Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Medical Prognosis Institute positioneret til vækst

Peter Aabo

onsdag 29. april 2015 kl. 14:06

Medical Prognosis Institute (MPI) er et dansk biotekselskab stiftet tilbage i 2004, med diagnostik inden for cancersygdomme som fokusområde. MPI’s primære produkt er den patenterede og banebrydende diagnostiske teknologi DRP (Drug Response Prediction), der som navnet antyder, er en teknologi der baseret på kræftpatientens specifikke genetiske fingeraftryk, såkaldte biomarkører, kan forudsige effekten af forskellige typer kræftmedicin inden for en række forskellige kræftformer. Særligt over de seneste to år har DRP-testen opnået validering gennem test foretaget hos amerikanske statistikere med ekspertise inden for kræftmedicin. DRP-testen er blevet testet i 26 kliniske studier, hvoraf de 22 studier med statistisk sikkerhed har været i stand til at forudsige, hvilke kræftpatienter der ville have gavn af en given medicin. 

I oktober 2013 blev MPI optaget til handel på Nasdaq First North efter at man i månederne forinden havde rejst 9,5 mio. kr. fra eksisterende såvel som nye aktionæ-rer med henblik på etablering af den førnævnte amerikanske salgsorganisation.

MPI er grundlagt af Steen Knudsen, professor ved DTU og førende forsker indenfor bioinformatik og udvikling af DNA-chips. Han fungerer i dag som MPI’s forskningsdirektør. Adm. direktørposten varetages af Peter Buhl Jensen, professor i onkologi, og desuden stifter af det cancerfokuserede biotekselskab TopoTarget, som siden er fusioneret ind i Onxeo. Bestyrelsesformand er Jørgen Søberg Petersen, som tidligere har varetaget ledende forskningsstillinger i Novo Nordisk, Lundbeck og Zealand Pharma.

Solidt nyhedflow relateret til DRP
I 2013 blev DRP-teknologien færdigudviklet og patenteret til mere end 60 kræftlægemidler i USA og samtidig har MPI etableret et amerikansk datterselskab med henblik på at fremskynde et kommercielt gennembrud for DRP-teknologien.

Siden begyndelsen af 2014 har MPI fremlagt en lind strøm af positive nyheder:

– I februar 2014 har MPI offentliggjort publikation af resultater med DRP-testen i 42 brystkræftpatienter behandlet med østrogenrecepter-hæmmeren Fulvestrant. Forsøget påviste, at DRP med statistisk signifikant sikkerhed var i stand til at forudsige, hvilke patienter der ville få gavn af behandlingen. Næste trin vil være at anvende DRP-testen i et langt større klinisk studie med Fulvestrant.

– I april 2014 indgik MPI en strategisk samarbejdsaftale med Translational Drug Development (TD2), et amerikansk kræftmedicinsk selskab med faciliteter og ekspertise indenfor præklinisk afprøvning samt design af kliniske studier. Aftalen giver TD2 adgang til DRP-platformen, mens MPI får gavn af TD2’s omfattende kommercielle netværk inden for industrien, der synliggøres af at TD2 gennem tiden har arbejdet med mere end 350 biotek- og farmaselskaber og har gennemført kliniske studier med mere end 400 nye kræftlægemidler. MPI vil desuden etablere eget forskningslaboratorie i forbindelse med TD2’s faciliteter.

– I maj 2014 har MPI offentliggjort at et klinisk fase I studie med Liplasome Pharmas kræftmiddel LiPlaCis har anvendt DRP-teknologien til at udvælge de forsøgspatienter som med størst sandsynligvis vil have positiv effekt af behandlingen.

– I September 2014 har MPI offentliggjort, at DRP-teknologien i et studie med 600 tyktarmskræft-patienter var i stand til med statistisk sikkerhed at forudsige følsomheden over for behandling med den bredt anvendte kemoterapi 5-FU. De patienter som DRP-testen spåede ville have gavn af 5-FU behandling, havde en reduceret dødelighed på 53% i forhold til patienter som modellen forudsagde ikke ville have gavn af 5-FU behandling.

– I november 2014 har MPI indgået en aftale med Alion Pharmaceuticals omkring anvendelse af DRP-testen til at udvælge patienter til et fase I studie med Alions ionkanal hæmmer program.

