Polaris-chef: Mange ”ældre” porteføljeselskaber skal sælges nu

Efter to års nedture i markedet med stadigt færre virksomhedshandler forventer Jan Johan Kühl, managing partner i kapitalfonden Polaris Equity, at antallet af handler vil stige i 2026. Kapitalfondene har længe haft svært ved at komme af med virksomheder i deres porteføljer, de har opkøbt til højere værdiansættelser i 2021-2023. Særligt i et usikkert marked som nu giver det muligheder for at gøre gode køb, fortæller han til fagredaktør Peder Bjerge.

Tempoet inden for private equity har ikke imponeret de seneste år, og de mest positive prognoser anvender logikken: Nu har det snart længe været så stille på markedet, at der må ske noget.

Indtil nu har det europæiske marked lidt under, at fondene har købt virksomheder for dyrt i 2022-2023, og nuværende værdiansættelser på de samme selskaber ligger 20-30 pct. lavere på grund af højere renter, lavere risikovillighed og en afventende holdning efter geopolitisk uro, lyder analysen.

Alligevel er markedet begyndt at skimte lys forude i tunnelen. Håbet er bare, at det ikke er et modkørende tog. Umiddelbart ser det nordiske marked lige nu ”ikke supergodt ud,” erkender Jan Johan Kühl, blankt. Og de to foregående år var heller ikke gode, understreger han:

”Hvert eneste kvartal sidste år var dårligere end det foregående målt på antal større handler, altså de handler i størrelsesordenen over et par hundrede millioner danske kroner.”

”Og det, der trods alt er blevet handlet, har været høj-kvalitetsaktiver med beskyttede slutmarkeder. Købere er helt vilde med virksomheder med recurring revenues og gode vækstrater. Men så mange af den slags virksomheder er der trods alt heller ikke, så derfor har antallet af handler indtil nu været lavt.”

Alligevel er Jan Johan Kühl, ligesom det europæiske konsulenthus Roland Berger, forsigtigt optimistisk. Den seneste prognose fra Roland Berger argumenterer for, at det europæiske private equity-marked vil tage yderligere fart i løbet af 2026, hvis man skal tro deres survey udgivet 19. januar, der også er positiv i forhold til Norden.

”Det nordiske marked for private equity er ved at tage fart med positiv momentum siden november 2025. Når vi ser frem mod 2026, forventer vi et stærkt år (…) Vi forventer at se flere regulære auktionsprocesser, fortsat konsolidering i markedet og endda enkelte børsnoteringer. Også selv om den nuværende markedsuro igen gør det usikkert, hvilket afspejler det foranderlige landskab for private equity i regionen,” lyder analysen. Også de seneste prognoser fra bl.a. KPMG er forsigtigt optimistiske:

”De nordiske PE-markedsudsigter for slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 forbliver forsigtigt optimistiske, støttet af lempeligere finansieringsbetingelser, selektiv IPO-aktivitet og interesse for robuste sektorer. Dog vedvarer ujævne finansieringsomkostninger og geopolitiske risici.”

Nødt til at sælge

Jan Johan Kühl påpeger, at mange kapitalfonde i det nordiske marked har brug for at komme af med porteføljeselskaber, der er ved at nå ”aldersgrænsen”. Han fremhæver en tendens, der gør sig særligt gældende for nordiske kapitalfondes porteføljer af virksomheder til en værdi over ca. 200 mio. kr.

”Vi kan se, at ca. 40 pct. af den type virksomheder i Norden har ligget over fem år i porteføljen. Og 14 pct. af dem har været ejet i mere end otte år. Så det er ret gamle selskaber, fondene sidder med i deres porteføljer. Indtil nu har fondene generelt ventet på bedre tider. Men på et eller andet tidspunkt er de nødt til at sælge,” siger Jan Johan Kühl.

”Har man penge, kan man få gode køb nu, forudsat selvfølgelig man kan blive enige om prisen,” tilføjer han.

Det springende punkt er, at køberne over en bred kam vil have den grundlæggende usikkerhed faktureret ind i priserne, understreger han. Her er det geopolitiske den store ubekendte, hvor særligt Kina fylder meget for ham, selv om det ikke fylder meget i de danske medier.

Jan Johan Kühl fremhæver, at i takt med, at kineserne taber på det amerikanske marked, vender de sig mod Europa. Og på mange punkter er kineserne foran europæerne teknologisk, hvad der igen udgør en fare for de virksomheder, som ligger i de forskellige porteføljer.

”Men ser vi på Europa, ser vi positivt på markedet med stigende investeringer i digitalisering, forsvar mv., som kommer til at bidrage til øget vækst. Ser vi på forbrugerne, har de det egentlig godt i Europa. De bruger bare ingen penge for tiden. Men på et eller andet tidspunkt vil de igen sætte gang i forbruget.”

Peder Bjerge