Velliv har mistet tålmodigheden med kontroversiel kødgigant

Den nordiske storbank Nordea og den danske pensionskasse Velliv har frasolgt deres aktiver og ekskluderet den kontroversielle brasilianske kødgigant JBS fra deres investeringsporteføljer. Ifølge Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, skyldtes eksklusion af JBS en kombination af yderst problematisk adfærd samt virksomhedens manglende vilje til at tage kritikken alvorligt.

Den brasilianske kødgigant JBS optræder stadig på Vellivs senest offentliggjorte ejerliste over virksomhedsobligationer. Men ifølge Mikkel Bro Petersen, pressechef i Velliv, har pensionskassen for nylig frasolgt alle sine aktiver i JBS, hvilket vil fremgå af de kommende investeringsoversigter. Pensionskassen har simpelthen mistet tålmodigheden med selskabet – og har opgivet yderligere engagement.

”Selskabet har været på vores eksklusionsliste i flere år. Det er derfor ikke nyt for os at se med negative øjne på selskabets adfærd. Når vi har haft en mindre ejerpost i selskabet, skyldes det, at vi i forbindelse med overgangen til selvstændigt pensionsselskab først i løbet af 2021 har fået mulighed for at ekskludere indeksinvesteringer i såkaldte ”funds of funds” investeringer. Vi er tilfredse med, at investeringen i dag er helt ude af vores bøger,” forklarer Mikkel Bro Pedersen til Økonomisk Ugebrev.

Mikkel Bro Petersen ønsker ikke at uddybe de nærmere detaljer omkring eksklusionen, men oplyser dog til Økonomisk Ugebrev, at eksklusionen af JBS skyldtes, at selskabet ”har brudt med vores principper i forhold til arbejdstagerrettigheder.”

Nordea Asset Management ekskluderede JBS fra deres investeringsportefølje allerede i august 2020. Da Nordea har en politik om, at aktiver i ekskluderede selskaber skal afhændes i alle porteføljer, gælder eksklusionen af JBS både for aktier og virksomhedsobligationer.

Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, siger om den nordiske storbanks eksklusion af JBS: ”Når vi ekskluderer virksomheder fra alle vores investeringsporteføljer, har vi som oftest haft en lang dialog med dem inden. Det gælder også JBS, som vi mødtes med en del gange for at tale om virksomhedens indblanding i ulovlig afskovning hos underleverandører, korruption og kritisabel håndtering COVID19-pandamien, hvor de gjorde meget lidt for at beskytte deres medarbejdere. JBS prøvede selvfølgelig at forklare sig, men vi følte ærligt talt ikke, at vi blev taget særligt alvorligt – et godt eksempel på det er, at vi ikke fik lov at tale med ledelsen men blot med medarbejdere uden reel indflydelse,” siger Eric Pedersen.

Ifølge Eric Pedersen viste JBS meget lidt vilje til at ændre adfærd. Selskabets attitude ændrede sig dog, da Nordea valgte at trække sig.  ”Bagefter, da vi havde ekskluderet JBS, var de dog pludselig meget interesserede i at tale med os – de forsikrede os, at de ville forbedre sig og havde allerede et par tiltag til blandt andet at forhindre ulovlig afskovning på tegnebrættet. Det viser, at det sommetider er nødvendigt at trække sig ud for at blive taget alvorligt,” siger Eric Pedersen.

Ekskluderede I JBS af etiske grunde eller fordi I vurderede, at deres problematiske adfærd kunne skade selskabets bundlinje?

”Ofte hænger de to ting jo ret tæt sammen – ESG-risiko er, på en eller anden horisont, typisk også finansiel risiko. Men I forhold til JBS, så ekskluderede vi faktisk hovedsageligt selskabet af etiske grunde. Som nævnt er der rigtig meget galt med den virksomhed – korruptionsskandaler, ulovlig afskovning, kritisabel håndtering af COVID19-krisen. Og når de så samtidig ikke tog vores bekymringer alvorligt, var der kun én ting at gøre, nemlig at ekskludere selskabet,” siger Eric Pedersen.

Er dette udtryk for en ny trend eller ville Nordea også have ekskluderet en virksomhed som JBS for 5-10 år siden?

”Der er ingen tvivl om, at der de seneste ti år har været en generel trend hen mod mere bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer. Både i form af specialiserede produkter og i forhold til det man kunne kalde bund-niveauet generelt. Og de sidste to-tre år har det virkelig taget fart, hvilket i høj grad skyldes den brede anerkendelse af klimaudfordringerne, samt EU-kommissionens store ambitioner om at bruge finanssektoren som spydspids for alle de mange dimensioner af bæredygtighed. Specifikt i forhold til Nordea, så underskrev vi FN’s principper for ansvarlige investeringer i 2007 og oprettede to år senere, altså i 2009, en selvstændig afdeling for ansvarlige investeringer.”

Ville I have ekskluderet JBS for 10 år siden, hvis mængden af sager var som den er i dag?

“Det er vanskeligt at svare på. Men det er helt sikkert, at grænsen for, hvad vi vil acceptere, har rykket sig. Det er gennem en årrække blevet mere og mere vanskeligt for virksomheder, der opfører sig åbenlyst uansvarligt, at finde investorer. Hos os bestræber vi os i hvert fald på at vælge de værste fra – det mener vi er både etisk og afkastmæssigt forsvarligt,” siger Eric Pedersen.

FAKTABOKS:

Her blot et lille udpluk af de sager JBS har været involveret i:

• I 2009 offentliggjorde Greenpeace en rapport, der konkluderer, at JBS via sine underleverandører bidrager til ulovlig afskovning i Amazonas.
• I 2019 offentliggjorde 50 civilsamfundsorganisationer, herunder Amazon Watch, Global Witness og Greenpeace Brazil, et åbent brev, hvori de opfordrer banker og andre investorer til ikke at investere flere penge i store brasilianske kødproducenter, herunder JBS, som i brevet anklages for at medvirke til ulovlig afskovning.
• I denne artikel knytter Bureau of Investigative Journalism JBS sammen med korruption, tvangsarbejde, ulovlig afskovning og dyremishandling.
• I 2020 kritiserer Amnesty International JBS for ikke blot at medvirke til ulovlig afskovning til skade for klima og miljø men også for at bidrage til krænkelse af menneskerettigheder af oprindelige folk i Amazones, der udsættes for overgreb af JBS’ underleverandører.
• Ifølge Reuters har JBS fået bøder i millionklassen for virksomhedens ringe håndtering af COVIS19-pademien.
• I en nylig rapport (december 2021) knytter Repórter Brazil (en ngo grundlagt af journalister, samfundsforskere og undervisere, som efterforsker menneskerettighedskrænkelser og trusler mod miljøet) store brasilianske kødproducenter, herunder JBS, til ulovlig afskovning af Amazones.