Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Fortsat svag beskyttelse af whistleblowers trods lovændring

Morten W. Langer

mandag 11. marts 2019 kl. 14:44

Folketinget strammer nu reglerne om whistleblowers, så myndighederne får bedre mulighed for at følge med i, hvad eventuelle whistleblowers indberetter. De finansielle virksomheder skal fremover kunne dokumentere alle indberetninger, og hvad de har foretaget sig for at håndtere mistanken. I Danske Banks hvidvasksag kunne det have gjort en stor forskel. Finanstilsynet erkender, at whistleblowers stadig risikerer at komme i klemme, og derfor ser tilsynet behov for en større whistleblowerpakke. Finansforbundet støtter forslaget.

I kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale strammer politikerne nu reglerne for whistleblowers, så muligheden for at myndighederne advares tidligere forøges. Et lovforslag har netop været til høring, men både Finanstilsynet og Finansforbundet mener, at stramningen burde være mere vidtgående. I forlængelse af Danske Bank sagen skriver Finanstilsynet i den seneste redegørelse fra 28. januar 2019 , at ”banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold fra den utilstrækkelige håndtering af hvidvaskrisici i filialen, (….) knap fire år efter den (første) whistleblower-henvendelse” (til bankens ledelse. Red) (Side 15 i redegørelsen).

Ifølge lovforslag pålægges finansielle virksomheder nu at skulle opbevare alle henvendelser fra whistleblowers, både fra nuværende og tidligere ansatte, så tilsynsmyndighederne kan kræve dokumentationen udleveret. Det vil alt andet lige gøre det vanskeligere for finansielle virksomheder at feje henvendelser fra whistleblowers ind under gulvtæppet, og undlade at tage action på den, og også at holde dem skjult for tilsynsmyndigheder.

Men lovforslaget er ikke tilstrækkeligt på dette punkt: Finanstilsynet skriver i sin redegørelse, at ”det vil understøtte Finanstilsynets arbejde, hvis der indføres et lovkrav om, at finansielle virksomheder har pligt til hurtigst muligt og af egen drift at underrette Finanstilsynet om forhold, som virksomhederne må indse er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.”

I dag omfatter den finansielle lovgivning løse formuleringer om, at finansvirksomheder ”skal have en whistleblowerordning, (der) skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.”

Eksempelvis i Danske Banks whistleblowerpolitik oplyses ikke, om der kan indberettes uregelmæssigheder anonymt, og om andre end ansatte kan indberette. Det oplyses, at indberetningen kommer til compliance afdelingen og behandles af revisionsudvalget. Der er altså ikke en uafhængig tredjepart involveret, der kunne være garant for uafhængighed og fortrolighed. Der kan angiveligt kun anvendes bankens intranet, og det nævnes, at der ”might be” mulighed for direkte indberetning til myndighederne. Faktum er, at Finanstilsynet i flere år har haft en hjemmeside , hvor ansatte i den finansielle sektor kan indberette anonymt.

Det anses for at være en stor barriere for whistleblowers lyst til at sladre, at der er rent ud sagt er elendig beskyttelse mod chikane, fyring eller anden ufordelagtig behandling fra virksomhedens side: I dag aftales whistleblower forholdene via ansættelsesaftalen, og det er ikke Finanstilsynets ansvarsområde. Tilsynet kan derfor ikke gribe ind overfor urimelig behandling af en ansat whistleblower, som derfor skal gå til domstolene for at få en eventuel erstatning.

Styrkelse af whistleblowerens retsstilling

På baggrund heraf indgik et politisk flertal i kølvandet på hvidvaskskandalen et politisk forlig om at styrke whistleblowers retsstilling. Lovudkastet omfatter, at den finansielle virksomhed skal kunne dokumentere, hvordan den har fulgt op på anmeldelser. Og for det andet skal (den svage) beskyttelse også fremover omfatte tidligere ansatte. Lovudkastet synes altså ikke for alvor at tage fat om de alvorlige problemer.

Det påpeges også af Finanstilsynet og i høringssvaret fra Finansforbundet: I Danske Bank redegørelsen skriver Finanstilsynet direkte, at det er ”Finanstilsynets opfattelse, (side 58) at der er grund til at se nærmere på, om beskyttelsen af whistleblowere og potentielle whistleblowere generelt kan styrkes (…) Der har været rejst spørgsmål om beskyttelsen af whistleblowere, og om finansielle virksomheder kan omgå whistleblowerordningens formål

ved at indgå tavshedsklausuler med deres ansatte. Der må ikke være tvivl om, at man som whistleblower er sikret mod ansættelsesretlige følger af en indberetning. Det er Finanstilsynets opfattelse, at en tavshedsklausul, som fø-rer til, at en ansat eller tidligere ansat ikke kan indberette lovovertrædelser til en whistleblowerordning, ikke vil være i overensstemmelse med intentionerne bag kravet om en whistleblowerordning, og at klausulen ikke vil være gyldig efter dansk finansiel lovgivning.(Side 59).”

Blandt andet har denne problemstilling været heftigt drøftet i relation til Danske Banks whistleblower.

Kulegravning af hele området

Finanstilsynet anbefaler en kulegravning af hele områ-det: ”Også andre initiativer til styrkelse af beskyttelsen af whistleblowere kan overvejes, eksempelvis omvendt bevisbyrde. Det vil betyde, at det er virksomheden, der skal bevise, at en opsigelse ikke er begrundet i den ansattes indberetning til en whistleblowerordning. Det kan også overvejes at styrke beskyttelsen af whistlebloweres identitet i forbindelse med civile retssager i form af navneforbud mv. eller ved at stille krav om, at henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning skal administreres af en uafhængig, ekstern part, f.eks. en advokat.”

Videre skriver tilsynet, at ”Finanstilsynet foreslår, at der ses på behovet for en whistleblowerpakke, der skal styrke beskyttelsen af whistleblowere for derved at øge sandsynligheden for, at medarbejdere med kendskab til overtræ-delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning indberetter til whistleblowerordningerne.”

Finansforbundet bakker op om tilsynets forslag: ”Hele whistleblowerområdet bør genovervejes for at styrke beskyttelsen af whistleblowere. Blandt andet ved at indføre omvendt bevisbyrde, så det er virksomheden, der skal bevise, at eksempelvis en opsigelse ikke skyldes medarbejderes indberetning som whistleblower,” siger næstformand Michael Budolfsen, fra Finansforbundet. ”Ligeledes er det vigtigt at styrke fortroligheden omkring whistleblowerens identitet samt øge erstatningen, hvis en whistleblower bliver afskediget eller chikaneret.”

For whistleblowers kan der være en redning på vej fra EU. Økonomisk Ugebrev skrev sidste efterår i en note: ”EU parat med bedre beskyttelse af whistleblowers: Guardian skriver, at “Employees who blow the whistle on corporate tax avoidance or cheating on product standards would be entitled to special legal status under a draft EU law. The European Commission wll next week propose legislation that intends to protect whistleblowers. Recent scandals have exposed the limited help available for people seeking to expose corporate behaviour in the public interest. Next month, Antoine Deltour, former PricewaterhouseCoopers employee who received a six-month suspended sentence for helping to reveal tax avoidance on an industrial scale , faces another court appearance. This is despite his conviction being overturned on appeal . Proponents of an EU whistleblower law argue it could have led to earlier exposure of the VW emissions scandal . Systematic cheating on clean-air tests at Europe’s largest car manufacturer was uncovered by the US Environmental Protection Agency.”

Senest har kommissionen udmeldt , at man vil gå i forhandling med Parlamentet for at finde modeller for at stramme de nuværende regler. Blandt andet overvejes det at fastsætte regler for sikrere kanaler, whistleblowers kan anvende til anmeldelser, og en bedre beskyttelse af whistleblowers mod chikane fra virksomheden, som er blevet ”afsløret.”

LINK TIL BAGGRUNDSINFO om whistleblowerordninger og beskyttelse af whistleblowers.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank