Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Udsigt til fortsat fald i Scandinavian ChemoTech

Peter Aabo

søndag 15. oktober 2017 kl. 8:44

Det svensk medtech selskab Scandinavian ChemoTech udvikler nye innovative behandlinger mod cancer-sygdomme og smerte-tilstande. I slutningen af 2016 børsnoteredes selskabet på Nasdaq First North i en meget succesfuld IPO. Interessen for selskabet er dog fadet ud over de seneste måneder.

ChemoTech er baseret i Malmø, og er med sine blot tre ansatte et ganske lille selskab. ChemoTechs opererer inden for udvikling af elektrokemoterapeutiske cancerbehandling samt effektiv kontrol af smerter uden mange bivirkninger. Selskabet er i færd med at kommercialisere IQWave på det indiske marked. Fokus selve i pipelinen er på de to produkter D-EMIS (Dynamic Electromagnetic Immunostimulation), som udvikles som en behandling af prostatakræft samt D-ESPC(Dynamic Electrostimulated Pain Control) som udvikles som en behandling mod smerter. Begge produkter er beskyttet af en bred patentportefølje.

Kort om elektrokemoterapi

Elektrokemoterapi kombinerer korte elektriske pulser med kemoterapi administreret lokalt eller intravenøst. Elektroterapi gør det muligt at levere lægemidler direkte til cellen, idet den korte intense elektriske puls gør cellemembranen gennemtrængelig, hvilket tillader kemoterapien at nå frem til cellens DNA. Behandlingsformen kan anvendes både til subkutane og underliggende tumorer. Elektrokemoterapi har siden 1990’erne, været anvendes med kendte kemoterapeutiske stoffer såsom cisplatin og bleomycin.

IQWave kommercialiseres i Indien

For nylig lancerede ChemoTech det første kommercialiserede produkt IQWave på markedet, som er en næste generation elektrokemoterapi. IQWave forbedrer styringen af de elektriske impulser ved traditionel elektrokemoterapi, hvilket medfører, at der opnås en bedre terapeutisk cancereffekt i det behandlede område. IQWave åbner små porer op i tumor-cellen, hvorved en større efterfølgende optagelse af det kemoterapeutiske stof opnås. Samtidig tillader IQWave at svært tilgængelige tumorer alligevel kan behandles pga. den større præcision i styringen af de elektriske impulser. Det gælder fx tumorer i mundhulen og ved roden af tungen. IQWave er godkendt i behandlingen af en række forskellige cancerformer, herunder Head and Neck, Melanoma, Basal cell og Breast cancer. IQWave har en række praktiske fordele frem for eksisterende elektrokemoterapier, herunder blandt andet at IQWave tillader medfølgende software behandling af en række forskellige tumortyper. Og IQWave tilbyder også en integreret patient-database, som gør det nemt for lægen at overvåge patientens udvikling.

Chemotech har etableret distributionskanaler samt et netværk af Key Opinons leaders i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika. Dette netværk skal udover kommercialiseringen af IQWave anvendes til at videreudvikle projekterne i pipelinen.

Ny kapitalrejsning kan blive nødvendig

6. december 2017 gik Chemotech på Nasdaq First North Stockholm gennem en kraftigt overtegnet IPO. I alt udbudtes 275.000 stk. aktier til en tegningskurs på 60 SEK per aktien, med et bruttoprovenu på 16,5 mio. SEK samt et nettoprovenu efter transaktionsomkostninger på 14,7 mio. SEK.

Emissionen var tegnet til 650% – Dermed kunne Chemotech altså have rejst et provenu på over 100 mio. SEK.

Efter emissionen er det samlede antal udestå-ende aktier i selskabet steget til 1,46 mio.

I midten af august måned fremlagde Chemo-Tech årsregnskab for 2016/2017, som løber fra 1.juli til 30.juni. Over de seneste par kvartaler har ChemoTech tegnet en række aftaler med store indiske sygehuse efter at man i december 2016 sikrede sig regulatorisk godkendelse af IQWave. Selskabet dog har fortsat stort set ingen indtægter fra salget af IQWave, hvor kommercialiseringsfasen fortsat er i sin begyndelse.

Regnskabet for 12M 2016/2017 viste indtægter på 2,1 mio. SEK, hvilket er en fremgang på 163% i forhold til forrige finansår. Dog er hovedparten af indtægtssiden relateret til såkaldt aktiveret egen-arbejde, hvilket reelt vil sige skønnet værdiskabelse i pipelinen frembragt via egen-udvikling. Efter skat er ChemoTechs netttounderskud steget til -8,1 mio. SEK mod blot -1,2 mio. SEK året forinden.

Den likvide beholdning ved udgangen af juni 2017 var på 11,5 mio. SEK, mod blot 3,3 mio. SEK ultimo juni 2016. Stigningen skyldes tilførslen af 17,7 mio. SEK, hvoraf hovedparten stammer fra IPO’en i december 2016.

ChemoTech er siden børsnoteringen i december 2016 blevet handlet i kursintervallet 47-79 SEK. Netop nu handles aktien i kurs 53,5 SEK og befinder sig dermed i bunden af intervallet. Den nuværende kurs svarer til en selskabsværdi på 78 mio. SEK. Vi finder det relativt vanskeligt at værdisætte IQWave, hvor omsætningspotentialet er ganske uklart. Vi vurderer som udgangspunkt ikke potentialet som særligt stort, og vi har derfor ikke de store forventninger til indtjeningen fra det indiske marked, hvor flere af de indgåede aftaler desuden blot er formulerede som foreløbige hensigtserklæringer. ChemoTech arbejder dog også på at udbrede QWave på det europæiske marked, hvilket dog første kan ske, når der er opnået CE-Mark, hvilket man fortsat arbejder på.

Herudover er det ChemoTechs hensigt at udvikle en ny generation af elektrokemoterapeutiske behandlinger af i første omgang skelet-cancer. Men her er man tilsyneladende ikke kommet så langt på nuværende tidspunkt.

Den likvide position på blot 11-12 mio. SEK, forventer vi rækker til ca. 1 års drift. Det betyder at ChemoTech skal i markedet efter ny finansiering allerede i foråret eller sommeren 2018.

Alt i alt vurderer vi på baggrund af den finansielle situation og den usikre kommercialisering af IQWave, at ChemoTech aktien fortsat vil være presset over det kommende års tid. Vi indleder dækning af ChemoTech med en Salgs-anbefaling og et 12 måneder kursmål på 35 SEK per aktie.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank