Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Shorthandlere medvirker til NKT’s frie fald

Steen Albrechtsen

lørdag 24. november 2018 kl. 17:00

Selvom store negative kursreaktioner efterhånden er blevet hverdagskost, var reaktionen på NKT’s regnskab for 3. kvartal alligevel mere brutal, end de fleste nok havde regnet med. Situationens alvor understreges af shortpositionerne og den store fokus på gældssituationen.

De negative nyheder stod i kø, og et kursfald på 22% ovenpå et kursfald på næsten 35% fra 1. oktober var resultatet, da regnskabsdagen var omme. En nedjustering af de i forvejen lave EBITDA-forventninger til 2018 med 20 mio. EUR pga. uforudsete hændelser (vandstanden i Rhinen og en underleverandørs kabelskade) var én ting, og skal som sådan ikke ligge NKT voldsomt meget til last. Til gengæld løftede NKT lidt af sløret for forventningerne til 2019, og deri lå en markant skuffelse. Her blev der guidet et EBITDA-resultat på 10-30 mio. EUR i kabelforretningen, hvilket skal ses i forhold til en konsensusforventning omkring 100 mio. EUR – konsensus er ovenikøbet sænket med over 25% de seneste seks måneder. Den lave 2019-forventning indikerer også, at trods en lille bedring i ordresituationen de seneste par måneder, har de vundne projekter ikke haft gode priser.

Det helt store samtaleemne var NKT’s gældssituation, og det viser, hvorfor shortinvestorerne har lugtet blod. Spørgsmålene handlede især om de betingelser (”covenants”) på NKT’s nylige 300 mio. EUR banklån, som ikke vil være gældende i 2019, fordi NKT har valgt at stille ekstra sikkerhed i form af det næsten nye kabelskib Victoria og aktierne i NKT Photonics.

Vi noterer især, at det blev præciseret i regnskabsmeddelelsen og i præsentationen, at det skaber nok finansielt råderum til at håndtere det lave aktivitetsniveau igennem 2019 og det forventede pick-up ind i 2020.

I praksis betyder, at der næppe vil være plads til yderligere forsinkelser i det forventede ordrecomeback. Længere ude i 2022 lurer indfrielsen af hybridobligationslånet på 150 mio. EUR, som blev optaget i september som en del af en større refinansieringsrunde, der nedbragte bankgælden tilsvarende. Refinansieringen må i bagklogskabens lys ses som uhyre veltimet.

Tilliden til NKT’s ledelse er væk
Den eneste ”positive” nyhed i form af fyringen af CEO Michael Lyng blev langt overskygget af de dårlige nyheder fra forretningen. At tilliden må betegnes som ikke-eksisterende hos investorerne, blev nok bedst illustreret på telefonkonferencen, da en analytiker fra Credit Suisse i forbindelse med et spørgsmål om kompetencerne hos en ny CEO dristede sig til at spørge ”What were the key competencies of the previous CEO?”

Ved dagens kurs omkring 87 er aktien 70% nede siden årets start. En katastrofal udvikling for en virksomhed af NKT’s størrelse, som må forventes at have en mere stabil forretning, end kursen tilsiger. Yderligere problematisk bliver det, at ABB-opkøbet, som skulle have diversificeret forretningen mere, p.t. har den nærmest modsatte effekt i form af en dyb negativ effekt på bundlinjen, fordi det har væ-ret så svært at nå en tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse på den svenske fabrik.

Shortandele øget
I vor seneste omtale i september fokuserede vi på at shortspekulanterne havde løsnet grebet om aktien en smule. Det viste sig blot at være en midlertidig forskydning, for Finanstilsynets shortstatistik viser, at shortpositionerne blev betydeligt øget efter regnskabet. Det ser altså ikke ud til, at shortspekulanterne er ved at slippe grebet om aktien, snarere tværtimod. Og det er ikke et tegn på, at kursen er ved at vende, eller at den negative stemning er ved at forsvinde – tværtimod.

28. februar fremlægges årsrapporten, og der vil fokus bl.a. være på gældssituationen og den løbende ordreindgang, som stadig vil være i fokus, da den kan indikere om den forventede – og krævede – fremgang efter 2020 bliver en realitet.

Lige nu er der langt til 2020, og alene i denne uge har vi set kursudsving mellem 74 og 91. En investering i NKT må i øjeblikket anses som absolut langsigtet med en horisont mod 2020-2021-2022. Investor bør også gøre sig klart, at en emission kan ligge lige rundt om hjørnet, hvis ikke kabelmarkedet vender rundt i 2019.
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i NKT

Børskurs på analysetidspunktet: 87,00 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 65-95

Læs tidligere analyser af NKT her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

3dc940abf0409db17696

Be73b3f00d889bd1a553

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank