Fra Danske Bank:
– I fokus i dag
Konflikten mellem Israel og Iran er nu gået ind i sin anden uge. I en stor optrapning kaldet “Operation Midnight Hammer”, sluttede USA sig til konflikten tidligt søndag morgen ved at angribe Irans nøglepunkter: Natanz, Isfahan og Fordo med bunker buster-bomber. Mens amerikanske embedsmænd hævder sejr, afventer vi den fulde konsekvensvurdering. I vores optik er Irans potentielle lukning af Hormuzstrædet – underlagt godkendelse fra det Nationale Sikkerhedsråd – en sidste mulighed på grund af landets økonomiske afhængighed af passagen og risikoen for at fremprovokere et stærkt amerikansk militært svar. Hvis Irans øverste leder Ali Khamenei ikke ser andre alternativer, kan han ty til denne yderlige handling.
Denne uges makrodata starter med en række PMI-udgivelser: euroområdets fremstillings-PMI har haft en stærk start på året og steg til 49,4 i maj fra 45,1 i december, mens servicesektoren har været på en nedadgående trend og faldt til 49,7 i maj. Vi forventer, at fremstillings-PMI forbliver uændret, da stigningen i eksport til USA sandsynligvis er vendt, mens ZEW-indikatoren steg i juni som et mere positivt tegn. Vi forventer, at servicesektoren forbliver under 50 på grund af den svage forbrugertillid, der begrænser forbrug. Vi vil også holde øje med de amerikanske flash-PMI’er.
– Økonomisk kalender
Hvad skete der natten over
På råvaremarkedet gled de asiatiske markeder, da investorer afventede Irans svar på de amerikanske angreb. Oliepriserne nåede kortvarigt de højeste niveauer i fem måneder og stabiliserede sig med en stigning på 2,0% og handlede til USD 78,5 per tønde til morgen. Optrapningen af den mellemøstlige krise forventes at føre til traditionelle effekter som sikker havn, med stigende oliepriser, lavere aktieprissætning og en stærkere dollar. Dog forbliver virkningen på de amerikanske statsobligationer usikker på grund af handelsunderskud, tariffer og potentielle stigninger i levering af statsobligationer fra blød finanspolitik.
Hvad skete der siden fredag
I løbet af weekenden blev NATO-medlemmer enige om at øge deres forsvarsudgiftsmål til 5% af BNP før topmødet, som advokeret af den amerikanske præsident Trump. Spanien meddelte dog, at de ikke ville nå dette mål, da de sigter mod kun 2,1% på grund af sociale udgiftsbekymringer – en holdning, der kan forøge spændinger med Trump.
I euroområdet faldt forbrugertilliden i juni til -15,3 fra -15,2, i modsætning til forventningerne om en stigning til -14,9. Den svage forbrugertillid bremser aktiviteten og dæmper væksten, især i servicesektoren. En stærk arbejdsmarked, stigende reallønninger og lavere renter hjælper dog på forbruget, der vokser. Men forbrugsvæksten havde været højere, hvis det ikke var for den svage tillid.
I Danmark steg forbrugertilliden fra -18,4 til -15,1 i juni og nåede sit højeste niveau siden februar, men er stadig lav. Denne stigning er drevet af forbedrede opfattelser af dansk økonomi midt i aftagende internationale spændinger. På trods af positive indikatorer som jobvækst forbliver forbrugerne forsigtige med deres personlige økonomi på grund af inflationsfrygt. Afgørende er, at forbrugsudgifterne ikke er faldet drastisk, hvilket understøtter den indenlandske vækst. Aprils løndata afslørede en stærk stigning på 5.400 ansatte, ledet af den private sektor, trods igangværende toldusikkerheder.
– Aktier
På trods af en række geopolitiske udviklinger og en travl kalender med makroøkonomiske og pengepolitiske nyheder i sidste uge, er det slående, hvor lidt bevægelse vi så på tværs af større aktivklasser. Ja, aktier sluttede ugen marginalt lavere generelt, men det brede billede er stabilitet. Cykliske sektorer klarede sig endda noget bedre, volatiliteten steg kun marginalt, og obligationsrenterne faldt lidt – næppe den slags respons, vi ville forvente i et sådant miljø. I USA fredag, Dow +0,1%, S&P 500 -0,2%, Nasdaq -0,5% og Russell 2000 -0,2%.
– FI og FX
Geopolitiske spændinger eskalerede over weekenden, da USA gennemførte målrettede angreb på tre iranske atomsteder, hvilket betyder, at USA nu effektivt har sluttet sig til Israel i sin krig mod Iran. Som følge heraf rørte olieprisen USD 80/bbl-niveauet, da markedet åbnede, og traditionelle sikre havne som USD og CHF har draget fordel, mens amerikanske og europæiske aktiefutures handles lavere. Det afgørende spørgsmål bliver, om Iran vil lukke Hormuzstrædet for trafik, hvilket ville være et stort chok for den globale økonomi og sandsynligvis føre til en stigning i energipriser og et skarpt salg af risikable aktiver.
Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.
