Professorer: Pensionsrådgiveres dobbeltroller skal stoppes

Det er ødelæggende for danskernes tillid til at spare op til pension, når pensionsrådgivere på en og samme gang kan varetage rollen som uvildig rådgiver og samtidig anbefale sine egne produkter for at skabe højere egen indtjening på kunderne. Det siger to af Danmarks førende professorer på pensionsområdet. Kan den nuværende lovgivning ikke dæmme op for dette misforhold, må politikerne ændre loven, lyder budskabet.

Finanstilsynet sidder for tiden og gransker på, om de om kort tid skal godkende eller afvise en ny og meget udskældt finte blandt danske pensionsrådgivere. Finten går i sin enkelthed ud på, at få danskerne til at placere deres pensionsopsparing i rådgivernes egne produkter, hvilket naturligvis går ud over mæglernes uafhængighed.

For nogle mæglere går det strygende, ikke mindst fordi rådgiverne samtidig fortæller kunden, at de er helt uvildige rådgivere. Men de er langt fra uvildige, lyder det fra to af landets mest anerkendte professorer i pensionsforhold.

”Det her er et tillidsproblem, og det kan påvirke danskernes holdning til pensionsopsparingen negativt. Mennesker er meget afhængige af den rådgivning, de får på pensionsområdet, og de vil have svært ved selv at udfordre sådan en rådgivning. Derfor skal troværdigheden af den rådgivning være helt i top. Hvis man så pludselig ikke kan have den tillid længere, så vil mange nok heller ikke søge den, og det vil også komme til at påvirke deres lyst til at spare op til pension. Så kan man frygte, de ikke får lagt nok til side til alderdommen,” siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der også er tidligere formand for Pensionskommissionen.

Et andet medlem af Pensionskommissionen, professor Carsten Tanggaard, er enig.

”I min verden kan man ikke på samme tid kalde sig rådgiver eller mægler, hvis man har andre kommercielle interesser i kundens valg end kundens. Hvis man er sælger skal man kaldes sælger og ikke rådgiver. Sammenblandingen af interesser er helt generelt det største problem i finansiel rådgivning. Der er jo altid gradsforskelle i problemets størrelse. Men den beskrevne sag virker slem. Og det er jo ødelæggende for tilliden til systemet,” siger Carsten Tanggaard, der også er professor ved Aarhus Universitet og formand for Penge og Pensionspanelet.

Det handler om penge

Når pensionsrådgiverne – eller pensionsmæglerne i daglig tale – nu går direkte efter at forvalte danskernes pensioner, skyldes det, at der tjenes endog store penge på selve kapitalforvaltningen i disse år. Danskernes pensioner er nu over 4000 mia. kr., og det er samtidig et område, der er meget svært at forstå for kunderne. Så de har svært ved at gennemskue, hvad der bliver investeret i, og hvad det koster i omkostninger på deres pensionsopsparing.

”Kapitalforvaltning er voldsomt lukrativt. Og kunden står over for et klassisk problem: Kvaliteten er meget forskellig mellem udbydere. Men kunden kan ikke vurdere kvaliteterne på forhånd. Og endnu værre: Ofte heller ikke bagefter. Kunden opdager ikke rigtigt, hvad der overgik dem, før det er for sent. Kunderne bliver udsat for en svindsot (sygdom, der medfører vægttab red.) i deres opsparing som følge af synlige såvel som usynlige omkostninger. Og kunderne er helt prisgivet af løsagtig snak om høje afkast, der ikke omtaler omkostningerne. Derfor er tillidsbaseret rådgivning helt nødvendig,” fortæller Carsten Tanggaard.

I netop dette spil har pensionsmæglerne fået meget stor magt, da virksomhederne søger en uvildig rådgivning både til ledelsen, når de skal vælge pensionsselskab, men også til medarbejderne, når de skal vælge pensionsprodukt. Netop kompleksiteten omkring denne form for rådgivning bekymrer Torben Andersen.

”Det her er vigtigt at få set på fra myndighedernes side, netop fordi det er så komplekst, og rådgiverne har meget magt. Alene at få afdækket, hvor stort problemet kan være, ville gøre os klogere. Det er et governance problem, når kasketterne bliver blandet sammen på den måde, og det bliver et samfundsmæssigt problem, hvis der ikke længere er et udbud af uafhængig rådgivning,” siger Torben Andersen.

Myndighederne på banen

Den nuværende lovgivning er ikke klar på området. Økonomisk Ugebrev spurgte allerede i januar Finanstilsynet, om disse fonde fra pensionsmæglerne ikke gør det umuligt for dem samtidig at agere uvildige rådgivere. Her lød svaret:

”Forsikringsmæglervirksomheder må alene repræsentere deres kunder, og de har en overordnet forpligtelse til at handle i deres kunders bedste interesse. Hvorvidt en forsikringsmæglervirksomhed i praksis lever op til disse forpligtelser vil i givet fald skulle afgøres konkret. Finanstilsynet kan ikke sagsbehandle i pressen eller forholde sig til opstillede scenarier,” lød det den gang i en mail fra tilsynets presseafdeling.

Men det var altså ikke et opstillet scenarie, og tilsynet er nu i gang med at se på lovligheden af den kreative mæglermodel. Begge professorer ser gerne handling fra tilsynet.

”Det er almindelig god governance og god skik omkring rådgivning, at man som minimum oplyser omkring de interesser man selv har i rådgivningen. Om der så er disciplin nok omkring det, kan diskuteres. Problemet er ekstra stort, når vi taler om så komplekst område. Så det at satse på, at man frivilligt i branchen finder de rigtige standarder, det er måske for svagt, og så er der nok behov for regulering. Hvis ikke lovgrundlaget er der i dag, så bliver man nødt til at få set på det fra politisk hold, så man giver mulighed for at tilsynet kan gribe ind over for det her,” siger Torben Andersen.

”Myndighederne må slå ned på det, hvis lovgivningen giver mulighed for det. Den slags er så skadeligt, at der må lovgives, hvis det ikke kan klares med den eksisterende lovgivning. Men måske burde arbejdsmarkedets parter også snakke sammen. Godt samarbejde mellem disse, har tidligere givet rigtig gode resultater,” slutter Carsten Tanggaard.

Carsten Vitoft