Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Superligaen går ind i den afgørende fase

Bruno Japp

lørdag 23. februar 2019 kl. 12:40

For de fem børsnoterede fodboldklubber er grundspillet i Superligaen nu gået ind i sin afgø-rende fase. Denne fase er startet meget forskelligt for de involverede klubber, og dermed for deres bagvedliggende børsnoterede selskaber.

Om mindre end en måned vil seks klubber have kvalificeret sig til Superligaens mesterskabsslutspil. Det vil give dem en massiv mediebevågenhed, store tilskuertal, glade (og gavmilde) sponsorer samt mulighed for at kvalificere sig til indbringende internationale turneringer.

For otte andre håbefulde klubber vil sæsonen ende med et nedrykningsslutspil, hvor man risikerer at blive sendt ned i 1. division. En sådan nedrykning koster som tommelfingerregel et økonomisk tab på 20-30 mio. kr.

Der står altså meget på spil for de involverede klubber i de første kampe efter vinterpausen, og dramatikken indfandt sig da også næsten øjeblikkeligt.

Brøndby
Efter en uafgjort kamp og et nederlag indledte Brøndby således anden halvdel af sæsonen med at fyre sin træner . Efter 22. spillerunde ligger Brøndby ganske vist nr. 4, men eftersom der kun er fire point mellem nr. 3 og nr. 10 er Brøndby på ingen måde sikret en plads i mesterskabsslutspillet.

Det samme gælder for AGF og AaB, som efter 22. spillerunde med fire kampe tilbage i grundspillet ligger henholdsvis nr. 7 og 10. Men reelt er der otte klubber, som kæmper en stort set lige kamp om Superligaens pladser nr. 3-6, så selv en 10. plads er ikke nogen katastrofe. Ikke endnu i hvert fald.

AaB Ligesom Brøndby har AaB også fyret sin cheftræner i denne sæson, og den nuværende cheftræner arbejder på en meget kortvarig kontrakt , som udløber den 30. juni. Om kontrakten bliver forlænget, afhænger sandsynligvis af, om AaB kvalificerer sig til mesterskabsslutspillet. Efter at have åbnet slutspurten med to nederlag i tre kampe – og tre nederlag i de seneste fem kampe – ser det ikke lyst ud for hverken AaB eller den sandsynligvis midlertidige cheftræner Jacob Friis.

AGF
Anderledes positivt ser det ud for AGF, som med en aktuel 7. plads kun er ét point fra den attraktive 6. plads. I modsætning til både Brøndby og AaB er AGF i gang med en god stime af resultater med fire sejre i de seneste fem kampe. Heraf to ud af to mulige efter vinterpausen. AGF er tilsyneladende kommet i form på det rigtige tidspunkt efter otte kampe uden sejr og fire nederlag på stribe i efter-året 2018.

FC København
Den eneste klub, hvor kassereren kan sove nogenlunde roligt er FC København, som har været kvalificeret til mesterskabsslutspillet et stykke tid. Efter 22. spillerunde havde klubben et forspring på 23 point til den 7. plads, som ikke giver adgang til mesterskabsslutspillet, og der er kun 12 point tilbage at spille om.

Klubben har vundet de seneste seks kampe i træk, og det eneste åbne spørgsmål i toppen af Superligaen er om FC København bliver overhalet som nr. 1 af FC Midtjylland. FC Midtjylland har vundet de seneste fem kampe i træk, og det seneste nederlag var netop til FC København.

Silkeborg
Den sidste børsnoterede klub skal vi en division ned for at finde. Silkeborg har i adskillige år været et elevatorhold mellem Superligaen og 1. division, men i modsætning til mange andre klubber har man været i stand til at tilpasse økonomien til holdets sportslige situation. Talrige nedrykninger har derfor ikke været livstruende for klubben.

Vinterpausen i 1. division varer længere end i Superligaen, så Silkeborg har endnu ikke været i kamp i 2019. Men efter sæsonens første 19 runder ligger klubben nr. 2, og hvis den placering holder, kvalificerer den til en oprykningskamp mod et af de nuværende Superligahold.

Eftersom 1. division ikke indeholder et slutspil i stil med Superligaens Mesterskabsslutspil er 1. division kun halvvejs gennem sæsonen på nuværende tidspunkt. Det er derfor alt for tidligt at konkludere noget om Silkeborgs endelig placering, og dermed også om indtægterne fra den sportslige del af Silkeborgs forretning i det kommende regnskabsår.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank