Finanstilsynet har som bekendt øget fokus på bankernes investeringsprodukter, som kan være underskudsgivende for kunderne. Økonomisk Ugebrev har sat fokus på investeringsforeninger med korte obligationer, der jo aktuelt har minusrenter. Bankerne tjener alligevel trecifrede millionbeløb på den type afdelinger. Hvad siger eksperter, bankerne og Finanstilsynet?
Økonomisk Ugebrev har til en stribe af de store banker med tilhørende investeringsforeninger sendt følgende spørgsmål: Med den aktuelle effektive rente på korte statsobligationer på ca. minus 0,2 procent, og ÅOP på mellem 0,2 og 0,4 procent, er der udsigt til, at jeres afdelinger med korte obligationer kan blive tabsgivende for kunderne. Hvad er jeres vurdering af dette billede?
INGEN UDSIGT TIL AFKAST
Men før vi hører bankerne, skal vi høre, hvad Finanstilsynet og en af landets mest indsigtsfulde professorer på området siger. Professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet siger om afdelingerne med korte obligationer: ”Med det aktuelle rentebillede er der ingen udsigt til, at kunderne kan få et positivt risikojusteret afkast efter omkostninger. De kan holde det lidt skjult ved at tage risiko (lange obligationer, realkredit og corporate bonds). Men så er det ikke risikofrit. Jeg ved ikke om investeringsforeningerne har et ansvar, hvis de ellers oplyser korrekt om, hvad produktet indeholder.”
Videre siger han: ”Men rådgiverne sidder i en klemme. Det er simpelthen ikke foreneligt med ordentlig rådgivning at sælge den slags. En ordentlig rådgiver vil kraftigt fraråde investering i obligationsafdelinger. Og hvis de tager risiko, skal de klart oplyse om det. Kunderne har jo et fint alternativ, nemlig kontant på en nulrentekonto i en bank. Der er indskydergaranti (100.000 euro), så det er helt risikofrit. Problemet har sådan set altid været der. Det er bare supersynligt nu.”
Fra Finanstilsynet siger direktør Jesper Berg: ”Salg af investeringsprodukter er et tema, som Finanstilsynet har sat fokus på gennem længere tid, blandt andet i forbindelse med risikobilledet i januar, Lokale Pengeinstitutters årsmø-de og senest markedsudviklingsartiklen om investerings-
fonde. Som vi har oplyst i forbindelse med sagen om Danske Bank og Flexinvest Fri, at vi også vil have fokus på det i det fremadrettede tilsyn. Vi har også indskærpet, at pengeinstitutterne i forhold til investorbeskyttelsesreglerne og god skik-reglerne er forpligtede til kun at rådgive kunderne om produkter, der er i kundernes egen interesse.”
Videre siger han: ”Risikoen for dårlig rådgivning er særligt stor, når det drejer sig om kunder med en lav risikopræ-ference, en kort horisont for opsparingen eller begge dele. For disse kunder er det ikke en løsning, at de kommer længere ud af risikokurven, end deres præferencer og økonomiske forhold kan bære. Nul pct. i rente på en indlånskonto er i dag et meget konkurrencedygtigt produkt. Investering i værdipapirer med lav risiko kan – efter omkostninger – vanskeligt konkurrere med en nulrentekonto.”
SVAR FRA BANKERNE
Fra Danske Bank siger investeringschef John Poulsen: ”Renten på korte statsobligationer har været negativ siden 2016. Alligevel har Danske Invest-fondene med korte obligationer hvert år i denne periode givet et positivt afkast efter omkostninger. Dette er lykkedes via en god aktiv styring af porteføljen, og så har de faldende renter været en medvirkende faktor. Når det er sagt, er det vigtigt, at vi er bevidste om situationen med lave forventede afkast på obligationerne og at der er investorer, hvor disse fonde i perioder ikke er relevante.”
Fra BankInvest har vi modtaget følgende svar: ”De seneste fem år har Korte Danske Obligationer (KDO) formået at levere et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 1 pct. efter omkostninger. Afkastet til kunderne er ÅTD + 0,5 pct. efter omkostninger. Centralbankerne har vist, at renten kan gå under nul – altså være negativ. Men det er vigtigt at fremhæve, at KDO – udover at produktet har leveret positive afkast ind til videre efter omkostninger – også har en vigtig egenskab som en risikodæmpende komponent i en portefølje. I de situationer, hvor aktierne falder, f.eks. pga. økonomisk afmatning, vil renten typisk falde og obligationskurserne stige og dermed dæmpe det samlede tab på porteføljen.”
Hverken Danske Bank eller BankInvest forholder sig dermed til, at kursrisikoen på tiårige statsobligationer og andre korte obligationer er betydeligt større end tidligere. Læs bankernes svar i fuld længde her .