Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

To hængepartier i regeringens aktie- og iværksætterpakke

Sten Thorup Kristensen

søndag 20. januar 2019 kl. 18:25

14 måneder efter det politiske forlig er det meste af pakken med bl.a. aktiesparekonto og skattefradrag ved indskud i mindre virksomheder implementeret i love og bekendtgørelser. Men det trækker ud med at lade danskerne investere deres pensionspenge i unoterede aktier, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af den hidtil mest perspektivrige iværksættepakke fra en dansk regering. Pensionskasser stritter tilsyneladende mod øget åbenhed om de konkrete aktieinvesteringer.

Danmark har nogle – også i global sammenhæng – meget prominente virksomheder. Men det halter alvorligt i vækstlaget, hvor fremtidens økonomiske motorer bliver skabt. Det er vanskeligt at skaffe kapital, og f.eks. er det aldrig lykkedes fondsbørsen i København at skabe et effektivt marked for dette segment. Det var baggrunden for regeringen, da den i november forrige år indgik forlig med Dansk Folkeparti og De Radikale om en vækst- og iværksætterpakke, der blandt andet indeholdt otte initiativer til at styrke aktie- og iværksætterkulturen.

Deadline for de fleste af initiativerne var det netop forgangne årsskifte, og en oversigt, som Erhvervsministeriet har udarbejdet for Økonomisk Ugebrev, viser, at den deadline stort set er overholdt, selv om nogle love stadig mangler tredjebehandlingen og først kan træde i kraft 1. marts. To af de otte initiativer var der ikke sat deadline på. Men det skulle man måske have gjort, for de hænger stadig i systemet, selv om de umiddelbart ser simple ud.

KNAS MED BEKENDTGØRELSE

Det ene af disse to initiativer øger grænsen for, hvor meget af en privat pensionsordning i en bank, man kan investere i unoterede aktier. Grænsen øges fra 20 til 25 procent af den samlede opsparing. For opsparinger over to mio. kroner bliver der endda givet helt frit slag. Men hvor man på forligstidspunktet gik ud fra, at ændringen kunne klares ved at justere en bekendtgørelse, er man lige nu ved at undersøge, om en lovændring også er nødvendig. Det oplyser Erhvervsministeriet, der ikke kan sige, hvornår regelændringen kan træde i kraft.

Det ærgrer Gorm Boe Petersen, underdirektør i DCVA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, at initiativet endnu ikke er gennemført. Navnlig fordi det er baseret på et af foreningens egne forslag. ”Det undrer os, at det ikke er vedtaget endnu, og det er noget, vi gerne vil se mere af. Det er typisk en lidt anden type business angels, der vil kunne bruge det – folk, som kommer fra en virksomhedsbaggrund, hvor de gennem et langt liv har indbetalt til rate- og kapitalpensioner, og som godt kan finde ud af at investere selv. Mange af disse pensioner er indstiftet, før der kom loft over dem, så det kan være rimeligt store beløb, der ligger i dem,” siger Gorm Boe Petersen.

Det andet hængende initiativ består i en dialog med pensionsselskaberne om at tydeliggøre, hvor de har lagt deres aktieinvesteringer. Dermed får kunderne bedre indsigt i pensionsselskabernes investeringspolitik, og eksempelvis mulighed for at vælge flere grønne investeringer. Men de kan altså også styre efter en præference om at understøtte unge virksomheder og iværksættere. Punktet kan virke mindre væsentligt. ”Men,” siger Gorm Boe Petersen, ”man skal ikke underkende, at det er med til at understøtte en aktiekultur, når man kan se, at man er med til at investere i opstartsvirksomheder.”

VIL GERNE HAVE MERE

Overordnet er DVCA meget glad for pakken, og de tre punkter, som organisationen ser som de vigtigste, er alle gennemført. Det gælder aktiesparekontoen, skattefradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder og bedre vilkår for medarbejderaktier (dele af det sidste er dog blandt det, der først kan træde i kraft 1. marts). Kun kunne DVCA yderligere ønske sig mere af muligheden for investorfradraget, der er blevet begrænset på en måde, som man ser som uhensigtsmæssig.

”Investorfradraget er møntet på personer, der har en lønindkomst. Det er kun dem, der kan bruge det. Ville man gerne have haft de professionelle business angels med, skulle man have udvidet fradragsmuligheden til også at omfatte aktieindkomst. Business angels investerer jo typisk i en portefølje af virksomheder, hvori de udviser aktivt ejerskab, men ikke får løn. Ville man gerne have haft flere af deres penge ud at yngle – eller flere til at kaste sig ud i tilværelsen som business angel – burde man have udvidet investorfradraget til også at omfatte dem”, siger Gorm Boe Petersen.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank