normalt udgør langt den største andel af investeringsformuerne.

Tværtimod investerer stort set alle storinvestorerne bag skattekodekset fortsat livligt i de store amerikanske it- og tech-giganter, der gentagne gange er blevet hængt ud for netop aggressiv skatteplanlægning på diverse medieplatforme. Det drejer sig om bl.a. Amazon og Facebook.

Økonomisk Ugebrev har spurgt investorerne bag skattekodekset, hvorfor det kun dækker unoterede virksomheder. ”Vores noterede investeringer bliver i forvejen screenet af vores eksterne engagement-bureau Sustainalytics – også når det gælder skat. Skattekodekset omhandler unoterede investeringer, hvor vi ikke på forhånd ved, hvilke selskaber forvalterne vil købe, når vi giver et investeringstilsagn. Det er derfor afgørende, at vores anvendte kapitalforvaltere kender vores holdning og værdier på forhånd og kan agere efter det. Ved de børsnoterede aktier kan investeringer lettere overvåges af eksterne screeningsbureauer, vi kan påvirke enkeltselskaber via engagement-bureauer samt afhænde investeringer, hvis det ikke lykkes at påvirke selskaberne,” svarer investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther fra Realdania.

Med andre ord screenes børsnoterede selskaber ofte også for skatteforhold. Men de inddrages altså ikke i skattekodekset, er svaret hos stort set alle investorerne. De oplyser også, at det er ikke muligt at få de samme informationer om skatteforhold hos børsnoteredede selskaber som i unoterede selskaber, hvor investorerne ofte har mere direkte indflydelse via en større ejerandel.

Gider ikke svare
Det danske skattekodeks er på flere planer ikke så vidtgående. Eksempelvis er der ikke er krav om land for land-skatterapporteringen, som er ved at blive udbredt blandt de børsnoterede selskaber.

”Vi så gerne et stærkere globalt investorsamarbejde for at sikre en bedre skatteetisk adfærd for noterede selskaber. Velliv har tidligere deltaget i et initiativ herfor i regi af Principles For Responsible Investments,” lyder det fra Thomas H. Kjærgaard, der er chef for ansvarlig investering i Velliv.

Modstanden mod denne udvikling findes typisk i investeringsafdelingerne, hvor man er bange for, at sådan et træk vil begrænse mulighederne. Her oplever man, at børsnoterede virksomheder som Amazon, Starbucks og Facebook ikke en gang gider at svare, hvis man vil i dialog om deres skatteforhold.                

Carsten Vitoft