Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Ballade om iværksætterselskaber. Introduktionen af selskabsformen IVS, der er specielt beregnet til iværksættere, har ikke givet væsentligt flere selskabsdannelser, om overhovedet nogen, viser en undersøgelse fra Erhvervsministeriet. Derimod har selskabsformen tilsyneladende skabt mere uorden: ”Med introduktionen af iværksætterselskaberne er antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløsning, steget.

Stigningen i tvangsopløsninger har medført øgede omkostninger for det offentlige. (…) Der var en vis usikkerhed ved introduktionen af iværksætterselskaber i 2014 om, hvorvidt virksomhedsformen ville blive anvendt til svig og momsunddragelse i højere grad end andre virksomhedsformer. Bekymringen var, at det lave kapitalkrav samt den begrænsede hæftelse, ville gøre det let at starte et selskab, opbygge gæld, for derefter at lade selskabet opløse uden konsekvenser.

Analysen af antallet af sanktioner fra Skatteforvaltningen viser, at en højere andel af iværksætterselskaber sanktioneres ifm. momsregistreringen end anpartsselskaber og især enkeltmandsvirksomheder. (…) Analysen viser yderligere, at iværksætterselskaber er overrepræsenteret blandt potentielle svigvirksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen, set i forhold til andelen, der momsregistreres.

Iværksætterselskaberne udgjorde 12 pct. af nye momsregistreringer i 2017, men udgjorde 33 pct. af de potentielle svigvirksomheder, der blev nægtet registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen.” Politiske forhandlinger går i gang for at ændre selskabslovgivningen igen. Professor Jesper Lau Hansen argumenterer i Børsen for, at problemerne med IVS’erne må skyldes dårligt myndighedsarbejde.

Rigsrevisionen undersøger revisionspligt. Christiansborg kan også være på vej til at tage nogle skridt tilbage i forhold til den lempede revisionspligt. I hvert fald skal Rigsrevisionen nu undersøge, om Folketinget har fået tilstrækkelige oplysninger før vedtagelsen: ”I første del af undersøgelsen vil vi undersøge, hvilken viden Erhvervsministeriet havde om de mulige konsekvenser af lovforslaget om en lempelse af revisionspligten i 2012.

Vi vil særligt fokusere på de forhold, som Skatteministeriet og SKAT gjorde Erhvervsministeriet opmærksom på, herunder hvordan Erhvervsministeriet håndterede disse forhold i relation til lovforslaget. I denne del af undersøgelsen vil vi også berøre, hvordan lovændringen fra 2012 adskiller sig fra de 2 tidligere lempelser af revisionspligten, der blev gennemført ved lovændringer i henholdsvis 2006 og 2010.”

Kontohaver i skattely fik skattesmæk. Har man penge i et skattely, kan den danske stat ikke se, hvad der foregår på kontoen. Men netop dette forhold bliver brugt imod en, hvis man tager pengene hjem, viser en dom fra Højesteret: ”Højesteret fastslog, at A ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem et selskab på Cayman Islands og A, og at beløb, der var overført fra selskabet til A’s konto i Danske Bank, måtte anses for løn og dermed var skattepligtig indkomst.

Højesteret fastslog endvidere, at A havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne for ekstraordinær ansættelse således var opfyldt. Højesteret udtalte, at fristen på 6 måneder for ekstraordinær ansættelse ikke var overskredet. Landsretten var nået til samme resultat.”

Karteldømt slap for fængselsstraf. I en sag i det såkaldte nedrivningskartel kunne en anklaget som den første være idømt fængselsstraf. Men byretten i Holbæk nøjedes med en bøde: ”Anklagemyndigheden havde krævet [personen] idømt fængselsstraf, idet det bl.a. var gjort gældende, at der var tale om en kartelaftale af grov beskaffenhed. Retten fandt dog efter en samlet vurdering, hvori bl.a. indgik, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, hvor [personen] ikke havde opnået en økonomisk gevinst eller haft udsigt hertil, at forholdet ikke var af grov beskaffenhed. [Personen] blev derfor idømt en bøde,” citerer Konkurrencestyrelsen fra dommen.

Lavere gebyrer ved overførsler i EU. EU-rådet skal på et møde 2. oktober diskutere et forslag, der vil føre til lavere omkostninger ved overførsler i EU. Det fremgår af et samlenotat fra regeringen: ”Med Kommissionens forslag må gebyrer på en grænseoverskridende betaling i euro inden for EU ikke være højere end gebyrer på en tilsvarende indenlandsk betaling i den lokale valuta (…). Kommissionens forslag til gebyrharmonisering omfatter ikke gebyrer relateret til valutaveksling.” STK