Log ind
Log ind
Samfundsansvar

Tilsynet: Pensionskasser må vægte klimahensyn over investeringsafkast

Claus Strue Frederiksen

mandag 25. oktober 2021 kl. 14:30

Ifølge det såkaldte Prudent Person Princip (PPP) skal pensionskasser investere deres aktiver således, at pensionsopsparendes interesser varetages bedst muligt. Det implicerer umiddelbart, at midlerne skal investeres på en måde, der sigter mod det bedst mulige afkast. Spørgsmålet er, om det afholder danske pensionskasser fra at tage reelle sociale og grønne hensyn. Ifølge Finanstilsynet er svaret nej.

I et interview med Økonomisk Ugebrev understreger Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, at danske pensionskasser under visse betingelser godt må inddrage sociale og grønne hensyn i deres investeringsstrategi, også selvom det går ud over investeringsafkastet.

Finanstilsynets udlægning af PPP har i den seneste tid fået en del opmærksomhed, både i pressen og på Christiansborg. Eksempelvis beskylder Joachim Kattrup og Lars Koch, henholdsvis sustainable finance researcher og politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, i et indlæg i Finans Finanstilsynets tolkning af PPP for at stå i vejen for, at danske pensionskasser kan tage klimaansvar og afhænde deres aktiver i fossile energiselskaber

Ifølge de to skribenter indebærer Finanstilsynets tolkning af PPP, at ”klimaspørgsmålet udelukkende vedrører investeringsrisici og ikke har noget som helst at gøre med samfundsansvar eller Jordens velbefindende.” Det enøjede fokus på afkast får Kattrup og Koch til at sætte spørgsmålstegn ved, om danske pensionskasser overhovedet må tage klimaansvar.

Et svar til Folketingets Erhvervsudvalg fra erhvervsminister Simon Kollerup peger dog umiddelbart i den modsatte retning. Her oplyser ministeren blandt andet:

”Hvis kundeforholdet giver mulighed for det, så kan pensionsselskabet indgå en konkret aftale med kunderne om, hvor meget bæredygtighed skal fylde i investeringsstrategien i pensionsproduktet. Det er imidlertid en forudsætning, at det er klart for kunden, hvad produktvalget betyder i forhold til f.eks. afkastforventninger og risici for kunden, og at produktet er egnet til kunden. I kollektive ordninger, hvor der ikke er valgfrihed for den enkelte kunde, vil der ligeledes kunne inddrages bæredygtighedshensyn så længe investeringsstrategien afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt. ”

Derved synes ministeren at åbne op for, at danske pensionskasser godt kan integrere sociale og grønne hensyn i deres investeringsstrategi, så længe produktet er klart for kunden samt at afkastforventningerne stemmer overens med det, kunden er stillet i udsigt.

Økonomisk Ugebrev har bedt Finanstilsynet kommentere på ministerens svar samt forklare implikationerne af PPP set i forhold til pensionskassernes arbejde med bæredygtighed. Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, indleder med at slå fast, at den finansielle regulering i Danmark er politisk bestemt.

”Finanstilsynet rolle er som tilsynsmyndighed at bidrage til den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle markeder. Det er politikerne, der laver lovene, som vi fører tilsyn efter. I forhold til bæredygtighed har vi to hovedopgaver. Den ene er at sikre, at der ikke sker grøntvaskning. Hvis et produkt hævdes at være grønt, så skal det rent faktisk være grønt. Det andet er at sikre, at virksomhederne tager højde for bæredygtighedsrisici og sikrer kunden det bedst mulige afkast. Tilsynsopgaverne bidrager til en robust og ordentlig omstilling mod mere bæredygtighed,” siger Carsten Brogaard.

Carsten Brogaard understreger, at selvom PPP som udgangspunkt implicerer, at danske pensionskasser altid skal sikre kunden det bedst mulige afkast, så betyder det ikke, at danske pensionskasser ikke kan tage sociale og grønne hensyn.

”For det første handler danske pensionskasser inden for rammerne af PPP, hvis de sociale og grønne hensyn går hånd i hånd med hensynet til størst muligt afkast. En investering kan jo sagtens være både grøn og profitabel på samme tid, og i sådanne tilfælde er det naturligvis helt i orden for danske pensionskasser at vælge grønt,” siger Carsten Brogaard.

For det andet må danske pensionskasser ifølge Carsten Brogaard godt vægte bæredygtighedshensyn højere end afkast, så længe visse betingelser er opfyldt.

”Udgangspunktet er, at pensionsselskaberne skal sikre bedst muligt afkast. Men som erhvervsministeren anfører, så kan pensionskasserne godt indgå individuelle aftaler med kunderne om en bestemt investeringsprofil, og i så fald er det inden for den profil, at man skal sikre det bedst muligt afkast. Pensionskasser kan således godt indgå en individuel aftale om en grøn profil, så længe det forventede afkast står helt klart for kunden. Og hvis der er forventning om et lavere afkast, skal man sørge for at kommunikere det meget klart til kunden. Desuden er det en forudsætning, at produktet er egnet som pensionsprodukt, hvilket blandt andet kræver tilpas spredning af investeringer,” siger Carsten Brogaard.

Hvis flertallet i en kollektiv pensionskasse eksempelvis ønsker en grøn profil med lavere afkast, kan de så træffe beslutninger på alle medlemmers vegne?

”Det vil bero på en konkret vurdering vedrørende aftaleforhold og hvad, man har stillet medlemmerne i udsigt. Men udgangspunktet bør være, at det skal være et individuelt valgt, hvis man som kunde ønsker at indskrænke investeringsuniverset og potentielt reducere sin pension til fordel for grønne eller sociale hensyn,” siger Carsten Brogaard.

Økonomisk Ugebrev har også bedt Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring og Pension, om en kommentar til forholdet mellem hensyn til bæredygtighedshensyn og hensyn til risikojusteret afkast. Ifølge Tom Vile Jensen er det vigtigt at huske på, at pension handler om den enkelte danskers forsørgelsesgrundlag i en periode af folks liv, hvor de reelt har meget få muligheder for at tjene penge. Derfor er udgangspunktet, ”at afkast aldrig må være underordnet et bæredygtighedshensyn.”

Men han tilføjer, at ”den nye disclosureforordning, der trådte i kraft 10. marts 2021, klart lægger op til, at så længe det er kunderne, der træffer beslutningen, og kunderne er klar over risici, og dette passer til dem, så kan grønne hensyn fylde mere end tidligere i den enkelte kundes opsparing. Det er grundlæggende også det, ministeren svarer.”

Økonomisk Ugebrev har forholdt Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke Carsten Brogaard og Tom Vile Jensens udmeldinger.

“Vi anser det som et skridt i den rigtige retning, at Finanstilsynet nu melder ud, at der et bæredygtigt råderum for investeringer. Men desværre får vi ikke svar på, om Finanstilsynet accepterer fuldstændig eksklusion af alle fossile aktiver under kravet om spredning af risikoen. Fuldstændig fossil eksklusion har vi set fra pensionsselskaber i andre EU-lande, uden at dette har medført påtaler. Derfor tror og håber på vi også, at vi snart vil se et dansk pensionsselskab melde ud om totalt frasalg af fossile aktiver,” siger Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Porteføljemanager til alternative investeringer
Finansielle business partnere til budgettering og opfølgning i styrelsens fagområder
Energinet A/S søger afdelingsleder for forretningsstøtte & udvikling
Nysgerrig og relationsskabende økonom til Danmarks største el-projekter
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Viborg
To Controllere til Nature Energy
Investeringsspecialist til Investeringsafdeling i Sparekassen Sjælland-Fyn
ROCKWOOL Fondens forskningsenhed søger metodestærk økonom
Moalem Weitemeyer søger Økonomimedarbejder/ Bogholder
Business Controller til DLF Beet Seed
Nyt job
Synes du også at udvikling af samfundsøkonomiske analyser og strukturelle beregninger er det sjoveste i verden?
Vi søger endnu en medarbejder til bekæmpelse af hvidvask og operationel risiko
Ringkjøbing Landbobank søger Privatrådgiver til København
Økonom til overvågning af dansk økonomi og prognose
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Egmont søger M&A advisor
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Nationalbanken søger Økonom til Finansiel Statistik
Executive Assistant til Nationalbankens vicedirektør

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Salg: salg@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]