Højesteret godkender i en dom tirsdag, at myndighederne tilbage i 2013 tvang betalingsselskabet Nets til at sænke gebyret for kunder ved handel på internettet.
Betalingsselskabet Nets er blandt andet kendt for at eje Dankortet.
Det var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i sin tid gav Nets besked på at sætte det gennemsnitlige gebyr ned fra 1,90 kroner til 1,20 kroner.
Den afgørelse var betalingsselskabet imidlertid ikke tilfreds med, og derfor lagde selskabet sag an mod staten.
Der skulle gå otte år, før Østre Landsret i februar 2021 nåede frem til en afgørelse. Den lød, at myndighedernes afgørelse skulle stå ved magt, men Nets gik videre med sagen og ankede til Højesteret.
Nets mente, at konkurrencemyndighederne havde begået en række fejl i forbindelse med de skøn, som lå til grund for afgørelsen.
I dommen skriver Højesteret, at det er op til den, som anfægter myndighedernes skøn, at godtgøre, at der er mangler ved grundlaget for skønsudøvelsen. Og det er ikke godtgjort i denne sag, lyder det i afgørelsen fra de fem højesteretsdommere.
Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin tid traf afgørelsen om at give Nets påbud om at sænke gebyret, skete det ud fra en betragtning om, at Nets havde monopol på betalingsområdet.
Afgørelsen kom, efter at Foreningen for Dansk Internethandel i 2010 klagede over gebyrerne hos Nets. Styrelsen traf i efteråret 2012 og i foråret 2013 afgørelsen, som gik imod Nets.
Styrelsen vurderede, at de gebyrer, som Nets krævede, “næppe ville kunne opretholdes i et marked med virksom konkurrence”. Vurderingen var, at Nets tjente mere på gebyrerne, end selskabet ville have gjort, hvis der ikke havde været monopol. Og derfor måtte prisen sættes ned.
Nets klagede først til Konkurrenceankenævnet, som med kendelser i juni og december 2013 blåstemplede afgørelserne fra styrelsen. Derefter gik Nets til Retten i Glostrup.
Her blev sagen henvist til behandling i Østre Landsret. Det kan ske i sager af principiel karakter, hvor det vurderes, at sagen alligevel vil ende i Højesteret.
/ritzau/
