Sådan lyder en af kommentarerne til bankernes nye praksis med minusrenter på bankbogen. 57 procent af 933 respondenter i Økonomisk Ugebrevs survey om minusrenter svarer, at de finder det ”meget urimeligt” eller ”urimeligt” med bankernes minusrenter. 36 procent finder det meget rimeligt eller rimeligt med minusrenter til at forbedre bankernes indtjening. Men der bliver også skudt på centralbankerne.
Her er en række hurtige shots fra respondenterne:
”Bankerne leger med ilden – hvad gør de den dag, mange nok vil hæve deres kontanter på samme tid? Arrogance bliver flere bankers død…”
”Mærkværdig forretningstankegang, at når de er uvillige til at udlåne de indskudte midler, forventer de, at indlånskunder betaler for den manglende risikovillighed.”
”Meget samfundsskadelig udvikling, der ikke animerer til opsparing. Der er risiko for, at pengene bruges til fornøjelser uden for Danmarks grænser (øget rejseaktivitet og øget negativ belastning af miljøet).”
HAR DE INTET LÆRT?
”Det er meget sørgeligt, at bankerne efter den første finanskrise ikke har formået at tilpasse omkostninger i forhold til indtjening. Det er skammeligt, at man ikke formår at forudse og sætte tæring efter næring eller omkostningstilpasse. Med de enorme særrettigheder, bonusser og andre vilde frynsegoder, bankerne formår at hente til sig selv i gode tider, er det uforståeligt, at de også skal forkæles på vej ned.”
”Noget alvorligt er galt i vort økonomiske system.” ”Urimeligt, at private investorer tvinges til at danse efter Mario Draghi’s pibe.”
”En naturlig konsekvens af centralbankernes politik.” ”Bankerne har stadig store overskud på grund af alle de gebyrer, de pålægger os, så jeg synes ikke, de behøver at straffe de små familier med minusrenter.”
”Det er ganske urimeligt, at man som sparsommelig lønmodtager nu skal straffes for at spare op til alderdommen.”
”Det er Nationalbankens skyld. Ikke bankernes. Bankerne burde dog reducere deres omkostninger frem for endnu engang at flå kunderne.”
”Har man kontanter i dag, er der nærmest ingen anden mulighed end at placere dem i bankerne, og valgte man endelig at have dem liggende “under hovedpuden”, risikerede man at udsætte sig selv for indbrud eller overfald. Endelig accepteres store kontantbeløb ikke længere som betalingsmiddel, f.eks. ved køb af fast ejendom, bil mv.”
”Helt uacceptabelt. Centralbankerne må se at genfinde balancen, og acceptere, at den globale, økonomiske cyklus har både op- og nedgangstider, og at tingene ikke kan holdes kunstigt positive forever. Sådan hænger tingene ikke sammen. Der er alt for meget politisk påvirkning af centralbankerne, og det vil desværre give bagslag senere, hvor vi så intet har at stå imod med, når der bliver et virkeligt behov. Ynkeligt.”
FORSVAR FOR BANKERNE
Sådan lyder altså nogle af de 988 svar, Økonomisk Ugebrev har fået i det gennemførte survey. Men fra godt en tredjedel af respondenterne er der også opbakning til bankernes praksis.
”Bankerne har selv store udgifter og “sælger” indlån under kostpris.” En anden kommentar lyder: ”Det er jo et politisk skabt problem, bankerne er jo bare budbringere.” En tredje skriver: ”I situationen for bankverdenen synes det svagt rimeligt, at der skal findes alternative indtjeningskilder. Men grundlæggende er det forkert at betale for, at penge skal opbevares.”
En fjerde skriver: ”Det er mit indtryk, at langt de fleste med fri likviditet over 750.000 er investortyper, der enten selv eller via rådgiver kan investere overskydende likviditet i moderat risikable investeringsformer. Men det er jo kun rimeligt. Hvis indskyders penge skal placeres sikkert, må de nødvendigvis placeres i Nationalbanken, og prisen for de negative renter til Nationalbanken skal faktureres videre til indskyderen.”
En femte skriver: ”I mine øjne er det et uløseligt problem. Renten sænkes for at få gang i økonomien, intentionen er, at bankerne skal være mere villige til at låne ud til virksomheders investeringer – men samtidig skal bankerne stå på mål for Finanstilsynets audits, hvor der slås hårdt ned på den mindste smule risikable lån.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her