Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Investorer i Hellerup Finans hiver BDO og stifter i retten

Morten W. Langer

søndag 27. oktober 2019 kl. 20:08

Nu kommer efterdønningerne efter kollapset i Hellerup Finans. Tidligere investorer, som har tabt hele deres investering, har udtaget stævning mod revisionsfirmaet BDO og stifter og tidligere hovedaktionær Torben Jensen. Grundlaget for sagen er misvisende regnskaber, bekræftet af både Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet.

Erstatningskravet, der lyder på 22 mio. kr., er baseret på det forhold, at Hellerup Finans Holding og Hellerup Finans gav misvisende oplysninger i flere årsregnskaber og et prospekt i tilknytning til, at investorerne besluttede at investere i selskabet. Selskabets aktionærer har samlet set indskudt op mod 100 mio. kr. i aktiekapital, og hertil kommer tab for de investorer, der har købt obligationer i selskabet. Samlet er der anmeldt krav mod selskabet på 139.526.482 kr.

I den seneste redegørelse fra kurator er værdierne i konkursboet opgjort til 125.000 kr., idet det dog oplyses, at værdiansættelsen af det tidligere porteføljeselskab eSignatur, som stadig lever, er usikker. Kurator konstaterer på den baggrund, at det er tvivlsomt, om der er dividende til boets kreditorer.

MISVISENDE REGNSKABSOPLYSNINGER

Forløbet i Hellerup Finans har dog givet en gruppe tidligere aktionærer håb om at få nogle af deres tabte penge hjem igen, især fra revisoren i BDO. Ifølge den udtagne stævning, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, baserer aktionærerne sig på en stribe misvisende regnskabsoplysninger fra Hellerup Finans Holding og Hellerup Finans fra 2013 til 2015:

”Gruppemedlemmernes krav har grundlag i oplysninger i prospekt af 3. februar 2014 (…) udbudsdokument af 30. juni 2015 (og) oplysninger i årsrapporter for Hellerup Finans Holding A/S 2013/2014 og 2014/2015 (og) gruppemedlemmerne har i henhold til (disse) årsrapporter, prospekt og udbudsdokument, købt aktier i Hellerup Finans Holding A/S.”

At flere af disse dokumenter var fejlbehæftede og vildledende, er der næppe tvivl om: Både Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet har konkluderet, at regnskabsaflæggelsen ikke lever op til regnskabsreglerne og kravene til revisors arbejde.

Ifølge stævningen var årets resultat i det første officielle regnskab for 2014/15 på kr. 24.576.262,00. ”Årsrapporten indstilles til godkendelse på generalforsamling uden forbehold. (Revisor) giver årsrapporten “blank” påtegning. På baggrund af henvendelser fra Erhvervsstyrelsen efter indlevering af årsrapport 2014/2015 udarbejdes ny årsrapport 2014/2015 af Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab, v/statsautoriseret revisor Henrik Barner Christiansen. Den nye årsrapport 2014/2015 godkendes på generalforsamling den 25. august 2016. Af ny årsrapport fremgår resultat kr. -47.379.000,00,” hed det.

Samlet er differencen altså negativ med ca. 72 mio. kr. Og den nye revisor fra Ernst & Young skriver i en supplerende oplysning i påtegningen: ”Uden at det har påvirket vores konklusion gør vi videre opmærksom på oplysningerne i note 2 i årsregnskabet, hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Usikkerheden henføres til, at selskabets aktuelle likviditetsbuffer er beskeden.”

KLAR AFGØRELSE FRA REVISIONSNÆVNET

Den 20. juni 2017 konkluderer Erhvervsstyrelsen i en afgørelse, at to revisorer i Hellerup Finans indbringes for Revisornævnet. Styrelsens gennemgang er én lang opremsning af revisorernes overtrædelser af revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen. Og endelig konkluderer Revisornævnet i en afgørelse vedrørende revisionen i Hellerup Finans, at ”Revisornævnet bemærker, at der er tale om et større antal tilsidesættelser af helt centrale krav til indklagede som offentlighedens tillidsrepræsentant og med betydelige værdier involveret.

Revisornævnet finder derfor, at indklagede bør idømmes en bøde af betydelig størrelse. Bøden fastsættes derfor i medfør af revisorlovens § 44, stk.1 (…) til 100.000 kr.” Investorgruppens advokat Brian Hebel Andersen fra advokatfirmaet Svendsen i Ringsted siger til Økonomisk Ugebrev, at sagens udfald i høj grad vil afhænge af, om man i retten kan sandsynliggøre, at investorerne ikke ville have købt aktier i selskabet, hvis der havde foreligget retvisende regnskabstal: ”Vi skal påvise, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem de misvisende tal og investorernes tab, og det vurderer vi at have gode muligheder for,” siger advokat Brian Hebel Andersen.

Økonomisk Ugebrev har uden held søgt at få en kommentar til sagen fra BDO.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank