Børsen: Opkøb af egne aktier vokser – eller gør det?

I 2017 købte C20-selskaber egne aktier for 41,3 mia. kroner, hvilket var cirka fire gange så meget som i et almindeligt år i 00’erne. Det fremgår af et svar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov til Peter Hummelgaard Thomsen (S). Det får Børsen til at konkludere, at virksomhederne ”i stigende grad” køber op i egne aktier. Men er det nu tilfældet? Næh, højst en smule, for markedsværdien af aktierne i det ledende indeks er også mellem to og seks gange så høj som dengang, alt efter hvilke præcise år, man sammenligner. Det fremgår af tal, som Økonomisk Ugebrev har fået fra Nasdaq. Udviklingen afspejler dels gode tider på aktiemarkedet, dels at selskaberne i indekset er blevet større, og dels at nye store selskaber er kommet til, og så naturligvis noget inflation. Det relative opkøb af egne aktier varierer noget over tid og vil typisk vokse i svage markeder, mens det falder i stærke markeder, hvor investorerne i højere grad er villige til at give penge for en indtjening, selskaberne ikke har vist endnu, og dermed heller ikke har haft mulighed for at tilbagekøbe aktier for.

Siden 2015 har aktietilbagekøbet ligget nogenlunde fladt i absolutte tal. Det indebærer, lidt overraskende, at det er faldet markant, hvis man måler i forhold til markedsværdi, og formentligt også hvis man måler i forhold til selskabernes overskud (uden at vi dog har regnet på dette sidste). Der er altså ikke dækning for Børsens vinkling. Historien er nærmest omvendt: Aktietilbagekøbet er mindre end tidligere.

Dét burde Børsen have fanget. Peter Hummelgaard Thomsen, der netop har udgivet bogen ”Den syge kapitalisme” har naturligvis ikke stillet spørgsmålet af ren nysgerrighed, men fordi han vil bruge svaret politisk. Han kalder det i avisen ”kvartalskapitalisme”, når selskaber køber egne aktier i stedet for at foretage investeringer. Han konkluderer, at det tilsyneladende har været forgæves at sænke selskabsskatten. Den slags udmeldinger er man nødt til at tage alvorligt i en tid, hvor staten bestemmer, hvem der må lede banker, og hvor dens gamle topembedsmand bliver indsat som formand for landets største bank. Skal erhvervsliv seminationaliseres, skal det i det mindste være på et sagligt grundlag, og ikke fordi en ellers kompetent erhvervsjournalist har haft en lidt for travl dag.

BERLINGSKE: GLEMMER DU, SÅ HUSKER VI

Glemfinanskrisen – nye job vælter frem til danskerne skriver Berlingske torsdag, men sådan en rubrik fører jo uundgåeligt til det modsatte at det, den opfordrer til. Læseren bliver mindetomfinanskrisen, og i det lys udløser dengladebeskrivelse af hvor fremragende det hele går nu, nervøse tics hos enhver, der kan huske begivenhedernes gang for ti år siden. Vi skulle flere uger ind i den internationale krise, før flertallet af økonomer forstod, at den danske økonomi ikke var nær så solid, som de havde antaget. Skal man gætte på, hvilke faktorer, som lige nu trækker op, men som i dårligere tider kan ramme os som en boomerang, kunne det f.eks. være, at arbejdsstyrken er vokset så kraftigt. Det skyldes bl.a. import af arbejdskraft. I en krisetid vil mange af disse nye lønmodtagere rejse hjem, hvilket vil udhule skattegrundlaget, samtidig med at mange af dem vil være berettigede til danske dagpenge. Og skal vi virkelig glemme finanskrisen? Nationalbanken har i hvert fald ikke gjort det: Dens korte renter er fortsat negative, i dag ti år efter kulmination på finanskrisen, og det afspejler, at kriseredskaberne fortsat bliver benyttet i stor stil.

ECONOMIST: BREXIT OG FOLKETS VREDE

En ny folkeafstemning om brexit bliver stadigt mere sandsynlig, og måske håber mange erhvervsledere på, at det hele på den måde blot vil gå i sig selv igen. Men så enkelt er det ikke, fremgår det af en interessant artikel i Economist. For hvad skal man spørge vælgerne om? Det naturlige ville være den af Theresa May forhandlede løsning, men så skal der også være et alternativ, som kan være både en hård brexit og at forblive i EU. Den forhandlede plan er ifølge en meningsmåling så upopulær, at den vil tabe i begge tilfælde. Men hvis man så giver vælgerne mulighed for at forholde sig til alle tre alternativer og prioritere dem – så vil den upopulære forhandlingsløsning af matematiske grunde vinde. Med andre ord: En folkeafstemning vil naturligvis bringe en konkret løsning, men den vil ikke bringe ro, men snarere endnu mere vrede.

DR: FORSINKET KONSULENTHJÆLP

I anledning af julen har DR på facebook bragt et gammelt klip med Poul Nesgaard, hvor han vejleder i, hvordan man kan stjæle småkager, uden at det bliver opdaget, hvorved man ikke behøver have dårlig samvittighed. En og anden bankmand med ansvar for spekulation i udbytteskatter ville måske gerne have haft den information lidt før. Men bedre sent end aldrig. Glædelig jul!

Sten Thorup Kristensen