Erhvervsstyrelsen vil kulegrave vederlag i erhvervsdrivende fonde

Efter at have haft fokus på at få de ca. 1300 erhvervsdrivende fonde til at forholde sig til Anbefalingerne om god Fondsledelse, går styrelsen nu et skridt videre og strammer grebet om mere substantielle interne ledelsesforhold. Der vil blive sat fokus på lovstridige overdrevne vederlag til fondenes bestyrelser og daglige ledelser, samt administrationsomkostninger.

Erhvervsstyrelsen vil i forhold til tilsynet omkring de ca. 1300 erhvervsdrivende fonde i 2019 sætte fokus på de vederlag, der gives til ledelsen af fonden og på andre administrative omkostninger. Det fremgår af den nye årsberetning fra Erhvervsstyrelsen, som Økonomisk Ugebrev omtalte i den seneste udgave.

I årsberetningen oplyses det, at ”Erhvervsstyrelsen vil udarbejde en analyse herom med henblik på at få indsigt i, hvordan fondenes størrelse, aktiviteter og administration påvirker størrelsen på vederlaget til fondenes ledelse og andre administrative omkostninger.”

Kortlægningen skal understøtte en grundigere såkaldt temakontrol af fondenes ledelsesvederlag m.v. Styrelsen har tilsyneladende en mistanke om, at der i visse fonde er bestyrelser, som er lige lovlig gavmilde over for sig selv, når det gælder tildeling og fastsættelse af vederlag. Som bekendt er fondene karakteriseret ved, at der ikke er en overkontrol i form af aktionærer. Den rolle bliver myndighederne derfor nødt til at påtage sig.

”Erhvervsstyrelsen vil fokusere kontrolindsatsen på samme tema for derved at få bragt lovstridige ledelsesvederlag m.v. til ophør og sætte fokus på fondes administrative omkostninger. Erhvervsstyrelsen vil derfor kontrollere en række fonde, som udtages til kontrol på baggrund af risikofaktorer, som identificeres i den udarbejdede analyse,” skriver Erhvervsstyrelsen.

Anbefalingerne følges i stigende grad

Erhvervsstyrelsen konstaterer også, at de erhvervsdrivende fonde de seneste år er blevet langt bedre til at forholde sig til Anbefalingerne om god Fondsledelse. Af de knap 1300 fonde viste 2017-kontrollen, at antal fonde, der slet ikke omtalte god fondsledelse, faldt til 53 mod 409 to år tidligere. Antal fonde, der ikke forholder sig til hver enkelt anbefaling, eller fonden skriver ”Følger alle, bortset fra…” er faldet til 155 mod 455 to år tidligere. Andre 23 fonde skriver, at de er på vej med rapportering om god fondsledelse. Styrelsen skiver, at kontrollen af 2017-regnskabsperioden har vist, at antallet af fonde, der har forholdt sig til hver enkelt anbefaling, er mere end firedoblet på to år, hvilket i høj grad må være et resultat af den tidligere indsats, hvor alle fonde med mangelfuld efterlevelse blev kontaktet.”

Kontrollerne af fondenes redegørelser har vist, at efterlevelsen i høj grad følger størrelsen på fonden (målt på egenkapital), idet efterlevelsesniveauet konsekvent forbedres, jo større en egenkapital, fondene har, skriver styrelsen, der endnu ikke har skruet bissen på ved at benytte sanktionsmuligheder med bøder til ledelsesmedlemmerne.

Erhvervsstyrelsen følger op på resultaterne

”Erhvervsstyrelsen vil følge op på disse resultater i 2019 ved at give påbud for manglende efterlevelse, fremsende vejledningsbreve og afholde dialogmøder i samarbejde med Komitéen for god Fondsledelse. På den måde skabes en bedre forståelse for lovkravet blandt de resterende fonde med mangelfuld efterlevelse,” oplyses det.

Anbefalingerne om god Fondsledelse har været uændret siden starten. Sidste år blussede debatten op om nødvendige moderniseringer, efter at formand for Lundbeck Fonden, Jørgen Huno Rasmussen, kritiserede de danske anbefalinger om fondsgovernance for at være for slappe. Nu er det på tide at stramme de slappe elastikker omkring fondsbestyrelsernes uafhængighed, sagde han. Også selvom han godt ved, at han stikker hånden ind i en hvepserede.

Jørgen Huno udtalte: ”Anbefalingerne bør strammes til et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige. Og anbefaling 2.3.5 bør strammes til, at ikke engang som mindretal bør nogen nuværende eller tidligere direktører i dattervirksomheder kunne blive medlem af fondsbestyrelsen. Målet er at sikre, at driftsselskabet ikke har nogen direkte eller indirekte indflydelse på sin ejer.”

Han frygter, at tidligere direktører som bestyrelsesmedlem kan blive overdommer og evaluere og overvåge egne investeringer, aktiviteter og tiltag, som direktøren selv har initieret som direktør.