Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Danske Bank: Lave inflationstal fra USA godt for aktiemarkedet

Oscar M. Stefansen

fredag 19. december 2025 kl. 9:10

Fra Danske Bank:

Generelle tendenser på aktiemarkedet

I Danmark var det en relativ rolig handelsdag torsdag, hvor det danske C25-indeks satte sig med små 0,3 pct. Ude i Europa var der fokus på ECB’s rentemøde, hvor de valgte at holde renten i ro på 2 pct. Det brede europæiske Stoxx 600-indeks steg 1,0 pct. I USA var der også fokus på nøgletal, hvor inflationstallene kom ud torsdag. Inflationen landede på 2,7 pct. for november ift. samme måned året før, hvilket kom som en overraskelse, da tallet var forventet at lande på 3,1 pct. Inflationen er derfor lavere end forventet, hvilket kan give håb om fremtidige rentesænkninger i USA, hvilket var en rigtig god nyhed for aktiemarkedet i USA. S&P 500-indekset steg 0,8 pct. Nasdaq steg 1,4 pct. og Dow Jones endte med en stigning på 0,1 pct.

Selskabsspecifikke nyheder – Danmark

Danske Harboes Bryggeri fremlagde torsdag regnskab for Q2, hvor de omsatte for DKK 446,8 mio. hvilket er et lille fald ift. samme kvartal sidste år, hvor de lå på DKK 471,9 mio. Også deres resultat lød på DKK 10,1 mio. mod DKK 15,5 mio. samme kvartal sidste år. Dog var disse tal meget på linje med selskabets egne forventninger, hvorfor de også fastholder deres fremtidige forventninger, hvor de forventer et resultat før skat på mellem DKK 30 og 60 mio. Aktien faldt 3,2 pct.

Industriselskabet Schouw & Co annoncerede torsdag, at man vil købe aktier tilbage for op mod DKK 240 mio. Dette aktietilbagekøbsprogram bliver eksekveret i løbet af 2026. Aktien steg 2,1 pct. i løbet af torsdagens handel.

Novo Nordisk sendte torsdag en ansøgning til de amerikanske myndigheder, hvor de anmoder om at måtte markedsføre den potentielle supersællert CagriSema, som er lægemidlet der forventes at skulle tage over for Wegovy og Ozempic når disse produkters patent engang udløber. Novo Nordisk forventer at de amerikanske myndigheder vil kigge på ansøgningen i løbet af 2026. Aktien endte med et lille fald på 1,3 pct.

Øvrige nordiske markeder

Patria, som Kongsberg Gruppen ejer 49,9 pct. af, har indgået to kontrakter med Tyskland til en samlet værdi på over EUR 2 mia. Kontrakterne omfatter op til 876 Patria 6×6 pansrede køretøjer, herunder varianter med avancerede våbensystemer som Patria NEMO og Kongsberg RS4. Leverancerne begynder i 2026, efterfulgt af teknologioverførsel til tyske industripartnere, hvilket vil etablere lokal produktion af køretøjerne fra 2027. Dette skal styrke forsyningssikkerheden og understøtte Tysklands væbnede styrkers mål om fuldt kampberedskab inden 2029. Kongsberg Gruppen steg 2,9 pct.

Øvrige udland

Den amerikanske chipgigant Micron Technologies bragede op under torsdagens handel, efter at de præsenterede et regnskab som var langt bedre end ventet. Micron producerer hukommelseschips som bruges i alt fra datacentre til computere, smartphones og biler. Med den massive efterspørgsel på chips ovenpå AI-boomet, har efterspørgslen været højere end udbuddet, hvilket har trukket priserne op, hvilket afspejles i virksomhedens indtjening. Micron forventede en justeret indtjening per aktie på hele USD 8,42 mod ventet USD 4,78, altså omkring dobbelt så høj som analytikernes forventninger. I dette kvartal fremlagde virksomheden en omsætning på USD 13,64 mia. mod forventet USD 12,85 mia. Og ligeledes en indtjening per aktie på USD 4,78 mod forventet USD 3,95. Aktien endte med en stigning på hele 10,1 pct

Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank