Kommentar: Økonomisk Ugebrev finder det opsigtsvækkende, at Danmarks Statistik nu kommer med en systematisk opjustering af BNP væksten de seneste tre år, og at der nu proklameres stærkt økonomisk opsving. Faktum er, at danskernes privatforbrug har ligget underdrejet det meste af 2018 og at industriens produktion også har bevæget sig svagt. ja. beskæftigelsen er steget markant, men – som tidligere påpeget af Økonomisk Ugebrev på baggrund af data fra Danmarks Statistik – mest inden for sektorer med lav produktivitet, hotel, restauration, rengøring, vikarbureauer og lignende.
Fra Danmarks Statistik:
PÆN ØKONOMISK FREMGANG I 2015-2017
NATIONALREGNSKAB (ÅR) 2017 NOVEMBER-VERSION
Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00’erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer.
FEJL BIDRAGER TIL MARKANT REVISION AF BNP
Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet.
FORSYNINGSBALANCE, PRÆSTEREDE TIMER OG BESKÆFTIGELSE
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016* | 2017* | |
løbende priser, mia. kr. | ||||||
Bruttonationalprodukt (BNP) | 1895,0 | 1929,7 | 1981,2 | 2036,4 | 2100,2 | 2178,1 |
Import af varer | 576,9 | 585,3 | 595,6 | 614,2 | 594,7 | 640,6 |
Import af tjenester | 344,3 | 345,2 | 348,4 | 376,1 | 389,3 | 392,9 |
Forsyning i alt | 2816,2 | 2860,2 | 2925,2 | 3026,6 | 3084,3 | 3211,5 |
Eksport af varer | 644,5 | 656,4 | 669,8 | 695,2 | 702,8 | 746,8 |
Eksport af tjenester | 390,8 | 401,6 | 412,2 | 433,3 | 422,8 | 441,2 |
Privatforbrug | 910,4 | 920,3 | 934,3 | 959,4 | 984,2 | 1017,2 |
Husholdningernes forbrugsudgifter | 879,7 | 890,6 | 904,5 | 929,3 | 953,1 | 985,0 |
NPISH forbrugsudgifter1 | 30,7 | 29,8 | 29,8 | 30,1 | 31,1 | 32,2 |
Offentlige forbrugsudgifter | 501,6 | 501,9 | 510,9 | 518,6 | 524,2 | 535,6 |
Faste bruttoinvesteringer | 355,8 | 367,6 | 379,7 | 404,2 | 438,8 | 462,1 |
Lagerforøgelser | 9,6 | 8,6 | 15,0 | 12,8 | 8,6 | 5,8 |
Ansk. minus afh. af værdigenstande | 3,5 | 3,7 | 3,4 | 3,1 | 2,9 | 2,8 |
Endelig anvendelse i alt | 2816,2 | 2860,2 | 2925,2 | 3026,6 | 3084,3 | 3211,5 |
Præsterede arbejdstimer i alt (mio.) | 3938,1 | 3943,9 | 3945,2 | 3980,8 | 4055,5 | 4100,6 |
Beskæftigelse i alt 2 (1.000 personer) | 2766,8 | 2766,4 | 2790,5 | 2829,0 | 2871,3 | 2918,9 |
realvækst i pct. | ||||||
Bruttonationalprodukt (BNP) | 0,2 | 0,9 | 1,6 | 2,3 | 2,4 | 2,3 |
Import af varer | 1,0 | 3,4 | 3,8 | 5,6 | 0,3 | 6,1 |
Import af tjenester | 5,8 | -1,7 | 4,0 | 2,8 | 10,7 | -0,3 |
Forsyning i alt | 1,0 | 1,1 | 2,4 | 3,1 | 3,0 | 2,7 |
Eksport af varer | -0,6 | 2,4 | 3,3 | 4,5 | 1,9 | 6,0 |
Eksport af tjenester | 4,2 | 0,4 | 2,8 | 2,1 | 7,0 | -0,4 |
Privatforbrug | 0,5 | 0,3 | 0,9 | 2,3 | 2,1 | 2,1 |
Husholdningernes forbrugsudgifter | 0,4 | 0,4 | 1,0 | 2,3 | 2,1 | 2,1 |
NPISH forbrugsudgifter | 4,6 | -3,6 | -1,5 | 0,2 | 1,2 | 1,0 |
Offentlige forbrugsudgifter | 0,8 | -0,1 | 1,9 | 1,7 | 0,2 | 0,7 |
Faste bruttoinvesteringer | 3,7 | 2,7 | 3,1 | 5,5 | 7,6 | 4,6 |
Lagerforøgelser3 | -0,2 | 0,1 | 0,3 | 0,0 | -0,2 | -0,1 |
Ansk. minus afh. af værdigenstande3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Endelig anvendelse i alt | 1,0 | 1,1 | 2,4 | 3,1 | 3,0 | 2,7 |
* Foreløbige tal. |
VI PLACERER EN STØRRE ANDEL AF VORES INDKOMST I UDLANDET
Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet.
DISPONIBEL BNI OG FINANSIEL OPSPARING I UDLANDET
2000 | 2005 | 2010 | 2015 | 2017* | |
løbende priser, mia. kr. | |||||
Disponibel bruttonationalindkomst, BNI | 1259,7 | 1565,2 | 1804,0 | 2066,0 | 2196,8 |
– Privatforbrug | 624,5 | 757,9 | 862,2 | 959,4 | 1017,2 |
– Offentlige forbrugsudgifter | 316,8 | 388,5 | 495,6 | 518,6 | 535,6 |
= Bruttoopsparing | 318,4 | 418,7 | 446,2 | 588,0 | 644,0 |
– Bruttoinvesteringer | 296,6 | 352,2 | 327,3 | 420,1 | 470,7 |
– Kapitaloverførsler, netto mv | -0,5 | -2,2 | -0,5 | 7,1 | -1,0 |
= Finansiel opsparing i udlandet1 | 22,4 | 68,7 | 119,3 | 160,8 | 174,3 |
* Foreløbige tal. |
FALDENDE FORBRUGSANDEL
Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se Nyt fra Danmarks Statistik2018:417 om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017.
INVESTERINGSAKTIVITET PÅ VEJ OP
Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017.
BEREGNINGSOMFANG I DENNE OFFENTLIGGØRELSE
I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet.
I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år.