Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Opgør om ”aben” i Nordeas hvidvasksager spidser til

Morten W. Langer

mandag 24. juni 2019 kl. 2:05

Forleden kom det frem, at Nordeas hovedsæde i Danmark er blevet ransaget af Bagmandspolitiet. Sagen er markant anderledes end Danske Banks hvidvasksag, som foregik uden for landets grænser. Ifølge erhvervspressen peger pilene mod Nykredits topchef Michael Rasmussen og flere af hans meddirektører, som tidligere var i Nordea.

Udefra set ligner det fuldstændig et matadorspil, hvor aktørerne er en stribe af finanssektorens nålestribede topchefer, og hvor det handler om, hvem der skal ”i fængsel,” og hvem der bevarer æren og ejer hoteller på de dyreste adresser. Bemærkelsesværdigt er det, at JP Finans nærmest med ekspresfart gravede ud, at der havde været ransagning hos Nordea, og hvilke personer, politiet særligt har fokus på.

En gennemgang af medieforløbet viser, at både bagmandspolitiet, Nordea og senere Nykredit først kom på banen med kommentarer efter henvendelse fra medierne. Man kan lave motivefterforskning i flere retninger for at få en idé om, hvem der har lækket sagen til medierne. Men det synes åbenlyst, at Nordea vil kunne vinde imagepoint på at få pilen til at pege over mod Nykredits nuværende topledelse, der beviseligt havde ledelsesansvar for de operationer i Nordea.

PÅ DANSK JORD

Sagen om bagmandspolitiets ransagning af Nordea blev breaket af Finans.dk, der blandt andet skrev om sagen: ”Den nye ransagning indikerer ifølge Finans’ kilder, at sagen nu er i en fase, hvor efterforskerne forsøger at få overblik over, hvem der vidste hvad i banken – og hvem der gjorde hvad. Ifølge bagmandspolitiet er den foretaget, fordi der er kommet nye oplysninger i sagen.”

Videre skriver erhvervsmediet: ”Mens Danske Banks hvidvasksag skiller sig ud som en af de største kendte sager i verden, er Nordeas sag speciel, fordi den fandt sted på dansk jord i Nordeas danske bank. Det er dermed ansatte i Danmark, som har spillet en rolle i sagen.”

Nordea mistænkes for at have overtrådt hvidvask-reglerne i bankens Vesterport-filial, der havde en stor portefølje af velhavende internationale kunder, som har anvendt banken til hvidvask af flere mia. kroner. Vesterport-afdelingens internationale afdeling lukkede i 2014.

Mistanken om hvidvask i Vesterport-filialen kom frem i marts i år, og Finanstilsynet skrev i en kommentar til sagen, at ”de nye oplysninger viser, at problemerne med hvidvask i Nordeas Vesterport-filial var meget alvorlige, og at de mangler, som Finanstilsynet gav påbud om, reelt kan have ført til, at banken blev brugt til hvidvask.”

Med andre ord er sagen ikke ny, men fokus på udvalgte personer er ny. I Nordeas kommentar til den aktuelle ransagning lægges klart afstand til den dagældende praksis, og det pointeres, at der skete en strategiændring i 2014, hvorefter fokus lå på nordiske kunder.

I mediernes helt aktuelle dækning af sagen har det været påfaldende meget fokus på den rolle, som Nykredits nuværende topledelse har spillet. Hvis Nordea har ønsket at dreje fokus væk fra banken, kan man påstå, at det er lykkedes. Nordea står formentlig til en stor bøde, og den er der allerede hensat til. Men kan der også gøres personligt strafansvar gældende, vil det være i Nordeas interesse, at det rammer personer, som for længst har forladt Nordea. I Dansk Banks hvidvasksager har bagmandspolitiet som bekendt allerede sigtet Danske Bank og tidligere CEO Thomas Borgen. At det kan ende meget galt for de ansvarlige, viser en dom fra Københavns Byret fra april i år, hvor en tidligere direktør for et vekselbureau blev idømt fire års fængsel for medvirken til hvidvask for 57 mio. kr.

LUKKET EFTER CHEFSKIFTE

Spørgsmålet er nu, hvad politiets ransagning vil vise omkring de tidligere Nordea-chefers viden om de problematiske transaktioner, herunder email-korrespondance, hvor man måske har udvekslet informationer om trafikken. At der var viden i banken om, at transaktionerne måske ikke var clean, antydes af, at Vesterports filial for internationale transaktioner blev lukket i 2014 efter et chefskifte.

Àfdelingen blev lukket af landechef Peter Lybecker kort tid efter hans tiltræden som landechef i Danmark i juni 2014. Filialen for udenlandske kunder ved Vesterport var aktiv under Anders Jensen, der i dag er koncerndirektør og risiko- og compliance-ansvarlig i Nykredit, og Michael Rasmussen, der er adm. direktør for Nykredit.

Michael Rasmussen, forlod Nordea i marts 2013, hvor Anders Jensen overtog styringen af Nordea Bank Danmark.
MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank