Tvivl om lovlighed af AGM-referater fra store børsselskaber

Lever de summariske såkaldt ”fuldstændige referater” fra de børsnoterede selskabers generalforsamlinger op til selskabslovens krav? Ifølge anerkendt advokat er det tvivlsomt, fremgår det af en lovfortolkning. De summariske referater anvendes i stigende omfang til at feje kritiske aktionærindlæg ind under gulvtæppet.

Hvis man som aktionær i et børsnoteret selskab ikke lige har mulighed for at deltage på den årlige generalforsamling, kan man være på Herrens mark når det gælder fyldestgørende information om, hvad der faktisk foregik på generalforsamlingen. I dag er det nemlig langt hen ad vejen op til selskabets ledelse og formelt generalforsamlingens dirigent at beslutte, hvor meget information der skal fremgå af det såkaldt fuldstændige referat, som skal udarbejdes ifølge selskabsloven paragraf 101,3.

Som det fremgår af artiklen om den tildelte incitamentsordning til den tidligere topchef i Pandora, fremgår det ikke af det fuldstændige referat fra selskabets seneste generalforsamling, hvad mere eller mindre kritiske indlæg fra fremmødte aktionærer gik ud på. Ifølge det fuldstændige referat fra Pandoras generalforsamling oplyses alene, at der var indlæg fra ATP, Dansk Aktionærforening og Industriens Pension, samt to private aktionærer, som blev besvaret af ledelsen. Der oplyses altså intet om emnet for indlæg og spørgsmål, om der blev udtrykt kritik, og om formandens efterfølgende svar.

Fremstillingen er i strid med selskabsloven

Umiddelbart er denne kortfattende fremstilling i strid med selskabsloven, hvis man tager en af landets mest erfarne generalforsamlingsdirigenters vurdering for gode varer. I en artikel i fagtidsskriftet Revision & Regnskabsvæsen skriver advokat Klaus Søgaard fra Gorrissen Federspiel om udformning af protokollen, at ”en direkte ordlydsfortolkning af selskabslovens § 101, stk. 3, medfører, at protokollatet ikke kun skal indeholde en gengivelse af beslutninger på generalforsamlingen, men også drøftelserne, der fører frem til beslutningerne”, hvor der også henvises til en fortolkning fra Jan Schans Christensens udgivelse ”Selskabsloven med kommentarer, 2012, side 324.”

Det oplyses også, at ”protokollatet bør som minimum indeholde en gengivelse af hovedpunkter fra den forudgående debat. Debatten angives for hvert punkt på dagsordenen.” Og i et bilag til artiklen fremgår det, at protokollen som minimum bør omfatte ”alle fremsatte forslag, herunder eventuelle ændringsforslag. (ii) En beskrivelse af det fremlagte beslutningsgrundlag, hvis relevant.(28) (iii) Gengivelse af hovedpunkterne i drøftelser om de enkelte forslag, uanset om det vedtages eller forkastes.(29)”. Her refereres også til tidligere arbejder af Erik Werlauff.

Stor forskel i rapporteringer

I artiklen af Klaus Søgaard oplyses også, at ”Den stedfundne debat kan fremgå på mange forskellige måder. Lige fra den ene yderlighed med en kort redegørelse for, at “der udspandt sig en debat, hvorefter dirigenten konkluderede, at (…)”, over mellemløsningen “aktionær X, Y, Z stillede spørgsmål vedrørende (…), hvorefter bestyrelsesformanden svarede (…)”, til den anden yderlighed med en ordret afskrift af de enkelte spørgsmål og svar. Ofte ser man, at talere udleverer deres manuskript enten før eller under generalforsamlingen, og i de tilfælde er det almindeligt at indføje en mere udførlig beskrivelse deraf i protokollatet. Selskabet skal dog i det tilfælde være opmærksom på, at alle spørgsmål og svar behandles lige, således at det ikke kun er sådanne indlæg, der gengives i detaljer. Protokollatet bør indeholde oplysning om, hvem der har fået ordet, tillige med en gengivelse i hovedtræk af de enkelte indlægsholderesindlæg. Således må en kortfattet redegørelse som eksempelvis “Herefter blev ordet givet til de fremmødte aktionærer. Deres indlæg og spørgsmål blev kommenteret og besvaret af ledelsen.” siges at være for summarisk til at opfylde kravet i selskabsloven.”

Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til advokat Jacob Hjortshøj fra Bech-Bruun, som har underskrevet referatet fra generalforsamlingen: ”Vurderer du, at det er indenfor lovens rammer og hensigt at give et så summarisk referat, så aktionærer, der ikke har haft mulighed for at deltage på AGM, ikke får denne information, hvis de læser det fuldstændige referat?” Jacob Hjortshøj har ikke svaret på Økonomiske Ugebrevs spørgsmål.