Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Svag nyhedsstrøm kan trykke Active Biotech mere

Økonomisk ugebrev

onsdag 29. april 2015 kl. 20:25

Det svenske biotekselskab Active Biotech måtte se sin aktiekurs kollapse med over 60% på en enkelt dag ovenpå meddelselen om at et afgørende fase III studie er fejlet i metastatisk prostatakræft. Man nåede dog at styrke kapitalberedskabet inden de negative resultater forelå. Dog opererer Active Biotech med et relativt højt cash burn, som nu sætter selskabet under tidspres for at levere ny værdi i pipelinen.

Den 16. april offentliggjordes meddelelsen om at det pivotale fase III studie med udviklingskandidaten tasquinimod ikke havde nået sit primære objektiv om at forlænge overlevelsen i patienter med mild eller asymptomatisk metastatisk prostatakræft som ikke havde modtaget forudgående kemobehandling. Det 1245 patienter store studie viste at tasquinimod faktisk øgede dødeligheden med 9% i forhold til placebobehandlede patienter, trods at man på et tidligt stadie i studiet ellers havde set en statistisk signifikant reduceret risiko for sygdomsforværring på 31% vurderet ud fra røntgenbilleder og scanninger.

Tasquinimod er blevet ført til fase III på baggrund af fase II studier der har påvist en reduktion i dødeligheden på 13% og en forlængelse af medianoverlevelsen på 3 måneder. Herudover var fase II resultaterne særligt gode i patienter med knoglemetastaser, hvor dødeligheden var reduceret med 27% og medianoverlevelsen forlænget med 7 måneder.

Tasquinimod menes at virke på tumorers mikromiljø gennem at modulere immunsystemet, så det forhindrer blodtilførsel og dannelsen af nye metastaser. Men på baggrund af de ekstremt skuffende overlevelsesdata har Ipsen – Active Biotechs partner på tasquinimod – valgt at afbryde samtlige kliniske cancerstudier med midlet. Dette gælder tre andre studier i prostatakræft samt et studie i leverkræft.

Laquinimod kan skabe værdi på lang sigt
Active Biotechs øvrige kliniske pipeline består nu alene af laquinimod som først og fremmest udvikles inden for multipel sklerose og Huntingtons sygdom og sekundært inden for autoimmune sygdomme, såsom

Se tabel her 

mavetarmlidelsen Chrohns og gigtsygdommen Lupus der angriber væv og organer.

Laquinimods historik inden for multipel sklerose har været lang og præget af regulatoriske tilbageskridt. I 2011 afsluttede Active Biotech og partneren TEVA Pharmceutical to stk. kliniske fase III studier med lige under 2500 patienter inden for relapserende-remitterende multipel sklerose (RRMS). Forsøgsresultaterne var modstridende: Det første studie viste en statistisk signifikant reduktion på 23% (p-værdi 0,0024) for det primære må-lepunkt, hvilket var antallet af årlige RRMS-anfald. I det andet studie var der ligeledes en reduktion i antallet af årlige RRMS-anfald, men reduktionen var ikke statistisk signifikant (p-værdi 0,075). Til gengæld så man statistisk signifikante forbedringer i begge studier i størrelsesordenen ca. 35% i funktionsdygtighed målt på EDDS-skalaen (Expanded Disability Status Scale). Herudover så man ligeledes i begge studier en reduktion i hjerteatropi, – dvs. tabet af hjerneceller/nerveceller – på ca. 30%.

På baggrund af de samlede forsøgsresultater for disse to studier ansøgte Active Biotech og TEVA om europæiske godkendelse i 2012, men fik i januar 2014 afslag på godkendelse af EMA’s ekspertkommité CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use), begrundet i et ikke-tilstrækkeligt risk/benefit forhold. TEVA og Active Biotech klagede over beslutningen, men modtog i maj 2014 et nyt afslag fra CHMP.

I mellemtiden (marts 2013) har man startet et tredje fase III studie med laquinimod, hvor man tester medikamentet på daglige doser af hhv. 0,6 mg og 1,2 mg over 24 måneder, hvorimod man i de to første studier kun testede på det lave dosisniveau over 24 måneder. Samtidig er det primære målepunkt for studiet ændret til funktionsdygtighed målt på EDDS-skalaen og studieprotokollen er godkendt på en såkaldt SPA (Speciel Procotol Asssesment) af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Forsøgsresultaterne ventes at foreligge i løbet af 2016.

Desuden har man i marts 2015 startet et randomiseret fase II studie i primær progressiv multiple sklerose (PPMS), hvor der pt. ikke eksisterer nogen godkendte behandlinger. Ca. 15% af patienterne med multipel sklerose har PPMS og er særligt vanskelige at behandle, da de har kronisk nedsat neurologisk funktion som følge af en overpræsentation af inflammatoriske celler i rygmarven frem for som normalt i RMSS i hjernen. Forsøget vil optage 375 patienter som over 48 uger behandles med enten placebo, eller laquinimod 0,6 mg eller 1,5 mg. dagligt. Resultater fra studiet ventes i 2.halvår 2017.

Endvidere har Active Biotech og TEVA i november 2014 startet et stort fase II studie med laquinimod i den alvorlige genetiske nervesygdom Huntingtons. Studiet er placebokontrolleret og vil optage ca. 400 patienter, som afprøver laquinimod over 12 måneder på tre dosisniveauer, hhv. 0,5/1,0/1,5 mg og med den bredt funderede motoriske skala UHDRS-TMS som primært målepunkt. Forsøgsresultater ventes i 2. halvår 2017.

Højt cash burn vægter tungest på kort sigt
Active Biotech rejste i slutningen af december 2014, ved en emission med fortegningsret for eksisterende aktionærer til kurs 15 SEK per aktie, et brutto-provenu på 225 mio. kr. Det betød at man ved udgangen af december stod med et kapitalberedskab på 328 mio. SEK trods stærkt negative pengestrømme fra driften på 267 mio. SEK i 2014, og et regnskabsmæssigt nettounderskud på
231 mio. SEK. Active Biotechs finanser er kendetegnet ved en lav fast omsætningsbase som alene stammer fra service- og lejeindtægter, mens udgiftsbasen i vidt omfang drives af forskning og udvikling. Man er derfor afhængig af milepælsbetalinger fra partnere eller udvandende aktieemissioner for at opretholde kapitalberedskabet.

Active Biotech har desuden netop fremlagt regnskab for 1. kvartal 2015, som viste et nettounderskud på 58 mio. SEK og samtidig er kapitalberedskabet ligeledes reduceret med 58 mio. SEK til 270 mio. SEK.

Det kom ikke som en overraskelse for os at tasquinimod fejlede i prostatakræft, da fase II data tydeligt pegede mod at effekten på overlevelsen var minimal i de asymptomatiske stadier af metastatisk prostatakræft.

Med hensyn til de iværksatte studier med laquinimod i multipel sklerose og Huntingtons, så er chancen for succes her noget større Dog vurderer vi at laquinimod også har en relativ voldsom bivirkningsprofil,

Se tabel her 

hvilket sandsynligvis vil gøre laquinimod mest anvendelig som medicin i de alvorligere neurologiske sygdomme såsom PPMS og Huntingtons, fremfor RRMS. Problemet for Active Biotech på den korte bane er dog bare, at der ingen nævneværdige kurstriggere er i det kommende års tid, og samtidig har man et så massivt cash burn, som betyder at man uden yderligere kapitaltilførsel fra enten partneraftaler eller en ny emission vil løbe tør for kapital allerede i sommeren 2016.

Med knap 90 mio.aktier udestående handles Active Biotech til dagens kurs omkring 1 mia. SEK, hvilket dog heller ikke er voldsomt højt taget den laquinimod-programmet i betragtning.
Men begrundet i manglen på kurstriggere over det kommende års tid samt et voldsomt pengeforbrug, som hurtigt dræner kassen, anbefaler vi et kortsigtet salg af Active Biotech aktien og sætter et 6-måneders kursmål på 7,5 SEK pr. aktie.

Peter Aabo

Se tabel her 

Se hele udgivelsen her 

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank