Anmeldelse: Ulighed giver også nye muligheder

Økonomisk ulighed bliver per definition betragtet som noget dårligt. Men der er også nogle konsekvenser af uligheden, som giver enorme erhvervsmuligheder. Det er ganske enkelt blevet en vækstfaktor. Men det kræver, at virksomhederne tænker anderledes. De skal først og fremmest gøre sig klart, at de helt store gevinster i ulighedens, globaliseringens og digitaliseringens tid kommer ekstremt hurtigt, hvis de gribes rigtigt an, og at det er nødvendigt at tænke globalt, hvis man vil udnytte chancerne.

Sådan lyder konklusionen i bogen ”Global Inequality”, skrevet af en af verdens førende eksperter i ulighed, økonomen Branko Milanovic. Han har gennemført et mere dybdeborende arbejde om ulighed end økonomen Thomas Piketty, mener mange. Han betragter godt nok uligheden som et stort problem, og det belyser han til tider sarkastisk. Men han peger også på de konsekvenser, der giver nye muligheder for erhvervslivet.

Den globale ulighed holder i stigende grad flyttedag til hele Asien og ikke kun til Kina. Virksomheder skal altså fokusere endnu mere på Asien, hvis man vil være på vækstmarkeder. Det er de rigtigt rige, der driver væksten.

Fem procent af de rigeste i USA har næsten lige så megen indkomst som hele den amerikanske middelklasse. I 1979 stod middelklassen for 26 pct. af den samlede indkomst – eller forbruget – i USA. I 2010 var andelen faldet til 21 pct. De rige forbruger flere luksusgoder end hele middelklassen. Det er en velkendt tendens, at de rige sætter sig på mere og mere.

Winner takes it all
Det mest interessante i hans analyse er, at væksten sker efter formlen: Winner-takes-it-all. Ny teknologi (herunder digitalisering), globalisering og opsamling af kapital hos ganske få procent velhavere har gjort skalering langt mere påkrævet og effektiv end tidligere. Det er blevet langt lettere end før at sælge den samme vare til millioner af forbrugere i kraft af internettet.

Og mulighederne for at gøre en vare eller serviceydelser skalérbar er øget dramatisk, f.eks. kan læger yde ikke bare rådgivning, men også udføre operationer via nettet med hele verden som marked og ikke kun sin egen klinik. Det er globaliseringen, der gør det muligt at få en global afsætning, og det er teknologien, der gør det muligt at få afsætningen på no-time.

Det viser high-tech selskaber de seneste fem-ti år, f.eks. det tyske fintech-selskab, Wirecard, der på børsen er blevet mere værdifuld end Deutsche Bank. Forfatteren peger også på en anden udvikling, selv om der ikke er en klar tendens. Han siger, at når de fem procent rigeste efterspørger en konstant voksende del af højkvalitetsprodukter, vil virksomhederne også fokusere mere på dette segment, hvor profitten er størst, end på middelklassen, som gradvist vil få dårligere produkter og serviceydelser.

De fem procent har også en betydelig politisk indflydelse, og dermed får de indflydelse på, hvordan statens penge bruges. De rige har en interesse i, at der bruges endnu flere penge på sikkerhedssektoren fra militæret til vagter i beboelsesejendomme og shopping centre frem for på uddannelser og sundhed til flertallet. Når der samtidig skabes et frygtens klima via medierne og politikerne, så stiller middelklassen sig tilfreds med konstant at bruge flere penge på sikkerhed.

Flere penge til ødelæggelse og sikkerhed
I analysen drager Milanovic nogle konklusioner, som han véd, mange vil kalde underlødige: Der bruges konstant flere penge på ødelæggelse og sikkerhed. ”De fattige i USA udkæmper krige, som middelklassen finansierer, og som gavner de rige.” Men det interessante er dog, at han peger på nogle gode og negative tendenser, ingen kan ignorere, og det gælder især, når han analyserer forholdet mellem rige og fattige nationer – mellem dynamiske og stillestående.

Mens mange nye økonomier – især i Asien – vokser i kraft af globaliseringen og teknologioverførsel, og som igen giver et enormt boost til en lokal middelklasse og overklasse, så synker Afrika hen i stilstand. Det er kun de asiatiske lande, der for alvor er halet ind på den rige verden.
”Global Inequality”, Branko Milanovic, Belknap/Harvard, 299 s., 16,53 dollar.