– I februar 2015 påvistes, at DRP-testen kunne forudsige hvilke af 116 patienter med ubehandlet lymfekræft af typen DLBCL (Diffust Storcellet B-Celle Lymfom), der ville have gavn af standardbehandling bestående af kemococktailen CHOP. MPI forventer dog at det kommercielle potentiale ligger i 2. og 3. linjebehandlingen, da langt færre patienter her responderer på behandlingen, hvorfor det er vital betydning at kunne udvælge den rette medicinering.

I tillæg til DRP-platformen, der som sagt har til formål at vælge den rette medicin til patienterne, arbejder MPI også med at udvikle en gentest til at udpege kræftpatienter der er i højrisikogruppen for kræfttilbagefald efter at være blevet erklæret helbredt. MPI modtog i den forbindelse i oktober 2013 3,5 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til udvikling af gentesten Lung Prognostic Chip (LPC), med henblik på at identificere lungekræftpatienter, som med stor sandsynlighed vil få tilbagefald efter indledende helbredende strålebehandling. Det skønnes, at ca. 30% af patienterne med tiden vil få kræfttilbagefald. Hidtil er to mindre studier afsluttet med succes. I juli 2014 er et større 5-årigt forsøg med LPC i stadie 1a lungekræftpatienter blevet udvidet med en gentest relateret til såkaldt messengerRNA (MRNA), hvilket betyder, at offentliggørelse af forsøgsresultaterne nu først ventes i indeværende halvår. Er resultaterne positive ventes LPC lanceret som diagnostisk test på markedet i både Europa og USA.

Kapitaltilførsler giver lang runway
Som børsnoteret på Nasdaq First North er MPI kun forpligtet til at fremlægge regnskab på halvårlig basis. Seneste offentliggjorde regnskab er således for 1.halvår 2014, hvor man kom ud med et nettoresultat på -2,6 mio. kr., hvilket er ca. 2 mio. kr. ringere end 1.halvår 2013. Særligt de eksterne driftsomkostninger er røget kraftigt i vejret med 144% til 3,1 mio. kr.

Til gengæld er den ellers pressede likviditet forbedret drastisk til 11,5 mio. kr. per 30. juni 2014 takket være kapitaltilførsler fra nye og eksisterende investorer i 2. halvår 2013 og igen i maj 2014. Hertil kommer endnu en kapitalrejsning i oktober 2014 denne gang med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Her er der til kurs 180 kr. rejst et bruttoprovenu på yderligere 10 mio. kr. MPI forventer et driftsunderskud på 4-7 mio. kr. i hele 2014. På den baggrund vurderer vi, at MPI ved udgangen af 2014 har et kapitalberedskab på ca. 18,5 mio. kr., hvilket bør være rigeligt til at sikre driften i de kommende 3 år. Den forretningsmæssige del af MPI vurderer vi som lovende. Der er ingen tvivl om at fremtiden vil være personlig medicinering tilrettelagt ud fra patientens specifikke genetiske aftryk, således at man undgår at kaste offentlige midler efter dyr medicin som i mange tilfælde alligevel ikke virker efter hensigten. De mange positive kliniske data og aftaler MPI har indgået over de seneste par år, tæller som validering af investeringscasen, men vi savner dog fortsat kommercielle aftaler der for alvor skaber omsætning i selskabet. Vi forventer positive resultater fra lungekræft-biomarkøren LPC i løbet af de kommende måneder, hvilket vil kunne rykke kursen pænt opad, da vejen så er banet for markedsgodkendelse i USA og EU. Samtidig vil der med al sandsynlighed blive fremlagt yderligere positive resultater i 2015 med DRP-testen og muligvis også nye kliniske partneraftaler. Med ca. 1,1 mio. aktier udestående handles MPI til en børsværdi omkring 200 mio. kr., hvilket svarer til ca. 11 gange det estimerede kapitalberedskab og en K/I på 9. Med det forventede positive nyhedsflow og den solide likvide beholdning for øje, er dette ikke en specielt aggressiv prissætning.

Vi indleder dækning af Medical Prognosis Institute med en købsanbefaling og et 6-måneders kursmål på 300 kr. per aktie.

Peter Aabo

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank