Staten har udspillet sin rolle som preseed-investor

Statens aktier i 400 værksætterselskaber skal sælges bedst muligt inden udgangen af 2022. Mange iværksættere protesterede, da staten holdt op med at understøtte små venture-selskaber i universitetsbyerne. Men nu kan business engle og nye venturefonde klare opgaven, skriver journalist Carsten Steno i denne artikel.

I 20 år har staten spillet en væsentlig rolle som investor iværksættere i preseed-fasen. Gennem tiden har staten haft aktier i ca.1400 iværksætterselskaber, som fire små ventureselskaber i universitetsbyerne, kaldet innovationsmiljøer, har investeret i på statens vegne. Men nu er det slut. Fremover skal markedet klare opgaven.

Statens aktier i de godt 400 tilbageværende iværksætterselskaber skal sælges over en treårig periode frem til 1. januar 2023. Opgaven er efter udbud overladt til de fire hidtidige innovationsmiljøer, PreSeed Ventures i København, Capnova i Århus, Borean i Aalborg og Syddansk Innovation i Odense.

OMKOSTNINGER BESKÅRET
PreSeed Ventures er ved at rejse en ny fond. PreSeed har fået tilsagn fra flere cornerstone-investorer og regner med at lave en first closing på minimum 250 mio. kr. inden sommerferien. De tre andre har reduceret deres omkostninger og nedskåret personalet til et niveau, hvor de kan klare exit-opgaven.

Afviklingen af statens indskud på ca. 200 mio. kr. årligt blev besluttet af V-regeringen i 2018 som led i en forenklings-reform af erhvervsstøtten.

Halvdelen af pengene er sparet væk. De resterende godt 100 mio. kr. er delt mellem Innovationsfonden og Vækstfonden. Innovationsfonden giver i stedet direkte tilskud til universitets-iværksættere. Vækstfonden har brugt godt 50 mio. kr. i årligt statstilskud til at oprette sin egen early-stage fond. Rationalet bag beslutningen er, at business engle og ventureselskaber i dag er i stand til at løse den opgave, som Innovationsmiljøerne var sat i verden til for 20 år siden.

Der var mange protester i iværksætterkredse, da statsstøtten til miljøerne blev indstillet. Men ifølge flere iagttagere har afviklingen af statsstøtten kun efterladt et kortvarigt hul i markedet, som private aktører nu er ved at lukke. ”Den fødekæde fra preseed til seed og videre til serie A- og B-in-

vesteringer for lovende iværksætterselskaber, som i mange år haltede i Danmark, er i dag helt på plads på markedsmæssige betingelser. De iværksættere, der skal have penge, får det, og dem, der ikke skal, og måske tidligere engang i mellem alligevel fik det, får det ikke længere,” siger Tommy Andersen, managing partner i venturefonden by Founders og formand for Erhvervsministeriets iværksætterpanel.

Christel Piron, direktør for PreSeed Ventures, er på linje: ”Lige da statens indskud til innovationsmiljøerne ophørte, var der et hul, men det er markedet og sådan nogle som os ved at fylde ud,” siger Christel Piron, hvis selskab har stået for nogle af de bedre investeringer i innovationdmiljøernes levetid. F. eks Trustpilot, Vivino og Glycom.

Vurderingen deles af professor i iværksætteri ved CBS Søren Hougaard, der har skrevet en bog om dansk venturekapitals historie. ”Efter 20 år kan det klassiske venturekapital-marked stå på egne ben og behøver ikke mere skatteyderoxygen”, siger Søren Hougaard, der dog tilføjer, at der på det yderste af risikokurven kan være et vist behov for ”soft money,” fordi markedet ikke kan klare det hele.

PENGE BLIVER I MILJØET
Innovationsmiljøerne blev født i slutningen af det forrige årtusind for at sætte gang i iværksætteriet. Det skete lige før dot. com-krisen, hvor megen seed- og ventureinvestering gik i stå. Siden har staten givet 200 mio. kr. om året til Innovationsmiljøerne, som sammen med egne midler har investeret dem i selskaber, der sideløbende har tiltrukket væ-sentligt mere i privat kapital.

Mens det ser ud til at lykkes PreSeed at få tilført ny kapital, har de tre andre ingen umiddelbare planer om at rejse en ny fond. ”Vi får stadig henvendelser fra iværksættere, som er i den tidlige fase og derfor møder en lukket dør hos Vækstfonden, venturefonde og business angels. Men vi kan ikke investere i nye selskaber. Vi søger at hjælpe virksomhederne i den eksisterende portefølje bedst muligt,” siger direktør i Capnova, Lars Stigel.

Først ved udgangen af 2022 vil det vise sig, hvor meget staten får retur af sine investeringer i iværksætter-virksomhederne. Imidlertid er de fire exitoperatører tilstået at beholde op til 60 pct. af provenuet til driften af selskaberne, mens de afvikler statens portefølje. Så det er nok begrænset, hvad der bliver tilbage til staten.