176 kunder i AP Pension besluttede i denne uge at stævne pensionsgiganten for at have snydt dem for millioner af kroner på deres pensioner. Pensionisterne er blevet sat voldsomt ned i årlige pensionsydelser, efter at have takket ja til et omvalg af pensionsordninger. Sagen kan være principiel for hele branchen.
En række af landets tungeste pensionsbosser skal nu afgive forklaring i retten omkring, hvordan mange tusinde pensionister har fået beskåret deres månedlige pensionsudbetalinger på op mod 30 procent af det, de er blevet lovet, mens de sparede op til pension. Det drejer sig blandt om den nuværende adm. direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen, Søren Dal Thomsen, der tidligere var direktør samme sted, samt forhenværende direktør Steen Jørgensen, der var direktør i Finanssektorens Pensionskasse (FsP), indtil denne for år tilbage blev opslugt af AP Pension.
Pensionisterne holder særligt de to sidstnævnte ansvarlige for, at de i dag føler sig franarret ultrasikre traditionelle pensioner med en garanti for udbetalingerne.
PRESSET PENSIONSSEKTOR
”Jeg er glad for, at der har været så stor en opbakning til at føre de individuelle søgsmål. Ud af 211 deltagere i gruppesøgsmålet er der fortsat 176, der bakker op om sagen. Det vidner også om, at mange føler sig dårligt behandlet af AP Pension i forbindelse med omvalget i 2011 og den manglende orientering i den forbindelse. Det er vores opfattelse, at AP Pension gennem søgsmålet har ønsket at få lukket denne sag. Men utilfredsheden og skuffelsen over AP’s håndtering af sagen er så stor, at de fleste ønsker at få rettens ord for, om AP Pension har opført sig korrekt og ærligt ved at fortie meget vigtige oplysninger overfor en betydelig del af deres medlemmer,” siger Per Lysdahl, der er formand for foreningen af utilfredse pensionskunder. For at forstår den situation, pensionisternes er havnet i, skruer vi tiden tilbage til sommeren 2011: Her var hele pensionssektoren i store vanskeligheder med de løfter, de i årevis havde udstedt til danskerne i de traditionelle pensioner med en rentegaranti. Sektoren kom under et voksende pres i takt med, at renten faldt, og de ikke kunne honorere løfterne på den lange bane.
FsP var ingen undtagelse, og da man ikke kunne tvinge kunderne til at opgive deres garantier, blev der gennemført et forhastet omvalg af pensionsordninger. Kunderne fik i et omvalg tilbud om at få et nyt, moderne produkt, hvis de opgav deres garantier – med løfter om højere afkast i fremtiden.
Men FsP og Steen Jørgensen glemte efter det oplyste fuldstændig at oplyse kunderne om, at de samtidig påtog sig en meget stor risiko for, at de selv skulle betale regningen, hvis de levede længere end forudsat. En regning, der før var dækket af pensionskassen i de traditionelle garantiprodukter.
Omvalget gik helt galt, da Steen Jørgensen og Co. i FsP malede et alt for rosenrødt billede af de nye pensionsprodukter. Først krævede Finanstilsynet, at hele omvalget gik om. Og senere – efter AP Pension året efter overtog FsP – at man skulle betale godt 200 mio. kr. tilbage til nogle af kunderne.
For der gik ikke lang tid før den daværende direktør Søren Dal Thomsen i AP Pension opskrev levetiderne – og dermed samtidig nedskrev pensionerne for de tidligere medlemmer af FsP. Og det er det, de 176 pensionister i dag bestrider, at de blev gjort opmærksomme på dengang. ”Det er vigtigt for os at få taget stilling til det afgørende i denne sag, nemlig om vi har fået tilstrækkelige oplysninger om, at vi overtog levetidsrisikoen i forbindelse med omvalget. Det mener vi ikke, vi har. Det fremgår overhovedet ikke af omvalgsmaterialet. Under gruppesøgsmålet er dette problem slet ikke behandlet, idet det her alene drejede sig om, hvorvidt nogle formelle krav var opfyldt,” siger Per Lysdahl.
TO KRAV
Nu kræver de 176 pensionister først og fremmest, at deres pensioner bliver ændret, som havde de ikke sagt ja til de nye og mere usikre pensionsprodukter. En række af de sager har været testet i Ankenævnet for Forsikring, hvor pensionisterne fik medhold i de fleste af deres påstande, men med stemmerne tre mod to fik kunderne ikke medhold i at få ændret deres pensioner.
Sekundært – og måske mere sandsynligt – ønsker pensionisterne, at det er AP Pension, der nu må bære omkostningerne ved levetidsforlængelserne – altså at kundernes pensioner nu er blevet trukket ud over flere år med dertil hørende nedsættelse af de årlige udbetalinger.
Økonomisk Ugebrev bringer i næste udgave AP Pensions kommentarer til sagen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.