DR m.fl.: Læren efter Bios

”Chris Møller gik ned med stress efter Bios-chikane” lød overskriften på en historie på DR.dk forrige fredag. Her satte mediet ansigt på en almindelig redder og det ubehag, han følte som følge af den Falck-kampagne, som nu er kendt ulovlig efter konkurrenceloven. Medfølelsen er dog nye toner fra DR. Bladrer man længere tilbage under søgningen på ”Bios” kommer man til overskrifter som ”Rasende Bios-reddere spejder efter løn”, ”Afsløring: Bios manglede fem ambulancer om dagen”, ”Bios-kritiker: Borgerne fik ikke en god ambulanceservice” og ”Region betalte overpris for lejemål hos Bios”. Alle er fra 2016, mens Bios endnu prøvede at hænge fast i markedet og havde hårdt brug for bare lidt venlige nyheder i pressen. Dem var der dengang ingen af på DR.dk.

Der var også langt mellem dem i andre medier, så DR er bare nævnt som eksempel her. Har de seneste uger været hårde for Falck og selskabets tidligere topchef Allan Søgaard Larsen, så har de heller ikke just været nogen stjernestund for danske medier, der nu kan se, hvad de har medvirket til. Man kan ikke engang undskylde sig med, at man er blevet lokket på afveje af kyniske kommunikationseksperter, for det krævede meget lidt indsats at forstå, at der var stærke økonomiske og politiske interesser mod Bios’ indtog, og at man derfor skulle være varsom med at stole på de kilder, der malede fanden på væggen. Men dovenskaben levede i den danske medieverden, hvor medier har tendens til ukritisk at citere hinanden, uden at der bliver anvendt lidt energi på selv at eftertjekke. Og der er intet så nemt som at skrive om onde udenlandske kapitalister, der udsætter de stakkels danskere for alskens ubehageligheder.

Læren til medierne af historien er således, at de danske interesser ikke pr. automatik er rene, og at de udenlandske kapitalister tilsvarende godt kan være redelige. Aktuelt er dette f.eks. værd at holde sig for øje i dækningen af Blackstones ejendomsopkøb på Frederiksberg – en historie, der kun for alvor får vinger, hvis man køber det præmis, at det er meget uretfærdigt, at nogle lejere ikke får en arbejdsfri milliongevinst. Læs også fagredaktør Ejlif Thomasens gennemgang af Blackstone-sagen i denne udgave.

REPLIK FRA PER H. HANSEN

I sidste uge kritiserede vi en klumme i Weekendavisen. Forfatteren var professor Per H. Hansen fra CBS, der har sendt os en replik, som kan læses her. For en god ordens skyld skal vi pointere, at omtalen af økonomen Hyman Minsky som ”for længst afdød” ikke skulle læses sådan, at hans teori om baggrunden for finansielle kriser er forældet, men blot at den ikke blev fremsat i lyset af finanskrisen, som han aldrig oplevede. Endvidere finder vi bestemt, at Weekendavisen er til at stole på, selv om vi altså kan være uenige i dens analyser.

Minskys teori siger, som nævnt i sidste uge, at den finansielle sektor hen ad vejen glemmer risici, og således med jævne mellemrum må genopdage dem på den hårde måde, ved kriser med store tab. Det er en meget rimelig tese, som er svær at modsige. Diskussionen her går blot på, om den aktuelt er relevant for bankerne, der er under hård regulering, som lægger et lavt loft over, hvor stor risiko de overhovedet må påtage sig. For danske banker er bobleteorien ikke relevant i dag.

Andre steder i den finansielle sektor er teorien under alle omstændigheder aktuel. F.eks. i centralbankerne, som Carsten Valgreen fra AGM Research havde nogle meget interessante betragtninger om i en klumme i Børsen tirsdag. Medierne har ikke haft meget omtale af det forhold, at såvel ECB som Fed er vendt på den pengepolitiske tallerken på et tidspunkt, hvor der endnu er meget lav ledighed og høje boligpriser, og hvor krisetegnene er spæde og diskutable. Men dykket på aktiemarkederne er tilsyneladende nok til at genstarte planøkonomiske stimulanser. Det store spørgsmål er, om centralbankerne har glemt, hvor galt det kan gå, hvis de kommer til at overophede økonomien, og det har i hvert fald Fed nyere erfaringer med. ”Recessionen i 2008 blev skabt af en boligboble i mange af de vestlige økonomier – det er pludselig næsten glemt i dag,” skriver Valgreen.

BØRSEN: KAA ANDERSENS RISIKOVILLIGHED

I samme moment fandt man onsdag en pudsig historie i Børsens ejendomssektion. Her fortæller ejendomsinvestoren Michael Kaa Andersen, at han har købt en engelsk hotelportefølje til 400.000 kr. pr. værelse, hvilket er under halv pris efter københavnske standarder. Kaa Andersen vurderer, at han fik porteføljen så billigt, fordi den sælgende kapitalfond lige havde fået nogle penge$ ind fra anden side. Han kan i øvrigt ikke forestille sig en hård brexit. Sådan taler en optimistisk mand med risikoappetit, og Kaa Andersen har endda i den grad brændt fingrene før – han tabte milliarder på finanskrisen for blot et årti siden.

Sten Thorup Kristensen